All my life ɫ One Direction

Destiny McQueen er en 16-årig pige som mistede sin mor ved fødslen. Hendes far drukner sin sorg i sit arbjede og arbejder på fuldtid. Ofte er han på den anden side af jorden, og Destiny blev overladt til en masse forskellige barnepiger, som skulle passe hende. Da hun fyldte 8, tog en sød og rar dame af Destiny, som hendes barnepige. De to får sig et rimelig tæt bånd, og da den unge barnepige, dør, forlader den dårlige samvittighed ikke Destiny. Destiny besøger hende efter lang tid med dårlig samvittighed, og da hun en dag får selskab på kirkegården af en yderst sød dreng, bliver livet alligevel ikke så ensomt, som hun havde regnet med.

(Min første fanfiction, så håber i vil tage godt imod den)

70Likes
140Kommentarer
8162Visninger
AA

9. A little bit more than friends.

Kapitlet er ikke rettet igennem!

De sidste to dage havde været helt aldeles normale. Intet nyt var sket, og efter min mening var dagene gået for langsomme. Selvom jeg vidste brevene fra min mor først ville have mulighed for at være her i morgen, sad jeg alligevel i stuen med et tæppe og trippede nervøst med foden. Jeg havde sat en gyserfilm over og ventede egentlig på at Zayn ville komme over. De seneste 2 dage havde vi skrevet rigeligt, og den ene af de to gange jeg havde besøgt kirkegården, havde han været med mig. Jeg følte mig godt tilpas i Zayn’s synsvinkel, og han sørgede hele tiden, at jeg ikke manglede noget.  Selvom jeg snakkede og skrev meget med Zayn, var jeg stadig sammen med mine to bedsteveninder. Angående Kate som kom rigtig godt ud af det med Jesper – fotografen, og de havde fået taget en masse gode billeder. Han virkede som en sød fyr, og at være sikker på Kate havde det godt, fik blot et smil til at pryde mine læber. Mary-Ann var blevet gode venner med alle drengene, og specielt Harry fik hende til at virke mere genert og rødmende end normalt. Kate var nok den som var faldet mest af os andre. Ikke at jeg var faldet for Zayn. Han var bare en rigtig sød dreng, som fik mig til at glemme alle mine problemer og kun fokusere på hans gyldenbrune øjne. Jeg havde ikke fået snakket så meget med Liam som med de andre, men det skyldtes nok også fordi han gik igennem en svær tid. Harry havde tydeligt flirtet med mig, men det var noget vi kun gjorde for sjov. Mary-Ann havde heller ikke haft noget imod det, da hun ligesom Harry og jeg vidste det ikke betød noget. Niall var bare en rigtig sød dreng, som jeg allerede kunne lide. Jeg havde ikke fortalt ham min historie som sådan, men drengene vidste jeg havde mistet min mor, og at min far arbejdede på den anden side af jorden. De havde ikke spurgt indtil min fars og mit forhold, hvilket også lettede rigtig meget. Da de hørte om min mor havde de, i stedet for at sende masser af medlidende blikke, fortalt at det gjorde dem ondt, og straks havde Niall foreslået en tur på Nandos. Det lettede den tryggende stemning, og alle undtagen jeg var brudt i grin. Ikke fordi jeg var ked af det, men for 2 dage siden vidste jeg ikke særlig meget om dem. Zayn havde fortalt mig lidt om drengene, så jeg vidste hvilke typer de var, og hvad jeg ikke skulle grave dybere ned i.

