All my life ɫ One Direction

Destiny McQueen er en 16-årig pige som mistede sin mor ved fødslen. Hendes far drukner sin sorg i sit arbjede og arbejder på fuldtid. Ofte er han på den anden side af jorden, og Destiny blev overladt til en masse forskellige barnepiger, som skulle passe hende. Da hun fyldte 8, tog en sød og rar dame af Destiny, som hendes barnepige. De to får sig et rimelig tæt bånd, og da den unge barnepige, dør, forlader den dårlige samvittighed ikke Destiny. Destiny besøger hende efter lang tid med dårlig samvittighed, og da hun en dag får selskab på kirkegården af en yderst sød dreng, bliver livet alligevel ikke så ensomt, som hun havde regnet med.

(Min første fanfiction, så håber i vil tage godt imod den)

70Likes
140Kommentarer
8163Visninger
AA

13. Of Course i wanne be yours ❤

 

Vandet løb hurtigt nedad mit ansigt og videre langs mine former. Få dråber landte i øjenkrogen når jeg glemte at klemme øjnene sammen. Den duftende balsam blev skyllet ud af mit bløde hår, og jeg kiggede smilende på det lille spejl der hang på væggen inde i brusebadet. Det store smil der fremhævede mine æblekinder var ikke til at tage af mine læber, og jeg dansede en gang rundt om mig selv. Vandets varme stråler plaskede mod det nu varme flisegulv. Jeg vendte bruseren mod mig selv, imens jeg drejede rundt. Det sørgede for at mit blomstrede badeforhæng svajede frem og tilbage grundet vandstrålerne. Jeg fniste lidt af mig selv og vendte endnu engang min opmærksomhed mod spejlet. Jeg bøjede hovedet en smule og tjekkede min hårbund for rester af balsam og shampoo. Da mit hår var skyllet ren for hårprodukterne, skubbede jeg med en langsom finger badeforhænget til side. Sikkert grundet vandet der ramte det fra før, var det varmt og ikke koldt på grund af det halvåbne badeværelsesvindue. Jeg trådte ud med bestemte fødder og stillede mig på håndklædet som jeg havde spredt ud på gulvet tidligere.  Kolde fødder efter et langt varmt bad gik ikke efter min mening. Denne gang kiggede jeg på det større spejl der hang over vasken, og mit smil sad stadig klistret fast. En lille bitte smerte jog igennem min kæbe, men jeg ignorerede den. Det var helt klart smilet der stadig prydede mine læber.

Åh Gud.

Grunden til mit store smil der ikke havde været til at fjerne, var grundet den date jeg var i gang med at gøre mig klar til. Eftersom der var gået en måned siden mit møde med Zayn på kirkegården, skulle det fejres med en første date. Zayn havde fortalt at vi skulle spise, og det var også det eneste svar jeg fik 2. gang jeg spurgte.

Derfor havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle tage på da jeg stod foran mit walk-in-closet i mit sort/hvid/blå-sæt undertøj.. Den eneste mulighed var at ringe til Niall og måske lokke det ud af ham. Derefter ville jeg ringe til Kate. Mary-Ann skulle hjælpe sine forældre med at gøre rent i kirken. Hun havde sagt noget om at gøre plads til de nye konfirmander der ville komme næste år. Hvorfor de allerede gjorde klar til det, vidste jeg ikke.

Jeg gik iklædt undertøj nedenunder for at hente min mobil. Jeg havde haft en samtale med Louis i morges i stuen, og havde ikke taget mobilen med op på mit værelse. Mine skridt rungede i det store hus og min vejrtrækning var tydelig at høre. Nogle gange var det for uhyggeligt at være her alene. Den munterhed samt positive energi var forsvundet sammen med personerne der forlod huset.

Jeg rystede på hovedet af mine triste tanker og hoppede det sidste trappetrin over. Jeg dansede ind i stuen og fik fat på min mobil det blå display lyste og et billede af Kate, Ann og jeg dukkede frem, da jeg trykkede på den eneste knap der var på en IPhone. Med en let håndbevægelse fik jeg låst mobilen op og gik ind under kontakter. Hurtigt fandt jeg Niall’s nummer og ringede ham op. jeg satte mobilen op til mit øre og ventede mens de sædvanlige bip toner lød.

