It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4765Visninger
AA

24. Chaz, vent!

Jeg trak mig ud af kysset, selvom jeg ikke rigtig ville. Jeg vendte mig om også Chaz, Chris og Caitlin. De måtte have ledt efter os. Jeg kiggede ned mod Chaz, han havde et knust blik. Jeg blev trist. Jeg ville sige noget, men han vente sig om, og gik. ”Chaz, vent!” skreg jeg efter ham, men han fortsatte. Derefter kiggede jeg ned på Caitlin, jeg ved ikke hvorfor, måske fordi jeg troede hun kunne hjælpe. Men… Caitlin græd – alt ikke stor tudede, men der løb en del tåre ned over hendes kinder. Jeg forstod det ikke rigtigt. Chris havde taget hendes hånd. Jeg kiggede over mod Justin, der kiggede på Caitlin. Sikke noget rod jeg havde lavet. Det her var jo alt sammen min skyld. En tåre eller to fik lov, at løbe ned over min kind. Jeg tørrede dem hurtigt væk. Caitlin slap Chris og løb. Justin klatrede ned fra stenen, og løb efter hende. Jeg kiggede efter ham, men… hvorfor blev han ikke hos mig? ”Jess… hun er min bedsteveninde.” sagde Justin, og satte efter hende. Her sad jeg så. Grædende. Jeg vidste jeg var nødt til, at finde Chaz, men jeg ville også give ham lidt tid til at køle af. Så lige nu, ville jeg bare sidde og græde. Jeg dækkede mit ansigt, med mine hænder. Jeg mærkede en hånd på min skulder, Chris’. Jeg var bange for han ville være sur, jeg mener jeg gjorde åbenbart hans søster ked af det, og samme med Chaz. Jeg kiggede forsigtigt op på ham. Han smilede til mig. Jeg slog armene om ham. Han aede min ryg. ”Det okay Jess” sagde han til mig, og jeg strammede grebet om ham. Jeg sad her lidt, også trak jeg mig ud af krammet. ”Jeg må nok hellere finde Chaz” sagde jeg, og prøvede at smile, hvilket ikke lykkedes. Chris nikkede; ”Han gik ned mod molen” sagde han. Jeg smilede som tak, og begyndte at gå. Molen var en salgs havn, der hvor skibene kom ind. Jeg gik derned mod, og jo tættere jeg kom, jo langsommere gik jeg. Det var ikke rigtigt fordi jeg havde lyst til det her. Og der sad han, midt på stenkantet, alene, med hovedet bøjet ned. Jeg sank den klump der sad fast i min hals, og tog en dyb indånding. Også tog jeg de sidste skridt.

