All my life ɫ One Direction

Destiny McQueen er en 16-årig pige som mistede sin mor ved fødslen. Hendes far drukner sin sorg i sit arbjede og arbejder på fuldtid. Ofte er han på den anden side af jorden, og Destiny blev overladt til en masse forskellige barnepiger, som skulle passe hende. Da hun fyldte 8, tog en sød og rar dame af Destiny, som hendes barnepige. De to får sig et rimelig tæt bånd, og da den unge barnepige, dør, forlader den dårlige samvittighed ikke Destiny. Destiny besøger hende efter lang tid med dårlig samvittighed, og da hun en dag får selskab på kirkegården af en yderst sød dreng, bliver livet alligevel ikke så ensomt, som hun havde regnet med.

(Min første fanfiction, så håber i vil tage godt imod den)

70Likes
140Kommentarer
8623Visninger
AA

8. Since you ask, i actually also wanna know. Why won't he talk to me.

 

Slikket var næsten færdigt, og drengene og pigerne var faldet i søvn. Mørket havde lagt sig på, og det eneste der lyste skærmen op var fjernsynet. Filmen var slut, men jeg orkede ikke at rejse mig op. Jeg lå på ryggen, med armene under hovedet, og stirrede op i loftet. Destiny lå ved siden af mig. Liam skulle nemlig hjem til Danielle, så jeg blev den der skulle beskytte hende. Hvilket også var fint nok. Der lød snorken rundt omkring, mens Mary-Ann og Destiny bare sov sukkersødt. Lyset fra fjernsynet kastede noget lys over på Destiny’s ansigt, og hendes ansigt kunne sagtens ses. Hendes mund var let åben, mens der var lidt tørret savl på hendes kind. Jeg smilte for mig selv, mens jeg studerede hende videre. Hendes højre arm lå på min brystkasse, mens hendes venstre lå under hendes hovedpude. Jeg anede ikke hvordan hendes arm lå på min brystkasse, men jeg havde ikke rigtig noget imod det. Tørsten meldte sig, og jeg rejste mig langsomt op. Destiny’s arm tog jeg forsigtigt fat i, for derefter at ligge den ned langs hendes side. På listende tæer løftede jeg fødderne så jeg ikke trådte på nogle. Jeg trådte henover Louis’ ben, og kravlede forbi Harry og Niall. Mary-Ann lå på Harry’s arm. Rystende på hovedet gik jeg ind i køkkenet. Det kolde flisegulv gav mig kuldegysninger, men jeg ignorerede det. Jeg havde sovet i bar overkrop og underbukser, så kulden var til at mærke. Jeg fandt en glas fra et af skabene og fyldte det op med koldt vand. Efter at have drukket vand, bestemte jeg mig for at ryge. Selvom jeg var virkelig trængende kunne jeg ikke ryge udenfor. Regnen silede ned, mens der indimellem tordnede. Det var bestemt ikke okay hvis jeg røg indenfor, men hvis jeg lukkede stuedøren kunne der nok ikke ske noget. Jeg lukkede derfor langsomt stuedøren, og satte mig på en stol omkring køkkenbordet. Min cigaret blev tændt og jeg inhalerede røgen. En beroligende fornemmelse bredte sig ud i min krop, og mine før anspændte skuldre slappede af. Efter at jeg havde slukket cigaretten på et askebæger stilte jeg bægeret over til håndvasken og bevægede mig over mod vinduet. Jeg åbnede det på klem, så røgen kunne forsvinde i løbet af natten. Køkkenet var mørkt, med undtagelse af gadelygtens skær der lyste en lille del af rummet op. Jeg gik over til stuedøren og åbnede den langsomt. En lille knirkende lyd fik mig til at stivne, men da ingen af de andre havde vist tegn på at de var vågne, åbnede jeg døren helt. Listende gik jeg over til min plads og lagde mig ned i samme stilling som før. Jeg krøb ned under dynen, og varmen kom hurtigt tilbage til min krop. Destiny rykkede lidt på sig, og lå pludselig med front mod mig. Hendes hånd lagde sig endnu engang på min brystkasse. Jeg kiggede forvirret på hende, men lod det ligge da hun sikkert var i en dyb søvn. Destiny. Hendes navn fortalte så meget om hende. Alt hun havde været igennem beviste bare hvor stærk hun var, og selvom hun havde grædt utrolig meget på det sidste, vidste jeg hvor sej hun var. Hun havde lydt som om hun afskyede sin far, hvilket nok også var forståeligt. Men det var lidt som om der var noget ved hendes far hun ikke havde lagt mærke til. Som om at han for hende kun ville hende ondt. Jeg kunne ikke sætte ord på hvad det var, men noget havde Destiny overset omkring hendes far. Til lyden af hendes stille vejrtrækning faldt jeg ind i en rolig søvn.