Et bank efterfulgt af en masse hurtige, afbrød mine tanker og jeg rejste mig fra sofaen. Jeg trak tæppet godt op omkring mig, da sommervejret stadig ikke havde vist nogen særlig form for sol. Jeg traskede ud til gangen, hvor Zayn var begyndt at banke en melodisk rytme. Jeg åbnede hurtigt døren, og skubbede Zayn hurtigt ind. Han kiggede overrasket på mig, men jeg rystede bare på hovedet. Kulden udenfor havde allerede nået at komme ind i huset og erstatte varmen med kulde. Zayn trak mig ind i et rart kram og en tryg følelse landede i maven på mig. Selvom han kom udefra brændte min krop da hans berørte min, og jeg rynkede forvirret næsen. Hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg rystede spørgsmålet af mig og trak mig væk fra Zayn. Han smilte til mig, og hurtigt blev det gengældt fra min side. Jeg gestikulerede mod stuen, hvor Zayn kort efter satte sig til rette i lædersofaen. Hans jakke havde jeg i hånden, og jeg skyndte mig at hænge den op. Jeg gik ind i køkkenet og fandt en ekstra kop til Zayn. Da jeg havde været fordybet i mine tanker, var det ikke faldet mig ind at han også havde brug for noget at drikke. Derfor satte jeg tempoet op, og inden alt for lang tid, sad jeg i stuen med Zayn. Endnu engang havde jeg trukket tæppet godt op omkring mig, mens den varme kakao løb nedad min hals. Varmen bredte sig ud i kroppen på mig, og jeg kunne mærke den helt i fingerspidserne. Zayn gav mig et kort elevatorblik, hvor han derefter tog en tår af sin kakao. ’’Du ser godt ud’’ Kommenterede han. Jeg kiggede nedad mig selv, og det gik op for mig at han jokede. Jeg var iklædt nogle lyserøde joggingbukser og en skriggul striktrøje, der gik mig til lidt over navlen. Indenunder havde jeg en sort top på, som kun var synlig når jeg strakte mig. På fødderne havde jeg grønne hyggesokker, med en abe på ved tæerne. ’’Jamen tak skal du have. Det var betænksomt sagt. Og i lige måde’’ Svarede jeg bare tilbage. Zayn valgte at rulle med øjnene af mig, og derefter vendte han hovedet mod fjernsynet. Jeg trykkede på startknappen og filmen begyndte. The Ring. Kate havde købt den til mig, da hun syntes jeg var alt for tøset når det gjaldt gysere, og denne film skulle hjælpe mig med at være mindre bange. Det gjorde den så sådan set bare ikke. En halv time efter sad jeg ved siden af Zayn, mens han holdte mig tæt indtil sig. Den var virkelig uhyggelig. Zayn åndede ned i min hovedbund, mens han nogle gange lagde sine læber på den. Jeg fandt det virkelig dejligt, så jeg bad ham ikke holde op. Selvom det godt kunne misforstås. Hver gang jeg ikke turde kigge på skærmen, nussede Zayn min arm, som selvfølgelig havde en beroligende effekt på mig. Han havde en speciel effekt på mig, men jeg vidste bare ikke hvad det var. Jeg rakte ud efter min kop på stuebordet og tog en lille slurk. Kakaoen var stadig varm, så at tage en stor mundfuld, ville ikke ligefrem hjælpe på at lade være med at brænde tanken.

’’Vi holder en lille komsammen i morgen aften. Bare mig, drengene og deres piger. Harry har allerede inviteret Mary-Ann, så du kan tage din anden veninde og hendes fyr med også’’

’’Jeg ville egentlig spørge om du ville være min ’’partner’’? Spurgte han nervøst, og lavede gåseøjne med hænderne ved partner. Jeg fniste en smule af hans formulering, da det jo var et helt normalt spørgsmål. Altså, der var jo ikke noget galt i at spørge mig. Selvom han havde en dejlig effekt på mig, ville jeg ikke kalde det andet end venskabelige følelser. Men, jeg har jo heller ikke altid ret, så kun tiden ville kunne vise mig hvad det var. Selvom jeg var ret sikker på det kun var venskabeligt. En hånd viftede foran mine øjne og trak mig ud af mine tanker. Jeg havde vidst glemt at svare Zayn, så jeg skyndte mig at nikke. Zayn smilte kort til mig, og vi vendte begge hovedet mod fjernsynet. Filmen var ved at nå slutningen, og jeg åndede lettet ud, da rulleteksterne begyndte at køre.

’’Så slem var den da heller ikke’’ Zayn sendte mig et drillende smil, før han hjalp mig med at bære kopperne ind i køkkenet. Mørket havde lagt sig, og gadelamperne lyste kun svagt vejen op. Små stjerner var begyndt at vise sig på himlen, og helt fascineret af deres gyldne lys, lagde jeg endnu engang ikke mærke til det da Zayn viftede med en hånd foran mig, før han begyndte at kilde mig. Jeg knækkede sammen af grin og holdte mig for maven. Zayn blev ved med at prikke mig i siden, indtil tårerne i mine øjne begyndte at falde ned på fliserne. Zayn stoppede bekymret op og løftede mit hoved med to fingre. Da jeg begyndte at grine igen, kiggede han fornærmet væk. Da jeg lagde mine arme om ham, blødte han dog heldigvis op. I stedet for at trække mig væk som planlagt, blev jeg stående og snusede for tusinde gang duften af ham. Jeg kunne vidst aldrig få nok. Zayn så ikke ud til at have noget imod det, for han strøg langsomt en hånd gennem mit hår gentagende gange. Selvom situationen burde gøre mig pinlig berørt, smilte jeg blot og trak mig langsomt fra ham. Jeg holdte mig dog en armslængde fra ham og stirrede bare ind i hans øjne. Det var egentlig ret vildt at jeg bare sådan lige stødte på Zayn på kirkegården. Stedet hvor alle de døde lå, havde jeg fundet min støttepæl. De øjne som så mange gange havde hjulpet mig igennem mine problemer, inden for 6 dage. Helt fortryllet af hans øjne kom jeg først til verden, da Zayn rømmede sig og gik ud i gangen. Jeg havde da ikke gjort noget forkert? Forvirret stod jeg op og stirrede ud i luften. Mærkeligt nok vendte Zayn tilbage med en pizzabakke, og det var først der det gik op for mig. Zayn havde vel på en eller anden måde ringet efter en pizza. Jeg rystede på hovedet og smilte, mens jeg traskede ind i stuen. Han sad samme sted som før, og da han fik øje på mig, klappede han på sædet ved siden af. Mærkeligt nok, var der ingen akavet stemning. Vi hyggede, spiste og fjollede som vi havde gjort siden vi mødte hinanden. En rolig stilhed bredte sig, og lyden af Zayn der tyggede sin mad, fik mig til at fnise. Det fik selvfølgelig Zayn til at kigge mærkeligt på mig, mens jeg bare fniste videre. Endnu engang bredte stilheden sig, men jeg afbrød den med et spørgsmål. ’’Hvad med brevene? De skulle jo komme i morgen?’’ Spurgte jeg Zayn. Så ville jeg ikke kunne være Zayn’s ledsager, og jeg har ingen anelse om hvorfor, men noget sagde mig at det ville såre ham hvis jeg ikke tog med.