’’Det Niall’s telefon. Han selv spiser mad lige nu. Hvad kan jeg hjælpe med?’’ Spurgte en forvirret og flot stemme. Pludselig mistede jeg modet til at snakke. Zayn’s dybe vejrtrækning lød og jeg kunne høre ham smaske med læberne. Hvis Zayn fandt ud af at jeg var SÅ nysgerrig, ville han helt klart drille mig med det.

’’Eh… hey Zayn’’ Svarede jeg nervøst. Bare jeg ikke var gennemskuet, men det var Zayn vi snakkede om. Selvfølgelig var jeg det.

’’Dess? Hvad ville du Niall? Spurgte han mistænksomt, og jeg kunne lige forestille mig Zayn knibe øjnene sammen og presselæberne sammen til en smal streg.

Jeg sukkede tungt, for lige meget hvad jeg sagde, ville jeg blive afsløret. Jeg fugtiggjorde mine læber og sukkede endnu engang. Alligevel prøvede jeg.

’’Bare spørge om hvad HAN skulle i aften. Ellers intet andet. Seriøst!’’ Mumlede jeg hurtigt. Uden at det var med vilje, havde jeg lagt tryk på at vi snakkede om Niall’s aften, og ikke vores. Og så godt jeg kendte Zayn, afslørede hans hæse latter at han godt kunne regne den ud.

’’Destiny? Spurgte Zayn i en munter tone.

’’Mmh’’ Mumlede jeg.

’’Babe, du ville spørge om hvad VI skulle i aften. Men nope, du får det ikke at vide af nogle af os’’ Zayn klukkede let i den anden ende af røret. Irriteret sukkede jeg og himlede med øjnene. Trods jeg var stresset, sad der stadig et smil på mine læber.

’’Zaaaayn! Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal tage på, og jeg har tøjkrise.’’ Svarede jeg. Det var det bedste argument jeg kunne komme med i øjeblikket, da jeg var stresset.

’’Vi skal spise..’’ Zayn afsluttede ikke sin sætning og lagde ud med at nævne den samme ubrugelige sætning, som han allerede havde gentaget flere gange.

’’Argh Zayn! Det har du allerede sagt 3 gange’’ Udbrød jeg irriteret, dog stadig med mit smil på læben.

’’Tag det rolig babe. For min skyld kan du ligeså godt møde op i nattøj. Du er ligeså smuk som altid’’ Komplimenterede Zayn. Jeg himlede med øjnene af hans elendige emneskift. Dog fik mine kinder en kraftig rød farve. Jeg takkede mig lykkelig for at Zayn ikke havde mulighed for at se mig.

’’Jaja Zayn. Jeg kommer bare i noget’’ Sagde jeg i en ligegyldig tone. Hvis jeg ikke var så opsat på at få det at vide, ville han måske røbe det? Okay, der tog jeg grueligt fejl. Zayn klukkede endnu engang i den anden ende af røret.

’’Vi ses babe’’ Lød hans sidste ord inden han lagde på, og den velkendte tone lød, og meddelte at opkaldet var afsluttet. Jeg lagde mobilen på sofaen og satte mig ved siden af. Håbløst kiggede jeg ned på min telefon. Endnu engang rakte jeg ud efter den og denne gang ringede jeg til Kate. Hun tog den efter andet ring og startede samtalen med sit sædvanlige ’Hey, hvad så?’, som hun brugte hver gang hun snakkede i telefon med nogle. ¨

’’Destiny her. Jeg skal på date og har en tøjkrise’’ Sagde jeg så hurtigt, at jeg tvivlede på om hun overhovedet kunne følge med.

’’Hvad skal i da? Og tal langsommere’’ Hun grinede det sidste og jeg fniste.

’’Jeg har ingen anelse. Kun at vi skal spise, hvilket er en selvfølge’’ Svarede jeg. Imens havde jeg rejst mig op, og bevægede mig ovenpå. Jeg tog to trappetrin af gangen, mens Kate holdte en kort pause.

’’Er det jeres første rigtige date?’’  Spurgte hun efter en kort tænkepause. Jeg gik ind på mit værelse og satte mig på sengen, så jeg kunne kigge på mit tøj imens.

’’Jeps’’ Svarede jeg og rynkede panden. Havde det da nogen særlig betydning? Det svarede Kate dog på, som havde hun læst mine tanker.

