It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4811Visninger
AA

40. Chaz, min bedsteven

”Gå væk, gå væk, gå væk!” skreg jeg, men stoppede da det gik op for mig, det var Chaz. ”Jess, rolig! Det mig” han satte sig ned ved siden af mig, og trykkede mig ind til ham. Jeg slog armene om ham, og græd ned i hans bluse. Chaz aede min ryg, mens han sad og holdt om mig. ”så, så. Det er okay” hviskede han i øret på mig. Jeg kunne høre Chris og Justin skændes. ”Lad mig nu komme ud til hende!” kunne jeg høre Justin bad, men endnu vredere fik han svar af Chris. ”Du lader hende være!” Chris råbte af Justin, og tænkte mig til Jasmine og Caitlin også var der. Hvorfor det ramte mig så hårdt, vidste jeg faktisk ikke? Det kyssede, i en optagelse, men de kyssede alt for godt, og alt for længe! Der var noget ved det, der var forkert! Justin havde lovet, de ikke skulle så tæt ind på hinanden, og Jasmine havde sagt hun ville sige nej, hvis de forslog det. De havde begge løjet, lige op i mit ansigt! Det var det værste. Hvis ikke jeg var kommet ind, eller havde været med, ville de så have sagt det? Ville de have hemmeligheder for mig? Det skuffede mig, især Jasmine, vi havde aldrig holdt noget hemmeligt, og hun havde aldrig misbrugt min tillid! Jeg trak mig fra Chaz, og han kiggede afventende på mig. ”Jeg vil gerne hjem, nu!” han nikkede. Mine ting lå derinde, så lige meget hvad skulle jeg forbi dem, hvilket ikke lige var det jeg havde lyst til. Chaz tørrede en tåre væk fra min kind, og prøvede så at smile. ”Bare hold hovedet højt!” sagde han, og beroligede mig faktisk, han fik mig til at stoppe med at græde. Jeg rejste mig op, samme gjorde han. Chaz krammede mig kort, og trak sig så igen. Han kiggede afventende på mig på mig, jeg nikkede som klar på vi kunne gå ind. Jeg tog hans hånd, og han flettede sine fingre i mine. Jeg tog en dyb indånding og gik ind. ”Bare prøv at smil, hold hovedet højt” hviskede han i mit øre, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lade hver med at smile. Caitlin havde nærmest læst mine tanker, for hun havde pakket mine ting sammen, jeg smilede til hende, og hun trak mig ind til et kram. ”Jeg kan vel ikke få et lift?” spurgte hun, jeg nikkede. Jeg gik direkte forbi Justin og Jasmine, uden at skænke dem et blik. Da jeg var halvvejs ude, vendte jeg mig om, og kiggede på Justin. ”Du sørger vel for Jasmine kommer godt hjem, regner jeg da med” sagde jeg kort, og vendte mig om igen. ”Jess… Jessica!” kunne jeg høre Jasmine’s stemme, men jeg lod som om jeg ikke hørte det. Caitlin lagde armen omkring mig, Chaz havde sluppet min hånd, og gik bag mig.