’’Nååår ja. Søde, jeg ved det ikke lyder rigtigt i dine ører, men efter at have været sammen med de andre kan vi jo læse dem sammen? Eller du kan læse dem inden?’’ Spurgte han med en desperat stemme. Jeg ville virkelig ikke skuffe ham, så jeg nikkede bare og spiste videre. Den varme pizza brændte min tunge, og jeg rakte ud efter mit glas. Jeg løftede glasset og lod den kolde væske skylle igennem mig. Måske var det ikke en så god ide at drikke for meget cola. Kort efter var vi begge færdige og fik ryddet op. At skylle tallerkenerne og putte dem i opvaskemaskinen havde taget os lidt for lang tid. Det skyldtes måske også den ’lille’ vandkamp vi fik ud af det. I hvert fald var jeg i gang med at finde noget tøj til Zayn. Jeg havde en stor drenge T-shirt, som jeg sov i nogle gange. Jeg tror jeg havde købt den på et loppemarked, da den så virkelig behagelig ud. Det viste sig så at den stank af dreng, så jeg havde egentlig kastet den ind bagerst i mit klædeskab. Joggingbukserne blev nogle jeg havde købte til min gamle venindes fødselsdag. Det var samme dag som fødselsdagsfesten, at jeg kom i tanker om gaven, så jeg havde bare købt en eller anden random ting. Det endte så med at hun blev sur på mig, fordi jeg havde overset mærket der tydeligt viste det kun var til hankønnet, og havde smidt dem i hovedet på mig. Nanny og jeg havde da fået os en god griner, og selvom jeg undskyldte en masse gange, er jeg stadig ikke tilgivet.

Jeg selv havde taget mine natbukser på der var blomstrede og en stram T-shirt i en rød farve. Langsomt gik jeg nedad trapperne og kunne lige skimte Zayn’s skikkelse før han forsvandt ind i køkkenet. Jeg gik efter ham og afleverede tøjet. Han rynkede næsen og kiggede underligt på mig. Det havde medført til at jeg skulle forklare ham tøjets episoder, og han havde da også flækket af grin, da han hørte om joggingbukserne. Jeg kunne heller ikke lade være med at fnise ved hvor latterlig en tanke det var. Egentlig var jeg virkelig ked af det i starten. Selvom vi ikke var særlig gode veninder, nærmere kammerater, gik det mig altid på når nogle ikke kunne lide mig. Med tiden lærte jeg dog, at det simpelthen ikke var muligt.

’’Tak Desssss’’ Zayn valgte at trække s’erne ud i mit kælenavn, mens jeg bare smilte svagt. Hurtigt var han tilbage efter at have skiftet, og han så virkelig godt ud i mit ikke særlig kønne drengetøj. Jeg gav ham et kort elevatorblik også smuttede vi begge to over i stuen igen. ’’Bliver du ikke og sover?’’ Spurgte jeg med en lille uskyldig stemme. Jeg sendte ham et lille smil og fugtede mine læber. Jeg kiggede på ham med store øjne, mens jeg blinkede. Jeg havde nemlig også fundet ud af at Zayn ikke kunne modstå de hundeøjne jeg sendte ham. Trods det var lidt svært, når jeg faktisk havde blå øjne, og ikke brune som Zayn’s.

