It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4826Visninger
AA

12. Chaz, som i JB bedsteven?

Jeg åbnede beskeden, den var fra Jasmine. #Hvem var den hottie, som du gav dit nummer til?# jeg grinede, hun havde vidst hold godt øje med mig. #bare en dreng, ved navn Chaz.(-:# jeg smilede over hans navn. Han havde være flink mod mig, selvom det ikke var ham der havde ramt mig. #Chaz, hvad? o:# #Chaz Somers.(-:# jeg vendte på svar. #OMB CHAZ SOMERS, SOM I JB BEDSTEVEN?!# åh nej, det ville ikke komme til at gå godt. #Tja, det er det vel..# Jeg fik en besked, men jeg vidste hvad der ville stå i den. Et eller andet med om jeg så mødte ham, eller om jeg kunne skaffe hende et møde osv. Jeg gad ikke svare. Tiden gik, og jeg gik ud på badeværelset, for at tage et bad.

Jeg tog et håndklæde om mig, og kiggede i spejlet. Jeg smurte noget creme i hovedet, og hørte igen min mobil. Jeg gik ind og hentede den, og læste så; Chaz Somers. Jeg blev helt glad indeni. Jeg åbnede den. #Hey you! Jeg ville bare lige sikre mig du er okay? Det var et ret hårdt fald. – Chaz.# jeg smilede. #Hej Chaz. Jeg har det helt fint ja, lidt ør måske, men det går nok. – Jess.# jeg gik tilbage på badeværelset. Jeg redte mit hår, og lod det hænge løst. Jeg fandt igen Taylor’s T-shirt, og tog den på. Mor og Natalie var kommet hjem, men de var begge gået direkte i seng, det havde nok været en lang dag. Jeg følte mig også utrolig træt. Jeg tog mobilen, og lagde mig i sengen. Jeg ville vente på svar, men mine øjne blev så ufattelig tungen, og snart var jeg helt væk.

Jeg vågnede ved at min mobil vibrerede. Solen stod ind af vinduet, og hele rummet var blevet varmet op. Jeg trak dynen over hovedet. lukkede øjnene og prøvede at sove igen, men det lykkedes ikke rigtig synes jeg. Jeg vendte og drejede mig, men lige meget hjalp det. Jeg satte mig op i sengen, og rakte ud efter min mobil, den var faldet ned af sengen i løbet af natten. 10 nye beskeder! Hold da op. Jeg åbnede de første 8, som var fra Jasmine. #svar nu…# stod der for det meste i dem, og sukkede. #Jeg faldt i søvn.# skrev jeg tilbage til hende. Næste besked. Fra Chaz; #Hej Jess. Jeg ville bare sige, at jeg har sagt til Justin, du gerne vil have din iPod. Og det var rigtigt godt at møde dig.# jeg smilede over det sidste. #Hej Chaz, tak skal du have. I lige måde.# send. Næste, og sidste besked. Den var fra Justin; # Hej pigen der mangler sin iPod. Mød mig i dag, på stranden, klokken tre, længst væk fra byen. Ikke et ord til nogen. – Justin.# jeg rystede på hovedet, troede han, at han var sej. Det lykkedes ham ikke rigtigt. Jeg gad ikke engang svare ham. Jeg rejste mig op, og gik ned i køkkenet. Gulvet var utrolig varmt, men jeg nød varmen. Det var rart det ikke regnede hele tiden, som i den by jeg kom fra. Jeg følte mig så underlig glad i dag, jeg kunne nærmest ikke fjerne smilet. Det lagde min mor og Natalie åbenbart også mærke til. ”hvad går der af dig?” sagde min mor, og jeg smilede bare. ”Hun er da bare forelsket!” fortsatte min søster, jeg rystede bare på hovedet af hende. Forelsket, sikke noget pjat. Tror jeg da. Efter maden tullede jeg lidt rundt, det var ikke rigtig noget at give sig til, så jeg valgte at gå i bad. Jeg bandt håndklædet om mig, og gik ud til skabet. Jeg stod længe og overvejede hvad skulle have på, som altid. jeg endte med at taget et par hotpans, og en hvid top på, med en pink Adidas trøje over. Jeg gik ud på badeværelset igen, og valgte jeg ville glatte mit hår, og lade det sidde løst i dag. Jeg tog noget pudder på, derefter noget mascara, og en let, men pink øjenskygge. Ikke lidt, men heller ikke for meget. Klokken var omkring to, og selvom det ikke tog mere en tyve minutter at gå ned på stranden, gik jeg nu, da jeg ikke havde andet at give mig til. Jeg købte en flaske saftevand, som jeg gik og drak lidt af, og så nød jeg udsigten. Jeg havde aldrig rigtig haft tid til, bare at stå og nyde det hele. Jeg gik igennem byen, som lå ud til stranden, helt ud til der ikke var mere by. Derefter gik jeg ned på stranden, væk fra alle de badende, og satte mig ned. Ikke fordi Justin havde sagt det, men fordi jeg nød stilheden. Jeg var utrolig rart, at kunne høre ens tanker, mærke vinden i håret. Jeg lukkede øjnene og nød det.