Vi nåede ud på parkeringspladsen, som stadig var fyldt med fans, og folk fra pressen, men jeg gik direkte mod bilen. Jeg låste op, og satte mig ind. Caitlin satte jeg på forsædet med mig, og Chaz satte sig bag ved, i bag spejlet kunne jeg se Chris komme løbende. Han satte sig ind ved siden af Chaz. Min mobil ringede flere gange, men jeg orkede ikke engang at se hvem det var, selvom jeg jo nok godt kendte svaret. Der var helt stille på vejen hjem, og pludselig holdt vi, der hvor Caitlin, Chris og Chaz skulle af. Jeg steg ud af bilen, og fik sagt farvel til dem. Caitlin havde lovet mig at ringe i aften, og at jeg til hver en tid kunne komme til hende. Caitlin var fantastisk. Chris havde fundet mit smil igen, for en stund. Han var virkelig vidunderlig, og kunne lige meget hvad, finde min glæde, og et smil. Nu stod jeg her, i armene på Chaz, hvor jeg følte mig tryg. Han aede min ryg, i en beroligende rytme. Lige meget hvad, vidste jeg Chaz altid ville have min ryg, han var der altid. Der var noget ved ham, som jeg ikke kunne undvære. Han er den jeg ringer til om natten, hvis jeg er trist, når fyre er nogle idioter, hvis jeg skændes med en veninde. Chaz er min bedsteven, og det skulle han også vide. Han skulle vide jeg satte utrolig meget pris på alt han gør for mig. ”Chaz?” spurgte jeg forsigtigt. Han trak sig lidt ud, så han kunne se mit ansigt, han smilede beroligende. ”Ja?” svare han, med sin bløde stemme. ”Du er virkelig min bedsteven!” sagde jeg, og trak ham ind til mig. Jeg duftede han gennem den trøje han havde på. ”Du er min bedsteveninde, Jess” sagde han, og jeg er temmelig sikker på han rødmede en smule. For første gang var det ikke mig! Jeg smilede lidt over det, men samtidigt kom jeg til at tænke på Justin, så Jasmine, så kysset, det startede ligesom en kædereaktion, som et domino spil hvor brikkerne falder en efter en. Jeg sukkede. Chaz mærkede tydeligt hvordan mit humør sank, og strammede grebet om mig. Jeg trak mig ud, og kiggede på ham. ”Jeg må nok hellere hjem nu” sagde jeg, mens jeg kiggede ned i jorden. Nogle få tåre havde fået frit løb, men jeg prøvede virkelig at stoppe dem! Jeg ville ikke give ham den glæde, at se mig være ødelagt. Aldrig i livet! Chaz kiggede gennemborende på mig, og sagde så; ”er du sikker? Du må gerne være her?” jeg rystede på hovedet, jeg ville hjem, tænke det hele igennem, æde en masse is. ”Nej, jeg vil gerne have noget tid selv” han nikkede. ”Jeg ringer i aften” svarede Chaz, og krammede mig en sidste gang.

Jeg traskede op til hoveddøren, og åbnede den. Mor sad i stuen og se tv med Natalie. Hun rejste sig op, og krammede mig. Som om hun vidste noget var galt. Jeg tænkte først det måtte have været i tv eller noget, men ingen havde jo set det der skete derinde. Og da jeg ikke havde fået nogle sms’er fra Caitlin om det, troede jeg heller ikke det var i tv. Jeg satte mig ned på stolen, i køkkenet, og stirrede ned i bordet. Mor lagde armen omkring mig, og nussede mig i håret. ”Du har besøg, men hun siger hun bare venter” sagde mor langsomt, så alligevel måtte der være nogen der havde fundet ud af det, en fra pressen, så kunne hun i hvert fald vente lidt. Jeg sad i nogle minutter bare og stirrede ned i bordet, men så ringede min mobil. Jeg rakte langsomt hånden ud, og kiggede på den. Caitlin, det var hende der ringede. ”Hej, øjeblik” sagde jeg hurtigt da jeg fik taget mobilen, og gik derefter op af trappen. Caitlin fattede den med, min mor var i nærheden og startede først med at snakke da jeg, sagde hun kunne igen. ”Er du okay? Kan jeg gøre noget? Jeg har ikke set noget i tv, hvis du er heldig kommer det ikke ud!” sagde hun hurtigt efter hinanden, så jeg havde svært med at følge med. Jeg nåede op for enden af trappen. ”Jeg har det ok, men jeg fatter det stadig ikke! De lovede begge! Tænk Justin kunne gøre det” jeg åbnede døren til mit værelse mens Caitlin snakkede videre. ”Har du snakket med Justin? Eller Jasmine?” spurgte hun, men et uventet syn mødte mig, da jeg løftede blikket, og kiggede rundt i værelset. ”Jess?... Jess!” jeg fokuserede igen på Caitlin, og svarede hende hurtigt. ”Jeg ringer tilbage” Caitlin nåede ikke at reagere før jeg igen havde lagt på. # Jasmine er her!# jeg sendte beskeden til Caitlin, og rettede blikket mod Jasmine…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...