’’Jo, selvfølgelig’’ Svarede Zayn. Vi smilte til hinanden, hvor vi begge på samme tid kiggede på skærmen. Kort efter kunne jeg ud af øjenkrogen se Zayn’s blik på mig. Derfor vendte jeg mig også mod ham og stirrede tilbage. I stedet for at det blev fortryllende som sidst, kiggede vi begge lumsk på hinanden. Inden jeg kunne nå at glippe med øjnene en gang, var Zayn oppe at stå og på vej over mod trapperne. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg gjorde, men alligevel løb jeg efter ham. Jeg to trappetrin af gangen, og prustende slog jeg min dør op. Der lå Zayn på sengen, mens han fyldte det hele. ’’Tusind tak for sengen. Virkelig betænksomt af dig. Madrassen ligger under sengen’’ Drillede Zayn. Han mente det nok, men han sagde det på en sjov måde. Jeg nægtede at sove på madrassen, om vi så skulle sove i samme seng. Derfor gik jeg også over til ham, skubbede lidt til hans ben og lagde mig under dynen. Han kiggede overrasket på mig, og jeg vendte mig med front mod ham. Han havde stadig munden åben, så med en elegant bevægelse fik jeg den lukket, mens jeg hviskede ’’Luk munden, det trækker’’. Med de ord vendte jeg mig om på min egen side. Heldigvis lå jeg tættest på knappen til alt lys, så i kun en bevægelse fik jeg slukket lysene nedenunder og også lyset i soveværelset. Lidt efter jeg bare havde ligget og stirret, kom søvnen krybende hen til mig. Jeg skulle til at overgive mig og falde ind i drømmeverdenen, da en hånd lagde sig om mit liv. Jeg løftede øjenbrynene og stirrede bare på hånden. Så lydløst og langsomt som muligt fik jeg vendt mig om. Zayn lå med åbne øjne og kiggede på mig. Hans hånd faldt ned til min hofte, og det begyndte at brænde der hvor hans hus rørte mig. Følelsen fra før vendte tilbage og jeg følte mig helt overrumplet. Et øjeblik kiggede jeg bare ligeud, mens sorte prikker dansede for mine øjne. Selvom det i forvejen var mørkt, kunne jeg se helt kuldsorte prikker. Jeg glippede et par gange med øjnene, hvor jeg derefter lod al min opmærksomhed på Zayn. Han stirrede stadig på mig, og uden jeg havde lagt mærke til det, havde han fået mig tættere på ham. Jeg kunne mærke hans ånde der kildede mig på kinden, mens hans hånd kærtegnede den. Hans anden hånd holdte et fast greb på min hofte, og jeg turde næsten ikke møde hans blik. Hvilket faktisk var nemt nok, da det eneste der lyste rummet op, var når bilerne susede forbi og deres lygter kastede små lys herind.
’’Du er så modig. Så stærk at jeg beundrer dig. I mine øjne vil du altid fremstå som en stærk pige, der altid vil kæmpe for det hun elsker’’ Hviskede han. Hans ord varmede indeni, og jeg fik en glad følelse indeni. Ude af stand til at svare, nærmede vores ansigter hinanden. Hans læber ramte mine efter lang tid, og jeg fik små stød. Sommerfuglene fløj rundt i min mave, og glæden boblede. Efter min mening trak Zayn sig alt for hurtigt fra kysset, men da han lagde armen om mig og trak mig tættere ind til sig, kom sommerfuglene tilbage. Som havde de aldrig fløjet baskede de med vingerne indeni mig, og den vidunderlige følelse var nærmest overvældende for mig. Selvom nogle ville sige jeg var forelsket eller faldet for Zayn, kunne jeg ikke rigtig sætte ord på mine følelser. Zayn var nok ikke kun en ven, det var helt klart. Smilet der pyntede hans bløde læber afgjorde også at han havde det på samme måde med mig. Jeg kiggede ind i hans øjne, som også kiggede kærligt ind i mine. Han trak mig op til sig, så jeg lå med hovedet på hans brystkasse, der hævede og sænkede sig roligt. Hans hjerte bankede hurtigt mod mit øre og lyttende til hans vejrtrækning og hjertebanken, faldt jeg ind i en dejlig søvn.

ɫ   ɫ   ɫ

Langsomt slog jeg øjnene op, men jeg kneb dem hurtigt sammen igen. Sollyset trængte gennem vinduet, og gardinerne var trukket fra. De skarpe solstråler fik mig til at rynke næsen og hæve øjenbrynene. Det havde regnet næsten hele sommeren, så det gav ikke særlig meget mening for mig at solen skinnede. Rystende på hovedet strakte jeg armene og lagde friskt mine fødder på trægulvet. Zayn var ikke ved min side, så det var nok ham der havde trukket gardinerne for. Jeg skulle til at løfte mig selv op fra sengen, da en hånd skubbede mig ned igen. Overrasket kiggede jeg op, hvor jeg mødte Zayn’s øjne. Han stod med et af mine lyserøde forklæder og en bakke i hånden. Bakken var blomstret med små pletter her og der. Bakken indeholdte to glas juice og to tallerkener med diverse pålægs madder på. Zayn kiggede afventende på mig, mens han ventede på min reaktion. Morgenmad på sengen var bare i mine øjne, det sødeste en dreng kunne gøre. Derfor fik jeg hurtigt skubbet blidt til bakken så den landte uskadet på natbordet, og lagde mine arme om Zayn’s hals. Han løftede mig op, hvor han derefter grinede hæst i mit øre. Jeg selv smilede lalleglad. Kort efter satte Zayn mig langsomt ned og jeg kunne mærke gulvet under mine fødder. ’’Godmorgen’’ Grinte Zayn. Jeg havde sikkert også præsteret en meget mærkelig reaktion, men det betød meget for mig.

’’Morgen’’ Kvidrede jeg. Jeg dansede hen til natbordet og samlede bakken op. Derefter satte jeg mig ved siden af Zayn på sengen. Snakken gik og vi snakkede lidt om i aften. Jeg havde glemt alt om brevene og min far. Eller, jeg havde ikke glemt dem, men jeg bekymrede mig bare ikke så meget om det. I stedet nød jeg tiden fuldt ud, hvilket nok også var det klogeste. Efter mange ordsprog i skolen havde jeg da fået noget godt ud af det.

