All my life ɫ One Direction

Destiny McQueen er en 16-årig pige som mistede sin mor ved fødslen. Hendes far drukner sin sorg i sit arbjede og arbejder på fuldtid. Ofte er han på den anden side af jorden, og Destiny blev overladt til en masse forskellige barnepiger, som skulle passe hende. Da hun fyldte 8, tog en sød og rar dame af Destiny, som hendes barnepige. De to får sig et rimelig tæt bånd, og da den unge barnepige, dør, forlader den dårlige samvittighed ikke Destiny. Destiny besøger hende efter lang tid med dårlig samvittighed, og da hun en dag får selskab på kirkegården af en yderst sød dreng, bliver livet alligevel ikke så ensomt, som hun havde regnet med.

(Min første fanfiction, så håber i vil tage godt imod den)

70Likes
140Kommentarer
8227Visninger
AA

6. You want me to be happy. I will be

 

Musikken fra tv’et kørte, mens jeg dækkede bord. Zayn’s band havde riget efter ham, så vi havde ikke nået at købe noget morgenmad. Det passede mig også helt fint.

Brødet knaste mens jeg spiste, og krummede rigtig meget. Mens jeg sad ved spisebordet tjekkede jeg min mobil. Endnu flere beskeder fra pigerne. Jeg skrev en fællesbesked til dem, hvor der stod hvad jeg havde lavet i går, min fars betingelse, og om Zayn. Når ja, også om autograferne. De ville betyde virkelig meget for dem.

Efter 5 minutter svarede de begge tilbage. Kate skrev at det var helt fint, og hun glædede sig til at møde Zayn en dag. Mary-Ann spurgte om hun skulle komme over. Jeg svarede dog bare nej tak, da jeg havde travlt.

Først skulle jeg rydde op herhjemme. Derefter skulle jeg shoppe efter en ny kjole. Gå i bad. Gøre mig klar. Øve talen. Køre ud til festen. Informere pigerne om festen, så de også kunne komme med.

Jeg spurgte min far om de måtte komme med, da jeg virkelig ikke ville alene. Stik imod mine forventninger gav han lov. Han var meget anderledes.

Da morgenmaden var færdig, smed jeg det halve brød ud til fuglene. Tallerkenen kom i opvaskemaskinen, og mælken i køleskabet. I forhold til de andre dage var jeg ret hurtig, så jeg havde mere tid til den lange liste jeg skulle nå.

Jeg dansede ind i stuen og skruede højere op for musikken. On The Floor – Jennifer Lopez kørte, og jeg skrålede fuldt med. Jeg åbnede også vinduet, bare fordi det skulle blive lidt sjovere.

Det var egentlig mærkeligt hvordan Zayn havde løftet mit humør så hurtigt. Han var en rigtig god ven, og jeg var sikker på jeg så mere til ham.

Det føltes så befriende at være glad igen, at jeg næsten slet ikke kunne stoppe. Eller, indtil jeg fik skyldfølelse. Min mor og Nanny er døde, og jeg er helt vildt overgearet. ’’De ville blikke lykkelige, hvis de så dig glad’’ Hviskede en stemme.

Jeg vendte mig rundt for at se om der var andre tilstede, men der var ingen. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og gik ovenpå. Jeg skrev en besked til pigerne, om at vi skulle ud at shoppe. De var med på den med det samme.

Jeg gik ind i mit Walk-in-closet og fandt en orange skjorte uden ærmer og en læder nederdel. Skjorten blev stoppet ned i nederdelen, og jeg tog en nederdel og en ring på. Jeg lakerede mine negle og pustede på dem så de tørrede hurtigere. (Link i kommentar)

Ovre ved mit makeupbord var der en halskæde, som absolut var min yndlings. Jeg havde fået den af min tidligere kæreste, og selvom vi ikke var sammen længere, var vi rigtig gode venner. Desuden havde han også en sød kæreste, som jeg også var blevet gode venner med.

Jeg lagde en let makeup der bestod af en smule eyeliner, mascara der fremhævede mine øjne, og noget blush. Jeg sprøjtede lidt parfume, og følte mig for en gangs skyld frisk.

Længe havde jeg sørget, men jeg er sikker på at Nanny og mor ville ønske at se mig komme videre. De ville altid have en plads i mit hjerte. Jeg havde endda aftalt med pigerne at vi skulle en hurtig tur på kirkegården og besøge mor og Nanny. Sidste gang nåede jeg ikke ud til mor, så jeg havde lidt mere at fortælle hende.