’’Så er det noget specielt’’ Fastslog hun beslutsomt.

Et lille vindpust skubbede blidt til mit hår og sendte kuldegysninger gennem min halvnøgne krop. Mine gardiner var trukket for, men de viftede en smule og afslørede det åbne vindue bagved. Jeg lagde mobilen på sengen og satte den på ’højtaler’. Derefter rejste jeg mig op og lukkede vinduet i og satte mig tilbage på min plads ved siden af min telefon.

’’Og hvad kan jeg så tage på til det?’’ Selvom jeg nok burde regne ud at jeg skulle klædes fint på, havde jeg et hav af kjoler og vidste ikke hvilken der ville passe bedst.

’’Din turkisblå kjole der er ned til fødderne. Den.. eh.. Nanny købte’’ Pigerne havde altid kaldt Julia/Nanny for Nanny, hvilket ikke gjorde mig noget. Jeg forstod Kate’s tøven, men jeg var på en måde ovre den tid, hvor jeg sad på mit værelse, bare det mindste mindede om Nanny.
Jeg kiggede ind i ’skabet’ og fandt den omtalte kjole. Den hang på en træ bøjle der havde nogle små ridser i den ene side. Kjolen bestod af noget silkeblødt stof, og det bløde materiale føltes rart mod min bare hud. I et par sekunder, som føltes som minutter, kiggede jeg bare på kjolen og studerede den. Jeg havde fået den, da jeg manglede en kjole til et maskebal en af mine venner holdte. Nanny havde tilfældigvis en hængende, og da jeg manglede en kjole, så fik jeg den. Kjolen var en lys turkisblå med nogle lyse grønne nuancer ved brystregionen. Længden passede ikke helt, men med et par høje hæle ville det nok gå an. Det var en enkel kjole, men de svage grønne nuancer pippede alligevel kjolen op. Selvom kjolen var i lyse farver, passede den mest med sorte sko og tilbehør.

’’Har fundet den frem. Hvilke sko? Spurgte jeg, mens jeg gik rundt i rummet. Kjolen holdte jeg op foran min krop, og hver gang stoffet strejfede min hud, sendtes der kuldegysninger gennem min krop. Sidste år var den en lille smule for stor til mig, men mine bryster var vokset en smule, så det skulle nok gå an.

Min tøjkrise så ud til at være forsvundet langt væk sammen med min stressede tilstand fra før.

’’Dine sorte stiletter med de sorte sten på siden. Og med en sort læderjakke vil outfittet være perfekt. Men husk at tage jakken af når i ankommer, ellers virker det lidt for råt’’ Guidede Kate. Jeg smilte over billedet jeg havde printet i min nethinde, af mig i min kjole ved siden af Zayn.

’’Ooog, hende den blondhårede piges frisure som vi så i ’Seventeen’ bladet’’

Jeg nikkede selvom Kate ikke kunne se mig og afsluttede opkaldet efter at have sagt farvel og tak.

Så skulle jeg gøre mig klar.

ɫ---ɫ

Jeg sprøjtede noget parfume på, inden det bankede på døren. I skræk om at jeg havde sprøjtet for meget, viftede jeg lidt med hånden for at fjerne noget af den stærke duft. Kort efter blev der stille, hvor det eneste der kunne høres var mig der løb nedad trapperne. Det gik bare ikke særlig hurtigt, da jeg ikke skulle knække min hæl. Endnu engang bankede det på og jeg gik hurtigt over til døren for at åbne op. i en let bevægelse fik jeg åbnet døren og lavede en håndbevægelse indenfor. Zayn smilte til mig, men ligeså hurtigt som det var, ligeså hurtigt stivnede det. Han stoppede midt i sin bevægelse og gav mig utallige elevatorblik. Jeg krympede mig under hans blik og blev mere usikker da han spærrede øjnene op. dernæst kiggede han op og mødte mit usikre blik. Han smilte kort til mig, hvilket gjorde mig forvirret.

’’Wow. Du ser… wow. Hold da helt..wow’’ Mumlede Zayn, mens hans smil blev større og større. Jeg selv smilte stort til ham og mine kinder fik en rosa farve. Varmen steg i mig og bredte sig helt ud i fingerspidserne og tæerne.