Mine tanker blev dog afbrudt af en som spærrede for solen, ikke fordi jeg åbnede øjnene, men jeg kunne mærke det. ”Sidder der nogle her?” jeg kunne genkende Justin’s stemme. Jeg rystede på hovedet, og mærkede han satte sig. Han forstod hvis jeg nød stilheden, og sagde ikke noget. Endelig åbnede jeg øjnene og kiggede på ham. Han kiggede ud mod vandet. Han havde igen en sort hættetrøje på, med hætten siddende over cappen, som sad på hans hovedet, og så havde han sorte solbriller på. Han ville vel ikke opdages. Jeg kiggede på ham, afventende. Han kiggede på mig, og smilede charmerende. Som om jeg faldt for den. ”Jeg tror hvis du har noget, som tilhøre mig” sagde jeg efter nogen tids stilhed. Han nikkede, og jeg ventede. Han stak sin hånd i lommen, og trak derefter min længe ventede iPod frem. Han rakte hånden ud, så jeg kunne tage den, hvilket jeg gjorde. Han ventede, vidst på jeg skulle sige tak. Det gjorde jeg bare ikke. Vi sad i tavshed længe, og jeg undrede mig over han ikke gik. Vi kiggede begge ud mod vandet. ”Så, var du med til min koncert?” spurgte han ”Hvorfor?” ”Jeg mener bare jeg kan huske dig” sagde han, stadig med ansigtet mod vandet. ”Jeg var der med min søster og hendes to veninder” sagde jeg. Han nikkede, han kunne vidst huske mig, eller dem. ”Du sad helt forrest, og du hørte musik på din iPod, du tog billeder af din søster, hendes veninder og mig, fordi i var de sidste i køen” jeg kiggede forbavset på ham. Det havde jeg ikke lige regnet med, at han kunne huske. Jeg så hans mundvig gå op i et smil, han fornemmede det. Jeg nikkede bare. Igen blev der stille mellem os, men det var ikke sådan en pinlig stilhed, vi nød det bare begge.

”Så er du herfra?” spurgte han. Hvorfor ville han dog vide det? Hvad ragede det ham, men jeg valgte at svare alligevel. ”Jeg flyttede hertil da mine forældre blev skilt” sagde jeg, og kiggede ned i sandet. Det gjorde mig stadig trist, at snakke om det. Han kiggede også ned, ”hvad med dig?” sagde jeg for at tænke på noget andet. Han kiggede forbavset op på mig. Jeg undrede mig lidt ”ved du ikke det?” sagde han, og jeg rystede på hovedet. ”så du er ikke fan?” jeg kiggede på ham, og blev med et meget rasende, enten var det hans spørgsmål, ellers var mine tanker stadig ved skilsmissen. Jeg rejste mig hurtigt op, og han kiggede på mig. ”NEJ! Jeg er ikke fan af dig, eller din latterlige musik!” sagde jeg, tæt på råben. Han rejste sig forskrækket op. ”undskyld, jeg ville ikke sige noget som ville støde dig” sagde han, og det gjorde mig på en eller anden måde irriteret, selvfølgelig troede han, at han kunne sige alt. Han ser jo sig selv som superstjerne, han er sku da lige glad med mig? Eller min iPod. Jeg havde vendt ryggen til ham, og stod lige så stille og talte til ti i mit hoved. Jeg kunne ikke lide at blive vred. Jeg mærkede en hånd omkring min arm, jeg kiggede ned, Justin havde taget fat i mig. Jeg vred mig fri af hans greb, og vendte jeg mod ham. ”Undskyld” sagde han igen, jeg nikkede, også undskyldende. Han nikkede en gang. Lige da jeg skulle til at gå, greb han igen fat i min arm. Han skulle til at sige noget, da en meget skrap blitz, skar i mine øjne…
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...