ɫ   ɫ   ɫ

En let kilden omkring min næse, fik mig til at rynke på næsen. Med lukkede øjne slog jeg ud efter tingen der irriterede mig, men jeg ramte ikke. En person der fniste fik mig til at rynke brynene. Med lukkede øjne rakte jeg ud efter personen, og jeg fik da også fat i noget silkeblødt hår. Personen kildede mig endnu engang, mens jeg for anden gang rakte ud efter personen. Vedkommende var en pige, det var stensikkert. Langsomt slog jeg øjnene op, for at få noget fjer i øjet. Jeg glippede flere gange med øjnene, hvor efter jeg tog mig til øjet i smerte. Det sveg, og mit øje blev sikkert også helt rødt. Jeg kneb øjnene sammen, mens personen der kildede mig, sikkert var chokeret over det der lige skete. en lys stemme blev ved med at undskylde, mens jeg langsomt fandt ud af at det var Destiny. Stadig i smerte, rystede jeg på hovedet, for derefter at gå hen imod badeværelset. Jeg satte mig på toiletbrættet, mens Destiny rakte mig noget is. Hun blev ved med at undskylde, og til sidst åbnede jeg mit ene øje, kiggede hende i øjnene, og beroligede hende om at det var okay. Det var jeg jo også. Hun løb panisk omkring og blev ved med at undskylde for sig selv. Efter at jeg havde lagt isen fra mig, gik jeg over til hende og tog fat om hendes håndled. Det fik hende til at stoppe, men kort efter forsatte hun med et mumle undskyldende ord.

’’Destiny. Slap af. Træk vejret’’ Beroligede jeg hende. Jeg kiggede hende dybt i øjnene for at få hende til at forstå det var okay, og at jeg havde det fint. Hun stoppede øjeblikket og trak vejret dybt. Med sine slanke fingre nærmede hun sig mit øje. Langsomt rørte hun omkring mit øje med forsigtige fingre, hvilket fik mig til at skære en lille grimasse. Måske havde øjet fået sig et lille mærke omkring sig, men det betød intet. Det var jo ikke med vilje. Jeg trak Destiny med over til madrassen, hvor jeg lagde os begge to ned. Hun lå på min strakte arm, mens jeg støttede mig til siden med min albue. Jeg rynkede panden og så mig omkring. ’’Hvor er de andre?’’ Spurgte jeg undrende.

’’Liam smuttede jo i går, og Louis og Niall tog hjem. Harry ville besøge sin familie, og kørte derfor også Mary-Ann hjem’’ Forklarede hun. Det var derfor at der var så stille. Jeg smilte til hende, og rejste mig op. fjernsynet var vel blevet slukket af de andre, for det var ikke tændt længere. Ellers stod alt på sin plads. De andre madrasser lå stadig på gulvet, og dynerne var godt viklet ind i hinanden. Slikskålene og vores energidrikke lå også og flød nede på gulvet. Egentlig mærkeligt at vi kunne sove når vi havde drukket så meget. Rystende på hovedet kiggede jeg på Destiny der også kiggede på mig. Hendes dybe blå øjne fangede mig, og jeg kunne ikke rive mit blik til mig igen. Destiny rømmede sig, og vi kiggede begge væk. En lidt akavet skulle til at brede sig, men jeg nåede at gribe ind. At tilbringe end dag med akavet stilhed, var ikke mit øverste ønske på ønskelisten.

’’Skal vi få ryddet op?’’ Spurgte jeg. Hun kiggede skeptisk på mig, men nikkede så. Rengøring var nok ikke mit bedste område, men det kunne kun komme til at blive sjovt af den grund.

 