’’I lige måde’’ Svarede jeg og nejede blidt. Han selv var iklædt et fint jakkesæt med en snert af en blå butterfly. Det lignte helt klart noget som Kate havde bedt ham om, for hvad var chancerne for at vi ville matche?

’’Jeg skal lige hente min pung’’ Jeg pegede i retning af stuen og Zayn nikkede kort. Hurtigt var jeg inde og hente min sorte pung med grå sten. Den var heldigvis så stor at min mobil også kunne være inde i den. Jeg lagde min mobil ned i og lukkede den. Derefter gik jeg ud i gangen hvor jeg tog min læderjakke på. Min pung holdte jeg ved siden i min ene hånd. Zayn rakte en hånd frem mod mig, som jeg elegant lagde min egen hånd i. Han trak vores hænder op mod sit ansigt og kyssede min hånd. Jeg fniste let og kunne ikke fjerne mit smil. Det hele mindede om noget som var taget ud af en kærlighedsfilm, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg følte mig lykkelig sammen med Zayn. Han havde formået at gøre mig glad, på trods af at min mor opgav sit eget liv for min skyld, min far og jeg afskyede hinanden, og min eneste støtte i livet var død. Zayn havde givet mig lykke, og fået mig til at se livet på en helt anderledes måde. Han havde givet mig håb og ikke mindst kærlighed.

Zayn sendte mig et strålende smil og ledte mig hen til bilen. Han havde åbenbart arrangeret en chauffør, for han satte sig ind ved siden af mig på bagsædet. Chaufføren satte bilen i gang og kørte.  Zayn og jeg sad i stilhed, mens vores fingre var flettet ind i hinandens.

 

Bilen standsede og Zayn åbnede døren for mig. Jeg steg ud og satte mine ben på asfalten. Et øjeblik rystede mine ben, men da Zayn rakte mig en hånd, kunne jeg stå ordentligt på mine stiletter.

’’Denne vej’’ Zayn sendte mig et smil og viste mig vej mod en lidt for dyr restaurant. Jeg kiggede til siden hvor Zayn stod og afventede min reaktion.

’’Det havde du altså ikke behøvet, love’’ Jeg klemte hans hånd og Zayn trak mig med efter ham. Bygningen nærmede sig og vi gik indenfor. Ved indgangen stod der to mænd og bød folk velkommen. Det samme gjorde de også med os, og vi smilede venligt tilbage. Varmen bredte sig med det samme vi trådte indenfor til spisestedet, og mens jeg beundrede stedet lagde Zayn en arm om mit liv. Jeg kiggede nysgerrigt på ham, og ventede på hvad han ville sige.

’’Din jakke babe’’ Zayn nikkede i retning af min jakke, som jeg kort havde glemt. Jeg rystede på hovedet og trak jakken af mig. Dernæst rakte jeg den til Zayn, som rakte både hans og min jakker til en ung tjener. Tjeneren vendte sig om og hang jakkerne op på en knage med en masse andre knager ved siden af. Bagefter kiggede han på os og pegede venligt mod et bord ved vinduet. Et andet par der var lidt ældre end os, sad ved et to mands bord og kiggede smilende rundt. Foruden det lidt ældre par, sad der et helt gammelt ægtepar ved et rundt bord til seks personer. Ved siden af deres stole hang der jakker på stolene ved siden af jer, som forklarede at de ikke var her alene. Et øjeblik mødte det gamle ægtepars blikke hinanden og at se ældre mennesker nyforelskede gjorde mig glad.

Zayn puffede blidt til mig og skubbede mig langsomt hen til vores bord. Ved siden af bordet var der ikke andet end nogle trapper der førte op til næste sal. Zayn havde bestilt pladser lidt væk fra de andre, hvilket passede mig perfekt.

Vi satte og begge to overfor hinanden og kort efter kom en tjener hen til os for at bede om vores bestillinger. Det var tjeneren fra før, og det så ud til at han skulle tilfredsstille os resten af aftenen. Zayn bestilte sin ret, og da jeg ikke havde fået tjekket menukortet for at betragte Zayn, bestilte jeg det samme som ham.

I et par minutter sad vi og kiggede hinanden i øjnene, mens vi ventede på vores retter. Jeg havde lagt min hånd på bordet af refleks, og Zayn havde placeret sin varme hånd ovenpå min. Engang imellem nussede han den blidt med sin tommelfinger, men ellers var der ingen bevægelse. Blot sad vi i stilhed og kiggede på hinanden uden at smile. Dog var det tydeligt i vores øjne, at vi holdte utroligt meget af hinanden.