Skolen var slut, og egentlig havde jeg tænkt mig at springe dette år over. Men nu hvor Zayn og de andre drenge havde løftet mit humør, kunne det godt lade sig gøre at jeg startede i skole efter sommerferien. Heldigvis var der lidt under to måneder til, så tiden hastede ikke.

 

Efter morgenmaden havde jeg fået tøj på, været i bad og hjulpet Zayn med at rydde op. Faktisk var det eneste jeg havde hjulpet med var at stille vores glas ind i skabet. Zayn havde nemlig ikke kunne finde, så jeg havde været nødt til at træde til. Tøjet bestod af en blomstret nederdel Jeg har noget med blomster) og en lidt gennemsigtig skjorte. Jeg havde et armbåndsur på i samme farve som skjorten. (Link i kommentar)

Zayn og jeg havde bestemt os at gå en tur inde i parken. Vi kunne sagtens blive genkendt, og selvom jeg havde sagt det ikke gjorde noget, havde Zayn insisteret på en offentlig park, frem for en lidt mindre kendt. Han ville vidst lade verden kende mig som hans veninde, og syntes ikke det var i orden hvis jeg blev skjult, jeg havde blot grint af ham, hvor vi derefter var gået ovenpå for at skifte. Zayn havde fundet sit tøj fra i går frem, som heldigvis var blevet tørt. Jeg tvivlede stærkt på at jeg havde mere drengetøj liggende. Om et par minutter skulle vi udenfor, så jeg fandt mine solbriller og brune skuldertaske frem. Min IPhone samt høretelefoner, pung og andre småting rød derned.

 ’’Dess, jeg er klar’’ Råbte Zayn. Efter hans stemme at bedømme, regnede jeg ud at han allerede var ude i gangen. Jeg skyndte mig ned til ham og fik mine ballerinaer på. Zayn trådte ud først, hvor jeg derefter låste døren efter mig. Side om side gik vi begge to på fortovet, mens der engang susede nogle biler forbi. Det blæste lidt, men det var nok til at få mit hår til at flyve rundt i ansigtet på mig. Irriteret skubbede jeg det væk, men efter en masse irriterede lyde fra mig, endte jeg med bare at lade det være. Solen skinnede skarpt og blændede for mit udsyn. Det medførte derfor også at jeg tog mine solbriller på. Zayn havde allerede taget sine på, da han sikkert ikke ville starte tiden med en masse pigeskrig.

De fleste mennesker cyklede eller gik. Bilerne var sikkert også rigtig varme indeni, at det var til at få kvalme over. Det plejede jeg i hvert fald at gøre. Om sommeren var Nanny altid tvunget til at åbne mindst to vinduer. Hun plejede at klage hver eneste gang, trods hun vidste hvor stædig jeg var omkring sådan noget. Jeg fortrød det dog ikke. Det havde nemlig ført til en masse drillende diskussioner hvor vi ikke kunne lade være med at grine. Mindet fik det til at stikke i brystet på mig, men jeg drejede bare en gang rundt om mig selv, som for at vifte den ubehagelige følelse af mig. Zayn kiggede mærkeligt på mig, mens han fniste en smule.

Gaderne var ikke overfyldte, men en masse mennesker var til at se. Nogle gik med deres kærester, mens de flettede fingre. Andre cyklede en tur med deres veninder og en tredje gruppe gik alene med musik i ørerne, eller med en forælder. Da jeg så alle de andre mennesker smile, kunne jeg heller ikke lade være med at smile stort. Egentlig gjorde det en smule ondt i kæben, men den lille smerte var til at holde ud.

’’Hvad smiler du sådan af?’’ Spurgte Zayn undrende. Han selv smilte et svagt smil, mens han løftede hånden for at klø sig på kinden. Jeg rettede mit blik mod hans kind, hvor et lille rødt mærke havde sat sine spor. I midten af det røde mærke var en lille bule, og ud af øjenkrogen så jeg en lille hveps flyve rundt.

’’Vejret er bare så dejligt, og jeg føler mig godt tilpas..sammen med dig’’ Svarede jeg. Det sidste sagde jeg dog ret lavt, men Zayn så ud til at have hørt det. Han smilede et stort smil til mig og lagde armen om mig. Han gned sin hånd mod min arm, mens vi fortsatte med at gå. Parken kom til syne et stykke fremme. Det var ikke den samme park som jeg sidst havde gået i, men den her kendte jeg heller ikke. Parkens indgang bestod af en masse grønne buske, mens et par knaldrøde blomster pyntede øverst på buskene. Et stort skilt hang foroven med parkens navn på. Desværre nåede jeg ikke at få fat i det, da Zayn trak mig med ind. Jeg væltede næsten ind i ham, men nåede at finde balancen.

’’Kom så, vi skal have iiiis’ Sagde Zayn, mens han endnu engang trak mig med efter sig. Jeg småløb efter ham, da jeg ikke regnede med at han ville lade mig gå. Hans friske energi strålede ud af ham, og gjorde mig mere frisk. Selvom jeg allerede var meget frisk.

