It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4832Visninger
AA

19. Bilulykken

Jeg slap hans hånd, og tog min mobil. Han smilede bare ad mig. ”Det Jess.” jeg rejste mig, og gik lidt væk. ”Mus? Hvor er du?” kunne jeg hører min mors stemme sige, men der var noget galt med den. ”Jeg er på stranden med nogle venner.” hun græd i den anden ende. Jeg blev nervøs nu. ”Mor, hvad er det?” sagde jeg. Der kom en lang pause; ”Natalie… vi kørte glat. Du må komme herop” ”hvad? Er i okay, hvad skete det?” min stemme knækkede over i den sidste del. ”Natalie er i krise, det ved ikke hvad der skal ske” min mor græd, og få sekunder efter gjorde jeg også. Jeg lagde på, og gik hen mod de andre, halv hulkende, eller nej. Jeg græd, utrolig meget. ”Hvad, hvad sker der?” spurgte Caitlin og så bekymret på mig, det fik mig til at brude endnu mere sammen. Chaz tog om mig, og kiggede mig i øjnene; ”Hvad sker der Jess?!” jeg kiggede på ham, og hulkede endnu mere; ”Min søster, min mor… de kørte galt. De ved ikke om min søster klare den” jeg trak hænderne op til øjnene og græd. Caitlin stod med åben mund, hun var tydeligvis overvældet. ”Kom, vi får dig på hospitalet.” sagde Chaz, og tog min hånd, hvorefter han støttede mig ned til deres bil. Jeg var gået totalt i chok. – samme var Caitlin vidst. Justin havde taget hendes hånd, og hun havde taget Chris’. Chaz åbnede døren for mig, og fik mig ind. Derefter satte han sig ind bag rettet. Caitlin slap Justin og Chris’ hånd, og satte sig på bagsædet sammen med mig, hvor efter hun tog min hånd. ”Det skal nok gå” prøvede hun at berolige mig, men det hjalp ikke rigtigt. Jeg mærkede hvordan mine hænder rystede mere og mere, jo tættere vi kom på hospitalet, jeg sank en klump, da vi stod på parkeringspladsen. Caitlin hjalp mig ud, og tog igen min hånd. Chaz begyndte af gå, og samme gjorde Caitlin, men jeg holdt hende tilbage. Hun stoppede op, ligesom Chaz. ”Jeg… jeg kan ikke” fik jeg fremstammet. Caitlin kiggede mig i øjnene; ”jo du kan! Vi er her for dig, vi støtte dig. Du kan godt!” hun smilede, og jeg nikkede en gang, hvorefter vi fortsatte mod indgangen.

Vi nåede ind på stuen hvor Natalie lå. Maskiner, slanger og en masse andre ting, jeg ikke vidste hvad var, sad fast på hende. Hun var ligbleg, og havde lukkede øjne. Jeg græd endnu mere ved synet af det. Hun var helt væk, som om hun ikke var tilstede. Jeg gik hende, og tog hendes hånd. Den var iskold, og helt slap. Jeg kærtegnede den lidt. Chaz og Caitlin blev stående ved døren, nok fordi de ikke ville forstyrre, men det gav mig en vis tryghed af de var i rummet. Tænk at min søster lå her, og jeg ikke vidste hvad der ville ske med hende. Der var så mange ting jeg gerne ville sige, gøre, opleve med hende, og det hele kunne slutte nu. Jeg kunne ikke fatte det. Caitlin trådte hen mod mig, og lagde en arm om mig, jeg trak mig ind til hende, med tårerne piblende ned af kinderne. En sygeplejerske kom ind på stuen; ”Du må være Jessica?” jeg nikkede, og orkede ikke at rette det til Jess. Hun gik hen til mig; ”Din mor er ved at blive undersøgt, men hun skal nok klare den” sagde hun og smilede til mig, derefter kiggede hun hen på min søster. ”De gør alt hvad de kan” fortsatte hun. Hun tog min hånd, derefter lyste hun mig i øjnene med noget der lignede en lommelygte. ”Du har fået et chok anfald, så nu henter jeg lige noget beroligende til mig” sagde hun, og få sekunder efter var hun ude af døren. Caitlin fik sat mig ned i en stol, og Chaz havde hentet noget vand til mig. Sygeplejersken, som jeg havde fundet ud af hed Wendy, kom tilbage og gad mig en sprøjte i armen, som hun sagde, ville få mig til at falde lidt til ro. Det hjalp også, jeg trak vejret mere normalt nu, og jeg rystede ikke så meget mere.

Min mor kom ind af døren, med den ene arm i gips, andet var det ikke sket med hende. Hun omfavnede mig, og græd. Lidt efter kiggede hun på Caitlin og Chaz, hun smilede som tak til dem, og derefter gik de, så vi kunne få ro.

Mor lå i den lille sofa på stuen og sov, mens jeg sad og holdte min lillesøster i hånden. Man sad virkelig dårligt i de her stole, men jeg ville ikke gå fra hende. Det lille fjernsyn kørte, med lav lyd. De var i nyhederne, Natalie og mor. De var kørt sammen med en sprit billigst der kørte alt for hurtigt – politiet havde sagt til mor, uheldet ikke var hendes skyld. Ind ad døren kom Jasmine, jeg kiggede op, og hun nærmest løb hen til mig, hun omfavnede mig. Hun betød ikke bare meget for mig, men også resten af min familie. Jasmine havde lært Natalie at danse, og min mor havde altid synes om Jasmine, hun var nærmest hendes anden mor. Jasmine græd også. Hun satte sig ned ved siden af mig. Hun lagde sin hånd ovenpå mig og min søster, og tog min frie hånd, i hendes frie hånd. Vi sad bare og græd sammen i stilhed. Det var rart hun var her. Min mobil blev bombarderet med SMS’er fra folk der havde set ulykken i nyhederne, men jeg orkede ikke rigtigt at svare på nogen af dem. Jeg lænede mig op af Jasmine, og ville bare lukke øjnene i nogle få sekunder, men jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...