Tjeneren meldte sin ankomst med vores mad, ved at rømme sig kort. Da vi opdagede at han havde prøvet at få vores opmærksomhed i længere tid, kiggede vi hurtigt væk. Zayn trak også sin hånd til sig, hvilket jeg også gjorde. Tjeneren smuttede og lod os alene tilbage. Pinlig berørt viftede jeg med fødderne. Bare en lille smule, men uden jeg havde lagt mærke til det, havde jeg ramt Zayn. Han ømmede sig og tog sig til benet.

’’Åh Gud. Undskyld’’ Udbrød jeg. Zayn ømmede sig og rakte så en hånd frem mod mig. Jeg tog hurtigt fat i den og kiggede undskyldende på ham. Han smilede dog blot og lavede kyssemund til mig. Forvirret rynkede jeg panden og kiggede mærkeligt på ham.

’’Jeg hørte engang at smerten går over hvis man kysser personen’’ Zayn sendte mig et lumsk smil, som bare sørgede for endnu mere forvirring hos mig.

’’Er det ikke det skadede sted man skal kysse og ikke personen?’’ Spurgte jeg med et hævet øjenbryn. Zayn himlede med øjnene af mig og lænede sig lidt forover for bedre at kunne snakke med mig.

’’Nu har du ligesom spoleret den intense stemning. Kys mig nu bare’’ Zayn sendte mig et smil for at vise han ikke mente det på nogen anden måde, og pegede desperat mod sine læber. Da pointen endelig gik op for mig, fniste jeg blot af mig selv. Jeg lænede mig også forover og plantede et kys på Zayn’s bløde læber. Da jeg skulle til trække mig væk, hev han i stedet mit hoved tættere på sig og kyssede mig intenst. Varmen bredte sig i min krop og jeg følte mig tryg. Sommerfuglene som havde lagt sig fra sidst, fløj rundt inden i mig. Kort efter trak jeg mig dog væk, da det ikke passede ind til stedet at rå snave. Jeg smilte stort til Zayn som besvarede med et mage til. Derefter begyndte vi at spise mens vi småsnakkede, og resten af middagen forløb rolig og hyggelig.

ɫ---ɫ

Zayn trak mig af sted mens jeg spejdede ud med armene. Jeg havde fået bind for øjnene, da overraskelsen var ’yderst hemmelig’, som Zayn fortalte det. ’’Rolig babe, vi er her nu’’ Zayn grinede hæst i mit øre og sørgede for sommerfuglene i min mave til at baske vildt rundt i min mave. Jeg gik videre ved siden af Zayn med mine stiletter, og var bange hvert sekund for at snuble.

Lidt tid efter kunne jeg mærke en lille kulde, men den forsvandt hurtigt da Zayn lagde sine beskyttende arme om mig. Jeg indsnusede duften, som jeg allerede havde gjort en million gange. En kold finger kærtegnede min kind, for derefter at fortsætte til mit baghoved. Dernæst kunne jeg mærke båndet for mine øjne blive løsnet, og jeg havde frit udsyn til at kigge. Vi var på en skøjtebane i en hal, og vi var de eneste der var til stede.

’’Zayn, hvordan skal jeg kunne stå på skøjter i det her tøj?’’ Spurgte jeg uinteresseret. Jeg vidste allerede svaret, det kunne jeg ikke.

’’Vi skal skifte tøj herovre’’ Zayn pegede i retning af en dør som førte ud til et rum. Vi bevægede os mod døren, og Zayn åbnede døren for mig. Der lå noget skøjte tøj samt noget udstyr på en sofa. Zayn trak mig hen til tøjet og stak det i hænderne på mig.

’’Tag det på’’ Beordrede han og vendte sig om, som tegn for at han lovede ikke at kigge. Hurtigt fik jeg kjolen trukket over hovedet, og stak i skøjtedragten. Mine sko sparkede jeg af, og stod på bare tæer.