Jeg lagde mine penge og kort ned i min sorte nitterpung, og begav mig nedenunder. Mine sorte ballerinaer kom på, og jeg satte mine solbriller i håret. Solen så ud til at skulle skinne i dag, i hvert fald efter vejrrapporten.

Jeg satte mine høretelefoner i ørerne, og låste hoveddøren efter mig. Jeg skulle møde Kate ved busstoppestedet, også hen til Starbucks hvor vi skulle møde Mary-Ann.

Luften var dejlig kølig, og fik mine lokker til at flyve rundt foran mit ansigt. I starten havde jeg irriteret slået det væk, men da det bare fløj tilbage opgav jeg og smilte bare af det.

Der duftede af blomster da jeg passerede parken, og det undrede mig hvorfor jeg ikke havde gjort dette noget før. Hvis jeg havde været ude efter Nanny’s ’forsvinden’, havde jeg straks fået det bedre. Måske ikke den bedste tilstand, men i hvert fald bedre end jeg havde haft det i en hel måned.

Jeg indsnusede duften, og gik videre gennem parken. De fleste sad med deres venner lænet op ad et træ, mens de grinende puffede til hinanden, eller var sammen med deres familier på picnic. Et stik af savn gik igennem mig, da jeg så en pige på min alder kramme sin mor, mens pigen hulkede ned i morens skulder.

Jeg rystede tanken af mig, og fortsatte. Jeg nåede parkens udgang, og stoppestedet kom til syne. Den grønne farve, og de slidte bænke fik mig til at skære ansigt, men blev hurtigt erstattet af et stort smil. Kate stod og fægtede vildt med sine spinkle arme, og hendes hår fløj til alle sider. Et fnis undslap mine læber, mens jeg med lange skridt var ovre ved hende, og lagde mine arme om hende. En tryg klump landede i maven på mig, og jeg følte mig hjemme. To dage uden mine aller bedsteveninder var lang tid, så at se den ene af dem igen var virkelig dejligt.

Vi hoppede hen ad gaden, mens vi snakkede om alt muligt. Eller faktisk mest om Zayn. Jeg havde afleveret autografen til Kate, som hurtigt havde puttet den ned i sin taske. Noget med at hun skulle passe ultra godt på den. Jeg kunne ikke få smilet af mine læber, og at være så glad var næsten ved at være for meget. Jeg var jo gået fra at være deprimeret til superglad. ’’Det klæder dig’’ Kate trak mig ud af mine tanker. Jeg kiggede ned af mig selv for at se hvad hun mente. Det her var mit normale hverdagstøj, hvis vi ikke talte den sidste måned med, så jeg blev bare endnu mere forvirret da hun fniste.

’’Dit smil. Bliv ved med det’’ Forklarede hun, mens hun pegede på mig. Jeg nikkede, og mit smil på læben var ved at sprænge hvis jeg smilte mere. Dog levede jeg i en slags glædesboble, mens jeg ventede på at en hvis person kom og sprang hul i den. Den person kunne også kaldes min far. Angsten for at al den glæde jeg havde opnået på 2-3 dage ville forsvinde lå hele tiden i mit baghoved. Jeg skubbede tanken væk, ligesom alle de andre gange, og puffede til Kate da en lækker dreng gav hende elevatorblikket. Hun kiggede rødmende ned, mens jeg flækkede af grin.

Længere fremme stod Mary-Ann og prøvede desperat ikke at kigge på et ungt snavende par. Mary-Ann havde altid syntes det skulle være noget man gjorde derhjemme, og ikke i offentligheden. Kate puffede til mig og signalerede til jeg skulle kigge på Mary-Ann. Jeg grinede en smule, og åbnede armene mens jeg småløb hen mod Mary-Ann. Fordi der var så meget afstand mellem os så det virkelig dumt ud, men jeg var ligeglad. Mary-Ann åbnede også sine arme da jeg var kommet tæt på hende, og jeg indsnusede duften af hende. Selvom hun var dyb kristen og lyttede til alt hvad Gud sagde, gik hun ikke i totalt grimme kjoler. I dag havde hun nogle hullede shorts med det amerikanske flag på. Hun havde en rød T-shirt på, samt en cowboyjakke. Også havde hun en brun skuldertaske med tynde strimler.

Kate havde en sort bluse med teksten ’Fuck Swag’ i hvid ramme og en sort vest med orange lynlås. Hun havde Capri bukser i sort på, også elastik armbånde i sort, hvid og orange. Kate havde for det meste en cap på, og i dag var den sort med ’budskabet’ ’Hello Bitch’.