”Hej…” sagde jeg stille. Han kiggede op på mig, og så ned igen. Jeg havde stadig en tåre eller to ned af kinden. ”Hej” svarede han, koldt. Men det havde han jo også ret til. Nu når jeg huskede efter, havde vi jo været tæt på at kysse, men vi var jo ikke sammen eller noget. Så han havde jo ikke grund til at være sur. Måske havde jeg bare sendt nogle forkerte signaler, eller… jeg havde jo også haft nogle følelser omkring Chaz, jeg kunne bare ikke finde ud af dem. Og det kunne jeg så nu. Chaz var en utrolig og helt igennem fantastisk person, som jeg holdt virkelig meget af, men jeg var ikke forelsket i ham. Han ville blive en fantastisk ven, hvis han altså overhovedet ville have noget med mig afgøre mere. Hvilket jeg totalt ville forstå. Chaz sad og kiggede ud mod havet. Jeg prøvede at finde noget mod, et eller andet sted, men det virkede ikke rigtigt, så jeg måtte nok bare springe ud i det. ”Hør Chaz…” begyndte jeg. Jeg rettede mig mod ham, og kiggede på ham. ”Jeg er virkelig virkelig virkelig ked af hvis jeg har såret dig, hvis jeg har givet dig forkerte signaler. Jeg planlagde ikke at kysse Justin, det skete ligesom bare. Du er en helt vildt fantastisk person, og jeg holder utrolig meget af dig. Jeg er virkelig inderligt ked af det.” jeg kiggede ned og sukkede. ”Men jeg forstår godt hvis du ikke kan tilgive mig” jeg kiggede på ham, ventede på han ville sige noget, men intet kom ud. Jeg rejste mig, og skulle til at gå, da han greb fat i mig, og trak mig ind i et kram. Jeg begyndte igen at græde, ikke højlydt, men alligevel en lille smule. ”Undskyld jeg overdrev, det var bare ikke lige hvad jeg forventede af se. Jeg vil ikke miste dig!” sagde hun, jeg smilede; ”Jeg vil heller aldrig miste dig!” jeg strammede grebet om ham, og samme gjorde han. Det her venskab ville blive ganske unikt! Det var jeg sikker på. Efter i hvert fald fem minutter trak jeg mig ud af krammet. Han smilede, jeg smilede – godt! ”måske skulle vi finde Chris, han er helt alene?” sagde jeg, og Chaz nikkede. Han tog min hånd, og det var helt fint. ”Er han ikke sammen med Caitlin og Justin?” spurgte Chaz. Jeg kiggede ned. ”Nej, Caitlin begyndte at græde, så Justin løb… efter hende” min stemme knækkede over i det sidste, og det var kun en hvisken. Jeg mærkede hvordan mine tåre ville ud igen, men jeg gjorde alt for at klemme dem inde. ”Ja, hun er vidst stadig lidt vild med ham” sagde Chaz, og jeg kiggede ned, det var ikke lige hvad jeg havde brug for at høre. Chaz indså det gjorde ondt, og skyndte sig at skifte emne. ”Kom, vi finder Chris og køber os en is? Lyder det ikke som en god idé?” han kiggede indtrækkende på mig, jeg nikkede og fandt et lille smil. Vi fandt Chris, og han rejste sig med det samme op, da han så os. Der var ingen Caitlin, det vil sige ingen Justin. Jeg sukkede. Chris gav mig et kæmpe kram, som jeg krammede med i. ”Er du okay?” spurgte Chris med rystende stemme, jeg kunne høre han havde tænkt meget over, om han kunne spørge om det. Jeg nikkede, og tvang et falsk smil frem. Egentlig var jeg det ikke. Hvorfor blev Justin ikke hos mig, da jeg græd? – han havde jo lige kysset mig. Hvorfor spurgte han i det mindste ikke om jeg var okay? Eller skrev en SMS, eller kom tilbage. I det mindste bare for at se om jeg var okay? Fair nok han ville sikre sig Caitlin var først, men han kunne vel også have lidt tid til mig. Chaz tog min ene hånd, og Chris tog min anden hånd. Og sådan gik vi ellers i en række, ned til is huset. Vi købte hver en is, men både Chaz og Chris åd af min, for at sige det mildt. Lidt efter lidt, fik de blødt mig op. Og et lille smil kom frem, et rigtigt smil, ikke bare et falsk smil, men det nede fra maven. Jeg var stadig trist, men af de var her, hjalp en hel del.

Det blev hen på aftenen, omkring klokken syv, og jeg måtte hellere se at tage hjem. Jeg havde stadig ikke set eller hørt noget til Justin. ”Jeg må hellere se at komme hjem” sagde jeg, og kiggede på dem. ”Okay” sagde Chaz, og krammede mig. ”Er du okay?” spurgte han, jeg rystede på hovedet, han strammede grebet for at vise han var her. ”Vi snakkes i aften, okay?” fortsatte han, og jeg nikkede, derefter trak jeg mig ud. Jeg kiggede på Chris, jeg trak ham ind til mig, og krammede ham. Jeg kyssede ham på kinden ”vi ses” han smilede ”Ja det gør vi” jeg stod og kiggede efter dem, da de gik tilbage til bussen. Jeg trak vejret dybt og begav mig derefter hjem ad.