’’Du kan godt vende dig om nu’’ Jeg smilte til Zayn som langsomt vendte rundt. Han kiggede på noget bag mig, så jeg vendte mig om og kiggede i samme retning som ham. Der lå to par skøjter, et par blå og et i lyserød. Jeg smilte ved Zayn’s betænksomhed, og gik over til skøjterne. Jeg tog dem op i min favn, og bar dem hen til Zayn. Zayn tog hurtigt sine sko af, og bandt skøjterne fast på sine fødder. Dernæst kiggede han op på mig, der stadig stod på bare tæer. Jeg orkede ikke at bøje mig ned, og desuden var jeg ikke særlig god til at binde snøre. Jeg sendte Zayn et blændende smil samt nogle bedende øjne, hvilket hurtigt fik Zayn til at sukke. Alligevel kravlede han hen til mig og bandt skøjterne stramt. Da han kiggede op på mig, smilte jeg til ham og bøjede mig ned for at plante et kys på hans pande.

’’Tak’’ Zayn nikkede blot og rejste sig så op med hjælp fra hans albuer. Han rakte ud efter min hånd, som jeg glædeligt gav ham. Han klemte min hånd, også trak han mig hen mod skøjtebanen igen. Jeg vidste ikke hvordan det havde ladet sig gøre, men lyset var slukket. Kun en lille lyserød lampe oplyste midten af banen og fik det hele til at se magisk ud. Rundt omkring banen var der roser stillet på række efter hinanden og på væggen stod Zayn’s og mit navn med et hjerte i midten. Det hele lignte noget fra et prinsesseeventyr, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var så smukt, og jeg gik langsomt med mine skøjter, hen til kanten af banen. Jeg bøjede mig langsomt ned og samlede et af roserne op. Rosens blade var bløde mod min hud og jeg strøg en finger over det midterste blad. Det var en rød rose, og på grund af lyset lignte det at der sad små funklende glimt på. Et par arme lagde sig om mig bagfra og placerede sine hænder på min mave. Zayn pustede mig i øret og hans halvkolde åndedrag sendte kuldegysninger gennem min krop. Jeg frøs og havde det varmt på samme tid, men det føltes trygt. Jeg vendte mig om og lagde mine hænder på Zayn’s varme kinder. Jeg nærmede langsomt mit hoved mod hans og kyssede ham intenst. Med mine øjne lukkede tegnede der sig små hjerter for min nethinde og jeg smilte under kysset. Det samme gjorde Zayn og sådan stod vi der og smilte mens vi kyssede. Lidt tid efter trak vi os begge lidt væk fra hinanden for at få luft. Smagen af Zayn’s læber sad stadig på mine læber og jeg slikkede mig ivrigt om læberne. Zayn rakte en arm mod mig og jeg puttede min arm ind i hans, så vi stod side om side ligesom et brudepar.

Zayn strakte sit ene ben til højre. Han ventede lidt og det gik op for mig at jeg skulle gøre det samme. Zayn bevægede sig kort efter igen og det samme gjorde jeg. En time efter skøjtede vi stadig og vi var begge faldet flere gange. Det havde sørget for en hel masse grineflip, og vi hyggede os rigtig meget. Det var en fantastisk date og det var helt klart at jeg aldrig ville glemme den. Zayn’s bukser havde fået et mikroskopisk hul på knæet, så han havde taget knæbeskyttere på, som jeg havde tvunget ham i.

Zayn stod på den anden side af den store bane, og jeg overfor ham. Vi skulle mødes på midten også derfra give high-five, og tilbage igen. Vi begyndte begge at skøjte med lidt for meget fart på, og da jeg nåede Zayn prøvede jeg at sætte farten en smule ned. Zayn fortsatte med samme hastighed, hvilket medførte at vi ramlede ind i hinanden. Zayn landte mod mig på hug med det ene ben nederst. Jeg selv nåede at genvinde balancen og stod op, mens jeg holdte mig for maven af grin. Udefra kunne det let forstås som at Zayn friede til mig, hvilket gjorde det hele mere komisk. Zayn rakte en hånd fra mod mig, men da jeg prøvede at hive ham op, rykkede han sig ikke en meter.  Da jeg lagde mærke til Zayn’s alvorlige ansigtsudtryk, kiggede jeg forvirret på ham.

’’Jeg vil gerne spørge dig om noget’’ Zayn’s nervøse udtryk gjorde mig bekymret og jeg kiggede undersøgende på ham. Jeg nikkede blot for at lade ham fortsætte.