’’Jaja, rolig nu. Isboden lukker ikke’’ Svarede jeg drillende. Han mindede mig alt for meget om et 5-årigt barn der ville have en is nær lukketid. Mine tanker fik mig til at slippe at grin ud, og kort efter kunne jeg slet ikke stoppe. Zayn havde nok lagt mærke til mit pludselige grineflip, men det så ikke ud til at han bed mærke i det. Mit grineflip stoppede et stykke tid efter, og vi nåede isboden. Køen var rigtig lang, og jeg orkede ikke at stå i kø så lang tid. Så ville jeg meget hellere lade være med at spise den is, selvom jeg inderligt havde meget lyst til den.

En pige på omkring de 10 år nærmede sig os med et genert. Jeg fik øje på hende, og kunne udefra hendes generte adfærd regne ud at hun var fan. Jeg prikkede Zayn på hans myggestik på kinden, men han slog irriteret min hånd væk.

’’Jeg venter på is. Du skal slet ikke forstyrre mig’’ Han kiggede slet ikke på mig eller pigen, hvilket fik mig til at fnise en smule. Pigen kiggede skræmt på Zayn og jeg, mens jeg endnu engang fniste. Zayn vendte sig irriteret om, og skulle til at ’skælde’ mig ud for at afbryde ham i sit is-moment, men nåede at opdage pigen inden. Det ville heller ikke se for godt ud med en artikel om stakkels mig der afbryder Zayn i en is kø, og får råbt hovedet af.

’’Åh, hej søde. Kunne du tænke dig en autograf og et billede?’’ Spurgte Zayn sukkersødt til pigen. Hans pludselige humørskift skræmte pigen endnu mere fra før, og hun rykkede langsomt over mod mig. Zayn havde ikke opdaget det og stod bare og sendte pigen et strålende smil. Jeg bøjede mig ned til pigens øre. ’’Rolig, han gør ikke noget. Det andet var bare for sjov. Hvis du nu stiller dig over til ham, kan jeg tage billedet’’ Hviskede jeg. Hun kiggede på mig med sine store øjne og nikkede så. Hun bevægede sig over til Zayn, som kiggede forvirret på os. Jeg mimede et ’’fortæller-det-senere’’ og fik pigens kamera. De smilte begge stort, og hurtigt var billedet taget. Hun havde insisteret på et billede af mig og hende, så Zayn havde meldt sig og taget billedet.

 

Det havde egentlig været ret morsomt. Da jeg fortalte hvad der virkelig skete med pigen til Zayn, kiggede han fornærmet på mig og nægtede at tro på det. Jeg selv havde holdt mig for maven af grin. Vi havde efter en grinefuld kø fået vores is og stod og slikkede af dem. Zayn ville tage hjem så vi var på vej tilbage. Solen stod stadig højt på himlen, dog var den tættest på at gå ned. Klokken var også blevet mange. Tiden var gået meget hurtigt, og inden vi vidste af det, var vi begge to hjemme hos mig. Jeg fumlede lidt med låsen og kunne ikke få den åndssvage lås op. Zayn stod og smilte af mig, hvor han derefter tog nøglerne ud af min hånd. Varmen spredte sig ud til mine fingerspiser, og jeg smilte ved tanken om hans berøring. Zayn fik med en elegant bevægelse åbnet døren og vi gik indenfor. Jeg skulle til at fortsætte ind i stuen, da Zayn stadig var ude i gangen med sko på.

’’Hvad så? Skal du ikke med ind?’’ Spurgte jeg, mens jeg lænede mig op ad dørkarmen. Jeg kiggede på Zayn, som bare kiggede tilbage med et skævt smil på læben.

’’Jeg skal lige hjem og ordne nogle ting. Hvad med at jeg henter dig i aften når du er klar? Spurgte han. Gud, jeg havde jo glemt alt om i aften.

’’Hvad skal jeg have på? Og god ide’’ Svarede jeg. Jeg vidste ikke om vi skulle til en fest, eller bare en lille komsammen.

’’Vi skal holde bål aften. Bare tag noget varmt på’’ Han skulle lige til at vende sig om og gå, da jeg greb hans håndled.

’’Du kan altså ikke bare gå uden et kram, vel?’’Jeg krammede ham og Zayn lagde armene om mig. Lige da jeg skulle til at trække mig væk, gav han mig et vådt kindkys hvor han derefter forsvandt. Overrasket stirrede jeg på døren, længe efter han allerede var taget af sted. Min ene hånd lå på min kind, det sted hvor hans læber havde berørt, mens min anden hånd adskillige gange kørte en hånd igennem mit hår.

Det var jo egentlig meget normalt at venner kindkyssede. Og snuppede et kys på munden med, men det var ikke lige pointen. Jeg forstod bare ikke hvorfor alt det som Zayn normalt gør, betyder så meget for mig. Og da slet ikke tale om det kys vi havde haft på mit soveværelse. Jeg rystede på hovedet af mig og gik smilende ind på badeværelset.

Mit spejlbillede stirrede tilbage på mig, og jeg trådte lidt væk fra spejlet for at se mig helt. Jeg trak lidt op i min skjorte og blottede min mave. Mine ribben var en smule tydelige, men ikke for meget. Jeg havde ikke nogen skrammer eller ar på maven. Alt i alt var jeg tilfreds med min krop. Måske, kunne jeg godt spise lidt mere. Jeg havde nemlig aldrig beundret helt vildt tynde piger, hvor knoglerne stak ud. Tanken om piger der døde af det gav mig kvalme, og jeg hav ned i min skjorte.