Kate kindkyssede med Mary-Ann og vi grinte alle tre. Det at kindkysse var ikke noget vi gjorde, og den eneste grund til Kate gjorde det nu var, fordi to snobbede piger på den modsatte gade i nedringet tøj havde gjort det.

Vi gik alle tre ind i cafeen og satte os ved et ledigt bord. Jeg fik afleveret autografen til Ann (Mary-Ann), og hun gjorde præcis det samme som Kate. En tjener nærmede sig vores bord, og vi fik hurtigt bestilt. Vi snakkede derudaf og blev kun afbrudt da tjeneren kom med vores bestillinger. Han var i øvrigt lige noget for Ann, og da jeg fortalte det til hende rystede hun bare på hovedet. Duften af kaffe bredte sig i mine næsebor, og jeg tog en tår af den dejlige drikkelse. Døren blev slået op, og den kølige luft skyndte sig indenfor og vifte mit hår til alle sider. Det endte med at noget af mit hår røg ned i kaffen, og jeg fik heldigvis en ny.

Ind kom en høj mand der ikke lignte til at være en dag over 30. han havde nogle små skægstubbe, og en sort hat på hovedet. Han gik klædt i et par jeans, en T-shirt og en sort læderjakke. Han kiggede med det samme over mod vores bord, og begyndte at gå med bestemte skridt mod os. Pigerne stoppede deres snak, og kiggede samme retning som mig. Manden nåede vores bord og rømmede sig. ’’Hej piger’’ Sagde han friskt og kiggede smilende på os.

’’Hej. Noget de ville?’’ Spurgte jeg høfligt.

’’Hvem af jer er Kate Johannesen?’’ Spurgte han og besvarede derved også mit spørgsmål. Ann og jeg udvekslede blikke, mens Kate kiggede forvirret på manden. ’’Det er mig. Hvad kan jeg hjælpe med?’’ Hendes ligeglade tone var ikke til at overhøre, men det var bare en facade. Hun ville virke kostbar, og det kunne være nyttigt af mange grunde.

’’Mit navn er Jesper Livgaard. Jeg tager billeder for modeller, og faldt tilfældigvis over nogle billeder af dig på nettet. Hvis de er interesseret kan vi snakke videre om det på mit kontor?’’ Fortalte manden, og da han nævnte at han var fotograf spærrede hun øjnene op. Dog lod hun endnu engang som om hun var ligeglad. ’’Jeg synes ikke det ville være en god ide at tage et andet sted med dig. Hvis nu vi satte os over til et andet bord, så jeg kan være på den sikre side?’’ Spurgte hun, og lød for en gangs skyld nysgerrig. Manden nikkede, og sammen gik de over til nabobordet.

Ann og jeg stod et øjeblik og måbede for derefter at flække af grin. Det kom som en overraskelse for os. Med et par små træk på skuldrende drak jeg min kaffe færdig. Ann havde købt en vand. Hun syntes at kaffe var drabeligt, og at man ligefrem gik døden og gule tænder i møde hvis man drak det.

Tyve minutter efter at have set Jesper for første gang, kom Kate tilbage til os. Hun lænede sig over Ann og rakte ud efter sin taske og mobil på bordet. ’’Jeg smutter. Vi skal lige tjekke nogle billeder ud, så er jeg tilbage. Kan altså ikke komme i aften. Håber det er okay?’’ Det sidste sagde hun henvendt til mig, og jeg nikkede kraftigt. Sådan en chance måtte hun da ikke lade gå fra sig.

Hun vinkede en sidste gang, inden hun åbnede den tunge glasdør og gik uden for med Jesper. Ann og jeg bestemte os for at smutte og lagde nogle drikkepenge på bordet.

Ann trak os hen mod en kjole butik der så dyr ud. Uden tøven gik jeg med hende, og trådte indenfor. Rummet var i enkelte farver og bestod mest af sort, hvid og rød. Kjolerne var i samme nuancer, så det gav rummet et fint og hyggeligt udseende. Nogle trapper førte ovenpå og jeg aftalte med mig selv at jeg ville tjekke det ud bagefter.

En sort/hvid kjole opfangede min opmærksomhed og jeg hev Ann efter mig. Hun var ved at falde, men hun nåede at finde balancen. Irriteret gik hun efter mig, men da hun så hvad jeg ville vise hende, lyste hun straks op i et smil. Mary-Ann tog kjolen i sine hænder og spurtede ind i et af prøverummene. Jeg fniste af hende, mens jeg ledte videre.