Musikken kørte højt fra tv’et, men Destiny’s og min stemme overdøvede det. Jeg var lige gået i gang med støvsugeren, mens Dess fjernede madrasserne så jeg kunne komme til. Vi skrålede begge med så højt vi kunne. Jennifer Lopez – On the floor. Dejlig dansesang. Jeg havde løftet støvsuger enden fra gulvet, og strakte min arm så jeg kunne nå Destiny’s hår. Hun stod med ryggen til mig, så hun havde ikke opdaget hvad jeg var i gang med. Langsomt ’hapsede’ jeg hendes hår, mens hun gav et forskrækket skrig fra sig. Kort efter lå jeg nede på gulvet af grin, og Destiny kunne heller ikke holde sit smil inde. Vi fortsatte vores ’arbejde’, mens vi sang endnu højere med på sangen. Sangen skiftede og Whine up – Elephant Man ft. Kat De Luna blev sat til. Dess kiggede overrasket på mig, da jeg begyndte at shake min røv. Hun kiggede på mig i et stykke tid, hvorefter hun rystede på hovedet og lagde den sidste madras op mod væggen. Dess gik ind i køkkenet, og efter lyden at bedømme, tømte hun vidst opvaskemaskinen. Jeg slukkede for støvsugeren og stilte den ind i skabet i vores bryggers. Jeg hjalp hende med opvaskemaskinen og efter en hyggelig time var vi færdige. Vi lå udmattede på gulvet. Jeg støttede min ryg mod sofaryggen, mens Dess lå imellem mine spredte ben. Hun hvilede sit hoved på min skulder, og jeg tegnede cirkler på hendes mave.

Musikken spillede stadig, men ingen af os lyttede til den. Selvom den var skruet fuldt op, hørtes den kun som lav musik i baggrunden. Det eneste jeg kunne høre var min forpustede vejrtræning, der havde samme tempo som Destiny’s. Mit hjerte bankede hårdt mod hendes ryg, men hun lod sig nok ikke mærke af det. En rolig stilhed lagde sig over os, og vi nød den begge. Jeg gik inde med mange spørgsmål omkring Destiny og hendes familie, selvom hun allerede havde fortalt mig det meste. Efter en lang indre kamp med mig selv, besluttede jeg mig for at starte ud med et simpelt spørgsmål. Hvis hun følte sig ubekvemt omkring emnet, kunne hun jo også bare sige til.

’’Dess?’’ Spurgte jeg.

’’Mmm?’’ Lød det fra hende.

’’Hvorfor åbnede du op for mig? Altså, vi kendte jo nærmest ikke hinanden’’ Spørgsmålet kom ud på en lidt forkert måde, men jeg fik da reddet den. Dess rettede sig op, og lød meget mere opmærksom end før.

’’Tja, du virkede som en jeg ville blive gode venner med. Og jeg havde brug for at fortælle det til en, som ikke allerede vidste det’’ Hun trak på skuldrende mens hun smilte frem for sig.

’’Din mor døde jo ved fødslen. Var der nogen speciel grund til det? For det er jo virkelig sjældent sådan noget bare sker?’’ Endnu engang spurgte jeg hende ind til hendes familie. Hun så ikke særlig utilfreds ud omkring emnet, så jeg valgte at spørge videre. Hun stivnede pludselig, men da jeg gav hendes lår et klem, slappede hun straks af. ’’ Jeg ved det faktisk ikke. Jeg spurgte aldrig ind til det, da det var et følsomt emne. Og min far fortalte mig jo ikke noget’’ Svarede hun. Det undrede mig at han ikke havde fortalt det, hvis der var noget. Hvilket der burde være.

’’Hvorfor snakker dig og din far så ikke sammen? Han havde jo ikke tid til dig, men det var lidt som om at han ligefrem ikke kunne lide dig. Hvilket kom bag på mig, for du er en person alle kan lide’’ Dess smilte af det sidste, men så også ud til virkelig at tænke sig om.

’’Nu du siger det egentlig. Jeg havde altid troet at vi var sådan fordi at vi på en måde så hinanden som fremmede. Men du har ret. Vi har ikke konkret gjort hinanden noget, eller jeg har ikke. Hvorfor er han egentlig sådan?’’ Hun så med et mere hidsig ud, men faldt dog straks til ro igen. ’’Nanny plejede at sige det var fordi jeg lignte min mor rigtig meget, men der må da være mere bag det’’ Hun fortsatte sin talestrøm, og jeg fortsatte med at tegne cirkler på hendes lår.

’’Nå’’ Jeg klappede en gang i mine hænder. ’’For meget alvorlig snak. Lad os spise noget, for jeg tror jeg dør’’ Jeg puffede drillende til hende, mens hun bare fniste af mig. Jeg hjalp hende op at stå, og side om side gik vi ind i køkkenet for at spise.

Dess satte sig på køkkenbordet, mens jeg fandt en masse pålæg frem. Lys og mørk pålægschokolade blev stillet på bordet, samt Nutella og toastbrød. Jeg stilte noget juice på bordet, og bukkede så for Destiny, lidt ligesom på film. Dess flækkede dog af grin i stedet for at neje, og jeg vendte mig om med en fornærmet mine der ikke var sand. Straks stoppede hun med at grine og begyndte at hulke. Jeg troede jeg havde gjort hende ked af det, så jeg var hurtigt ovre og lægge armene om hende. Da hun grinte endnu mere end før, fattede jeg meningen, og satte mig over til bordet med et smil på læben. Selvom det var ondt gjort, var det jo egentlig ret sjovt. Destiny satte sig overfor mig, og sammen begyndte vi at grov æde.