Inde i stuen åbnede jeg et vindue. Den friske luft fik mig for tusinde gang den dag til at smile. Dansende gik jeg op på Nanny’s værelse. Det var tid til at snakke med hende, denne gang med glæde i stemmen. Jeg hoppede op ad trapperne og kort efter var jeg inde på hendes værelse. Jeg skubbede døren op, og kiggede ind i rummet. Der var blevet en smule støvet, men det var til at overskue.

Duften af hendes lugt bredte sig i mine næsebor, og jeg begav mig ind på værelset. Alt så ud som for en uge siden. Bøgerne på deres plads i reolen, sengetøjet helt uberørt, og alt tøjet lå inde i skabet. På en kommode lå vores strikhue som skulle forestille en panda. Vi havde strikket den sammen, men det var mislykkedes en del. Alligevel skiftedes vi til at bruge den.

Jeg tog huen i hånden, hvor jeg derefter gik nedenunder. Jeg skulle besøge Nanny og min mor, og bagefter skulle jeg gøre mig klar til i aften. Selvom det ikke var noget specielt.

ɫ   ɫ   ɫ

Blomsterne i min hånd duftede og jeg blev ved med at snuse til dem. Alle de gravpladser gjorde mig utilpas, men samtidig følte jeg mig tryg. Ingen kunne gøre mig ondt, og helt ubekymret gik jeg hen til min mors gravplads.  Jeg lagde halvdelen af blomsterne ved siden af hendes gravsten, og fortalte hende lidt om Zayn. Jeg lod som om hun fandtes, og spurgte ligesom alle andre teenagerpiger om kærligheds råd. Selvom jeg vidste hun ikke have mulighed for at svare, begyndte et lille håb at spire indeni mig. Et vindpust efterfulgt af tre dråber regn faldt ned på mig. Lige så pludseligt som det startede, lige så pludseligt stoppede det. Jeg kiggede chokeret op mod himlen, hvor solen atter skinnede. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og fortsatte over til Nanny. Den anden halvdel planter lagde jeg på hendes gravplads, oven på alt jordet. Jeg læste hendes gravsten igennem utallige gange, men blev ved med at skippe hendes dødsdato over. Selvom jeg var glad og havde det godt, gjorde det ligeså ondt hver gang. Det ville det nok gøre for altid, men jeg kunne jo stadig have det sjovt.

 

Efter besøget var jeg taget hjem og skiftet tøj. Solen var på vej ned, da jeg kom ud af badet. Dagen havde været rigtig hyggelig, og et bad var toppen på i’et. Jeg svøb et håndklæde om min krop, hvor jeg derefter bandt et mindre håndklæde rundt om mit hår som en turban. Jeg tørrede min krop grundigt, hvor jeg bagefter trak mit undertøj på. Jeg var som regel ligeglad med om undertøjet matchede, så jeg plejede bare at tage et eller andet. Til ’særlige’ natte kunne jeg nok godt finde på at matche det, men jeg var stadig jomfru. Jeg kunne sagtens feste og vågne op med tømmermænd, men ingen havde taget min mødom. Lige meget hvor fuld jeg end var, ville jeg ikke lades sådan noget ske. Jeg ventede på den rette, og jeg var egentlig ret ligeglad med andres meninger. Ann og Kate respekterede det, så hvad mere kunne jeg forvente?

Jeg smuttede ind på mit værelse, hvor jeg fandt nogle bordeaux bukser og en strik trøje oven på. Mit hår lod jeg tørre af sig selv og bagefter redte det. Mine ting fra min skuldertaske proppede jeg ned i en sort og lidt større taske.

Zayn sendte mig en besked hvor der stod at jeg skulle være klar om ti minutter. Hurtigt stak jeg nogle øreringe i ørerne og fandt min strikhue. Hurtigt var jeg nede af trapperne og ude i gangen. Jeg tog min jakke fra knagen og bandt hurtigt mine sko. En bil kørte ind ad indkørslen og jeg skyndte mig at åbne døren, hvor jeg bagefter låste den.

Først da lagde jeg mærke til at mørket var faldet på og stjernerne var begyndt at titte frem. Kulden havde bredt sig en smule, og fik mig til at krybe jakken tættere om mig. Jeg gik med hurtige skridt over til Zayn’s bil og satte mig ind på forsædet. Der duftede dejligt af Zayn og et smil bredte sig på mine læber. Varmen bredte sig i min krop, og min før frosne tæer blødte op.

’’Hey’’ Hilste jeg. Zayn kiggede kort på mig med et smil, og derefter nikkede. Han satte bilen i gang og straks kørte vi. Ingen af os sagde noget, men det var alligevel rigtig rart. Stilheden gav mig en indre ro til at tænke, trods af at jeg ikke havde så meget at tænke på. Inden jeg vidste af det var vi på stranden og jeg rynkede panden. Hvad lavede vi dog her?