En lyserød kjole fik mig næsten til at dåne. (Link i kommentar)Den var lige i Ann’s smag, og jeg skyndte mig hen til hende. Hun stod og poserede foran et stort spejl. Det var tydeligt at hun var vild med den, men hvis hun så den lyserøde kjole..

’’Se!’’ Udbrød jeg og pegede hektisk mod kjolen i min hånd. Jeg rakte hende kjolen, og hun gik straks ind i prøverummet. Jeg satte mig til rette i lædersofaen og stirrede på døren til prøverummet. Jeg pillede ved min halskæde og drejede lidt på min ring. Endelig gik døren op, og ud kom en bedårende Mary-Ann. Kjolen sad så flot på hende, at jeg virkelig var misundelig. Hvis jeg havde haft hendes tynde krop havde jeg nok også set godt ud i alt. Desværre.

’’Hvad synes du?’’ Ann rev mig ud af mine tanker, og jeg gav hende elevatorblikket.

’’Behøver du spørge? Du ser fantastisk ud!’’ Svarede jeg hende. Hun hvinede lidt og gik ind i prøverummet igen for at skifte til sit eget tøj.

     

                                                                      ɫ         ɫ        ɫ

 

’’LaaaLaaaaLaaaaaaaaaaaaaa’’ Skrålede jeg ind i min hårbørste, mens jeg dansede vildt foran spejlet. Mary-Ann føntørrede sit hår og kiggede bare underligt på mig.

’’Hvor er det godt at se den gamle hyper dig igen’’ Hun smilte stolt over mit humør. Måske fordi hun var halvdelen af grunden til det? Den anden halvdel var jo Kate’s.

’’Jajaja. Kom nu ikke for godt i gang. Lige om lidt tuder jeg igen’’ Drillede jeg for sjov. Ann fniste, og tørrede sit hår mere.

Vi havde fundet en sort kjole til mig. Den var meget enkel, men det var jo også en velgørenhedsfest, så jeg behøvede ikke ligne en million.

Bagefter havde vi besøgt mor og Nanny, og Ann havde også snakket med Nanny. Alle mine venner vidste hvor sød Nanny var, og de kunne også alle sammen godt lide hende.

Ann skulle først i bad, fordi hun åbenbart var gæst. Jeg måtte derfor vente til hun var færdig. Imens havde jeg bare løbet rundt i hele huset, jublet og skreget, og snublet et par gange. Jeg havde også spist et æble og noget is. Ann var virkelig langsom, og da hun endelig kom ud fra badeværelset, spurtede jeg derind.

Det varme vand løb nedad min krop, og gav mig en rolig følelse i hele kroppen. Mine fødder var ømme af al den shopping, og min hovedbund gjorde ondt. Tænk at jeg ikke havde lagt mærke til hvor ondt min egen krop gjorde. Jeg rystede på hovedet af mig selv og smurte shampooen ind i håret. Kort efter skyllede jeg det ud, og jeg trådte ud af badet. Langsomt gik jeg hen til spejlet, og så Nanny’s gule badekåbe hænge på væggen bag mig.

Det fik pludselig alle mine tårer til at flyde ud, og jeg sank ned på gulvet. Jeg havde været så glad at jeg ikke havde haft ’tid’ til at græde. Jeg skulle jo ud med det på en eller anden måde. Jeg græd af glæde. At selvom jeg havde mistet så meget, ville pigerne jo altid være der for mig. Jeg kom til at undslippe et hulk. Jeg ville ikke bekymre Ann, så jeg bad inderligt at hun ikke skulle have hørt det.

Dog havde hun vidst, for hun brasede igennem døren og var på et milli sekund ovre ved mig. ’’Hva..’’Jeg afbrød hende ved at pege på den gule badekåbe. Hun nikkede forstående og lagde armene om mig. Jeg følte mig tryg sammen med min bedsteveninde, og kunne ikke ønske mig mere. Jo, en kæreste måske. Det var bare ikke så nemt at finde sådan en.

Jeg kom til at fnise. Jeg gjorde det bare ud i det blå, hvilket fik Ann til at sende mig et forvirret blik. Jeg pegede hysterisk med fingrene på hendes ansigt og flækkede af grin.  Mit humørskift var mærkeligt, og det kom også bag på mig. Men, det kunne vel ske for enhver?

Jeg trak mig ud af krammet, og rakte en hånd ned til Ann. Først kiggede hun mistænksomt på den, men trak på skuldrende og tog fat i den. Jeg trak hende let op, da hun virkelig var tynd.

Sammen begav vi os ud på mit værelse igen. Stemningen var rolig, og der var ikke så meget larm længere. Dog begyndte vi begge at flække af grin, da jeg nyste og det sprøjtede på Mary-Ann. Så var stemningen igen og vi drillede og grinede af hinanden.