Jeg åbnede døren til huset og gik ind. Mor var i gang med at lave mad, jeg smilede til hende og gik ind mod Natalie. Hun sad i stuen og så tv. Jeg satte mig ved siden af hendes kørestol og kyssede hende på panden. Hun smilede til mig. ”Jeg skulle sige tak fra Justin for tegningen, og også fra de andre” sagde jeg, og kiggede ned. Hun smilede, men fangede at jeg var trist. ”Hvad er der galt, søs?” jeg aede hende i håret. ”ikke noget.” jeg prøvede at smile, hun havde for meget at tænke på nu.

Efter vi havde spist var jeg gået op på værelset, og havde tændt min pc, som jeg nu ventede på ville starte. Jeg havde ikke spist særlig meget, jeg følte alligevel en slags kvalme, men det kunne også bare været al isen. Det slog mig lidt ned, at jeg stadig ikke havde hørt fra Justin, men jeg besluttede også at jeg ikke gad tænke mere over det. Endelig var min computer klar til brug. Jeg gik ind på youtube, og søgte på Drew Ryan Scott. – en af mine ynglings sangere! Hvorefter jeg fandt sangen; Love you like I always do. Jeg satte den til at spille og sang lidt med. jeg åbnede min Twitter, facebook og skype. Jasmine var på skype, så hende sad jeg og snakkede lidt med. jeg fortalt kort hvad der var sket i dag, men så snakkede vi om noget andet igen. ”skal vi ikke tage til fest i aften? Det er så længe siden, og du trænger vidst til det!” sagde Jasmine, jeg kiggede på hende, eller på det skærmbillede der var af hende, som jo kom over skype. Hun lavede hundeøjne. ”Kom nu! Det er på stranden, alle kommer! Det kunne være hyggeligt!” jeg tænkte lidt og nikkede så. Hun sprang op af sin stol af glæde. Jeg grinede af hende! ”men Jess?” jeg nikkede. ”Du ved jo min mor ikke er særlig glad for jeg drikker, så jeg tænkte kan vi ikke sove hos dig?” min mor havde ikke særlig meget imod det, da hun vidste jeg kun drak hvad jeg kunne tåle. Jeg var aldrig blevet så stiv at jeg ikke vidste hvor jeg var, eller ikke kunne gå. ”Jeg kan lige spørger så” sagde jeg, hun nikkede. Også rejste jeg mig, og gik nedenunder. Jeg stillede mig i døren. ”Mor?” hun kiggede op fra TV’et. ”Ja, mus?” jeg gik ind til hende. ”Der er fest på stranden i aften, med nogle fra skolen. Må jeg og Jasmine tage af sted?” hun smilede. ”Ja, selvfølgelig. Du skal bare gå, og lade bilen stå.” hun smilede, og jeg nikkede. ”øh, må Jasmine komme herover og gøres sig klar? Så vi kan følges derned?” mor nikkede. Det var den lette del. Nu til om hun måtte sove her, mor ville gerne have ro til Natalie. ”øh, må hun også gerne sove her? Så er hun fri for at tage sine ting med på stranden, og så blive de ikke stjålet, og så har jeg nogen af gå hjem med, så jeg ikke skal gå alene?” hun tænkte lidt, men nikkede så. ”Ja, men i skal være stille når i kommer tilbage!” jeg smilede, og krammede hende. ”Det lover jeg!” også var jeg eller oppe på værelset igen. ”Det måtte du godt!” sagde jeg, og var faktisk opstemt på det! Det var længe siden jeg havde set nogle af mine andre venner, så det skulle nok blive godt. Hun skreg glad, og så loggede hun ud. Lidt efter stod vi på mit værelse, da et ukendt opkald på skype kom frem…


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...