ɫ   ɫ   ɫ

Jeg sad og rodede med Destiny’s telefon da hun var på toilettet. Jeg skrev mit nummer ind på den, hvis nu hun skulle få brug for den. Mit kontaktnavn blev ’Hotte’ og når jeg ringede til hende kom et billede af hende og jeg op. Vi havde taget det mens vi gjorde rent, så vi så også ret dumme ud. Jeg sendte en besked til min mobil, så jeg også havde hendes. Der blev trukket op ude på toilettet, og kort efter kunne jeg høre vandet fra hanen løbe. 2 minutter efter var Dess tilbage, mens hun tørte sine hænder i sine bukser. Eller faktisk var det mine bukser hun havde lånt. Hun havde også min blå spray T-shirt på, som hun faktisk var blevet ret vild med. jeg selv havde sweatpants på, også bar overkrop. Destiny’s ønske.

’’Kan du køre mig hjem? Jeg skal få ringet til min far.. omkring brevene’’ Spurgte hun. Jeg nikkede kraftigt, og kort tid efter sad vi begge i bilen med vores jakker og sko på. Hun fortalte mig adressen, og jeg trykkede speederen ned. Efter 5 minutter steg Destiny ud a bilen, efter at vi havde krammet, og hun havde givet mig et kindkys. Jeg vinkede som det sidste farvel til hende, og bakkede så med bilen.

Destiny’s synsvinkel:

Jeg låste min hoveddør op og trådte indenfor. Der trængte til at blive ryddet op, men ærlig talt orkede jeg det ikke. Rengøringen hjemme hos Zayn var sjov, men også samtidig udmattende. Jeg kom i tanker om vores snak. Egentlig havde det han havde spurgt om, fået mig til at tænke mig lidt mere om. Hvorfor var mig og min far sådan? Forvirret gik jeg over til sofaen i tuen og satte mig ned med et bump. Min mobil ringede og displayet lyste op. ’Kate’. Straks rakte jeg ud efter den, og trykkede besvar.

’’Hejsa’’

’’Hej søde’’ Hvinede Kate i den anden ende.

’’Hvad så?’ Spurgte jeg interesseret om.

 ’’Jeg fik det. Og jeg skal mødes på Starbucks med ham i morgen’’ Hvinede hun.

’’Ej, hvor fedt. Skal i så snakke videre om arbejde?’’ Spurgte jeg begejstret. Kate tøvede lidt i den anden ende, hvilket fik mig til at rynke panden.

’’Nej ikke rigtig. Bare en kop kaffe’’

’’OMG! You got to be kidding me!’’ Udbrød jeg. ‘’Hvor er det vildt I skal på date. Tillykke’’ Fortsatte jeg. Kate grinte i den anden ende.

’’Må smutte, ses babe’’ Hun sendte mig kys gennem telefonen, hvilket fik mig til at smile.

Kort efter jeg afsluttede opkaldet med Kate, ringede min telefon igen. Jeg tog den med ud i køkkenet hvor jeg satte noget kaffe over. Imens trykkede jeg på den grønne knap, som hermed fik startet en samtale med min far. Eller ikke en direkte samtale.

’’Jeg sender brevene nu. De er hos dig om 3 dage’’ Uden at jeg kunne få indført et ord, lagde han på. Jeg rystede på hovedet hvor jeg derefter holdte øje med kaffen. Den begyndte at brumme og signalerede til at den var færdig. Jeg fandt straks en kop, og satte mig på sofaen i stuen. I stilhed drak jeg min kaffe, hvor det eneste der kunne høres, var når jeg slubrede kaffen.

 

 

Virkelig kort kapitel, i know. Men min kusine fra Jylland kommer lige om lidt, så jeg skulle gøre rent herhjemme. Jeg var ikke i skole idag, så heldigvis kom der et kapitel lidt tidligt på dagen. Jeg kan ikke skrive flere kapitler idag, imorgen eller på søndag, da jeg skal til bryllup, og fordi vi kender brudeparret skal vi også hjælpe til. Undskyld.

I næste kapitel kommer der nok en lidt mere deprimeret Destiny.

Kom med jeres bud på hvad i tror der vil ske i næste kapitel.

Like/kommenter/del gerne. At jeg er på side 2 for denne måneds populære movella'er betyder virkelig meget, og jeg kan slet ikke takke jer nok.

Ord:2601

-Halima <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...