Klokken nærmede sig 5 da jeg havde fået lagt makeup og lavet hår. Mary-Ann var også færdig med det hele. Hun havde endda fået kjole på. Jeg trak min kjole på, og dansede fint ned af trapperne. I hovedet øvede jeg talen som jeg skulle læse op for min far.

Det mindede mig om Zayn. Jeg havde ikke hans nummer, adresse, eller noget som helst andet. Sandsynligheden for at møde ham igen var lille. Selvom han betød meget for mig, var der ikke så meget at gøre. Jeg skulle nok møde andre fyre. Måske endda nogle fra festen?

Sidespor.

Jeg skrev en hurtig og kold besked til min far om at jeg snart var derovre. Mary-Ann sad ved siden af mig i bilen, og sørgede for at holde mig vågen. Jeg kørte bilen, da min kjole ikke var nær så besværlig at køre i som Ann’s var. Vi skulle køre i halvtreds minutter, og jeg var allerede ved at gå død. Min hyper tilstand var stilnet af, og jeg var træt. Radioen kørte, og da jeg uheldigvis var ved at døse hen, reddede en sang mig. Starships af Nicki Minaj. Jeg elskede den sang. Pludselig åbnede jeg vinduet og skreg af mine fulde lungers kræft med på den. Det var min og Nanny’s favoritsang, og vi havde flere gange sunget den foran spejlet. Mary-Ann fik et chok og gav et spjæt fra sig, mens jeg drejede skarpt til venstre. Hun gav en klynkende lyd fra sig og faldt næsten ind i mig. Jeg fniste over hendes skræmte ansigtsudtryk, og gav mig til at tromme på rattet. Radioens lydstyrke blev skruet helt op, og begge vinduer foran blev rullet ned.

Let's go to the beach, each
Let's go get away
They say, what they gonna say?
Have a drink, clink, found the bud light
Bad b-tches like me, is hard to come by
The patron on, let's go get it on
The zone on, yes, I'm in the zone
Is it two, three? Leave a good tip
I'mma blow off my 
money and don't give two sh-ts

I'm on the floor, floor
love to dance
So give me more more, till I can't stand
Get on the floor, floor
Like it's your last chance
If you want more, more
Then here I am

Starships were meant to fly
Hands up, and touch the sky
Can't stop, 'cause we're so high
Let's do this one more time

Starships were meant to fly
Hands up, and touch the sky
Let's do this one last time
Can't stop..

(We're higher than a motherf-ck-r)
(We're higher than a motherf-ck-r)
(We're higher than a motherf-ck-r)

Jump in my hoopty hoopty hoop
I own that
And I ain't paying my rent this month
I owe that
But f-ck who you want, and f-ck who you like
Dance our life, there's no end in sight
Twinkle, twinkle, little star..


Musikken stoppede da en hånd trykkede på den røde knap. ’’Stop så den larm. Du kan høre en masse sange til festen. Folk kigger mærkeligt, og husk at de sikkert siger alt du gør forkert, videre til din far!’’ Advarede Ann. Hun havde egentlig ret, men jeg blev en smule irriteret. Jeg valgte dog at lade være med at være småsur, og nikkede til det hun sagde. Resten af turen kørte vi i stilhed. Det var dog ikke sådan at vi var sure, der var bare ikke så meget at sige. Jeg nød stilheden til at øve min tale igennem endnu engang, og tænke på hvad der ville møde mig. Jeg havde jo ikke været til en velgørenhedsfest før, så jeg havde ingen anelse om hvad der ville ske.

Længere fremme nåede vi en stor festsal. Jeg parkerede bilen nede bagved, da de forreste pladser var optaget. Mary-Ann og jeg steg ud af bilen, og spankulerede hen til indgangen. En masse mennesker stod og røg, mens de snakkede med hinanden. En sorthåret skønhed tiltrak min opmærksomhed, og jeg stirrede forundret på ham.

Skæbnen ville mig helt klart noget her.

 

***

Hej allesammen. Tusind tak for alle de søde kommentarer, likes og favoritiseringer.

Hvis i mangler læsestof synes jeg Fix You - One Direction er den perfekte historie at læse. Der er både en 1'er og 2'er, og er skrevet af Grønbeck Payne. Novellen er så dyb og livlig, at jeg aldrig bliver træt af den.

Skriv jeres meninger om Destiny's tanker, handlinger og humørskift. Hvad synes i om kapitlet? Hvem er den sorthårede skønhed?

Ord: 3.438

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...