’’Jeg plejer seriøst ikke at gøre det her efter første date, men vil du ikke være min?’’ Spurgte han usikkert. Jeg kiggede overrasket på ham. Det var slet ikke faldet mig ind at vi ikke var kærester. Det havde føltes sådan, så jeg havde ikke rigtig sat ord på det. Men at Zayn tænkte sådan gjorde mig helt blød i knæene, og et øjeblik var jeg bange for at jeg ville falde. Zayn kiggede ned i gulvet og det faldt mig ind at han havde taget min stilhed som et nej. Jeg rystede på hovedet af mig selv og løftede Zayn’s hoved, så han kiggede på mig. Jeg sendte ham et strålende smil og nikkede ivrigt. Zayn’s ansigt lyste op og han rejste sig op. han kyssede mig blidt, men det blev mere heftigt da han stak sin tunge ind i min mund. Vores tunger legede med hinanden og vi trak os kort fra hinanden for at trække luft. Jeg lagde min pande mod hans, så vores næsetipper berørte hinanden.

’’Jeg elsker dig Destiny’’ Mumlede han mod mine læber og kyssede mig inderligt. Jeg kyssede med og lagde alle mine følelser i det.

’’Lad os smutte hjem’’ Hviskede Zayn og skulle til at gå mod udgangen, men jeg stoppede ham og pegede på mit tøj. Han nikkede og gjorde tegn til at han ville vente. Hurtigt smuttede jeg indad døren, hvor mit tøj lå bagved. Jeg skiftede til min kjole og stiletter og lagde tøjet på sofaen fra før.  Jeg tog mine skøjter med ud og placerede dem på en hylde, som Zayn’s også lå på. Jeg løb ud til Zayn der stod lænet opad væggen med hans telefon i hånden. Han smilte stort, og jeg tænkte at han skrev til drengene en kort besked om aftenen. Hvilket mindede mig om at jeg også skulle forklare det til Mary-Ann og Kate.

ɫ---ɫ

Zayn stansede foran mit hus og kiggede på mig. Jeg kiggede til siden og ud af vinduet hvor mit hus lå i mørke. Jeg vendte mig mod Zayn, som stadig betragtede mig. Jeg gav ham et kys på kinden og lænede mig så tilbage for at sene ham et smil.

’’Tak for en uforglemmelig aften Zayn’’ Jeg hviskede ordene lavt, men Zayn hørte dem tydeligt. Han lyste op i et stort smil og plantede et kys på mine læber. Jeg åbnede døren og steg ud. Jeg lukkede dernæst døren og vinkede efter Zayn da han kørte væk. Med et stort smil på læberne gik jeg op ad de tro trin der førte op til min hoveddør. Jeg låste hoveddøren op og trådte indenfor. Jeg fumlede lidt efter lyskontakten, og tændte lyset. Mine sko blev bare smidt på hylden og jeg lagde min pung i køkkenet. Udmattet, men glad, gik jeg op ad trappen og tændte lyset på mit værelse. Jeg gik ud på mit badeværelse hvor jeg hurtigt vaskede mit make-up af og børstede tænder. I en fart fik jeg trukket kjolen af mig for anden gang den dag, og trukket min nat shorts på. Jeg lagde mig ned i min seng og spredte armene samt benene for at fylde hele sengen ud.

I en behagelig position faldt jeg ind i en dyb drømmefyldt søvn der kun omhandlede kærlighed.

 

 

A/N: Undskyld den lange ventetid, men jeg havde en skriveblokering. Heldigvis fandt jeg ud af det, så her er det. Jeg håber i har nydt kapitlet, og det blev ikke så kort som de andre, hvilket jo er godt.

Mange mange millioner tak for de masser af likes og favoritlister. Jeg har en ’drøm’ om at komme så tæt på forsiden for denne mulighed som muligt, så det ville betyde rigtig meget hvis i gad like. Det næste kapitel vil komme når der er 47/48 likes, ellers om nogle dage.

Jeg elsker at læse jeres kommentarer og hvis jeg har en dårlig dag går jeg gerne ind på min movella for at læse dem. Dog er der ikke kommet så mange kommentarer her på det seneste, hvilket gør mig i tvivl. Er det godt eller dårligt?

I næste kapitel vil der nok komme lidt af hendes far ind, men det er ikke helt sikkert endnu.

Ord: 4479

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...