’’Zayn, hvad skal vi på stranden?’’ Spurgte jeg undrende. Zayn begyndte at fnise lidt af mig og hjalp mig ud.

’’Vi skal da lave bål med de andre. Og det er mest hyggeligt på stranden’’ Forklarede han og sørgede grundigt for at give mig duh-det-da-indlysende-blikket. Jeg daskede ham på skulderen og vi begyndte at gå hen imod vandet. Ikke så langt fra os kom nogle flammer til syne, og Zayn og jeg satte i løb.

Forpustede satte vi os ned til de andre, da vi nåede derhen. Der var nogle træstammer hvor folk var placeret. Louis sad med Eleanor og Liam med Danielle. Harry sad med armen omkring Ann, mens Niall sad helt alene med sin guitar. Han så da ud til at hygge sig.

Jeg havde fortalt Mary-Ann at hun skulle fortælle Kate om i aften, for så kunne Kate også fortælle lidt mere om Jesper. Da jeg ikke kunne få øje på hverken Jesper eller Kate, regnede jeg med at de ikke kunne møde op.

 

Vi var i gang med at riste skumfiduser. Alle sad i samme stilling som før, og Zayn og jeg sad ved siden af hinanden. Jeg havde lænet mig op ad hans skulder, mens hans arm lå omkring mit liv. Niall var for længst færdig med sin skumfiduser og var i gang med en ny. Eleanor og Danielle spiste deres skumfiduser elegante, mens Ann og jeg spiste lidt mindre elegant. Ikke at vi spiste klamt, men pigerne var så fine og elegante,, også var de virkelig kønne. Hvilket Ann også var. Vi havde snakket lidt hen ad aftenen, og de virkede rigtig søde.

Et par gange havde jeg husket på at min egen far faktisk afskyede mig, hvilket havde medført at jeg havde bidt mig i læben og kigget ned på mine sko. Niall som sad ved siden af mig, bemærkede det og spurgte om der var noget galt. Heldigvis så lavt at de andre ikke hørte det. Jeg havde blot rystet på hovedet, men aftalte med mig selv om at fortælle ham det. Han fortjente at vide det, eftersom han virkede som den jeg bedst kom ud af det med. Selvfølgelig med undtagelse af Zayn.

Heldigvis havde jeg skubbet de ubehagelige tanker fra mig hurtigt og havde nydt aftenen fuldt ud. Niall var begyndt at spille guitar, mens drengene sang. Og det lød fantastisk. Zayn havde sunget mig lige ind i øret, og jeg kunne stadig mærke kuldegysningerne. Aftenen forløb roligt, og inden jeg vidste af det takkede vi alle sammen for en fantastisk aften og smuttede hen mod bilerne. Jeg kørte endnu engang med Zayn, for vi havde aftalt at han skulle læse brevene med mig. Jeg turde ikke gå igennem det alene, og selvom det ikke burde skræmme mig at læse brevene fra min mor, gjorde det.

Der var en anspændt stilhed i bilen. Egentlig snakkede vi ikke så tit i bilen. Det var vel egentlig bare noget som vi ikke gjorde. Denne gang var stilheden urolig og jeg følte mig utilpas. Ikke på grund af Zayn, men grundet det der ventede mig derhjemme. Mit hjerte bankede hurtigere jo tættere vi kom på mit hus, og med et steg min vejrtrækning. Zayn lagde med det samme en beroligende hånd på min og fik mig roligere. Det hjalp dog ikke meget, selvom han prøvede hvad han kunne. Og trods at det ikke fik beroliget mig på den måde, var det nok at han prøvede. Jeg holdte allerede rigtig meget af ham, og han havde støttet mig igennem en masse. Jeg var utrolig glad for at have fortalt ham om min historie, lige da vi mødtes. Ærlig talt orkede jeg ikke også at fortælle ham om mine problemer, mens bekymringerne ventede på mig. Derfor havde jeg bare plapret ud, og i mit heldige tilfælde viste Zayn sig at være en rigtig sød fyr.

Zayn åbnede min bildør og hjalp mig ud. Jeg ville have smilet et tak, men jeg havde større bekymringer. Derfor kiggede jeg bare på ham med et blik, der skulle tages som et tak. Zayn forstod mig og gav min hånd et klem. Hånd i hånd gik vi op mod min hoveddør. Utroligt at selvom jeg var så bekymret, urolig og utilpas, fløj sommerfuglene rundt inde i maven på mig og varmen steg mig til hovedet.

Jeg skulle til at åbne hoveddøren, da en person der rømmede sig stoppede mig. Postbuddet løb over mod mig og afleverede mig nogle breve. Det var tydeligt at det de breve. Jeg tog imod dem med en rystende hånd, men Zayn tog dem fra mig. Han låste døren op for mig og gennede mig indenfor. Han hjalp mig med at få jakken af, for derefter at sætte sig ind i stuen sammen med mig. Brevene lå spredte på stuebordet, mens jeg sad ved siden af Zayn. Min brystkasse hævede og sænkede sig ukontrolleret, og det så ikke ud til at noget kunne få mig beroliget.

Zayn rakte roligt frem mod det ene brev, som han langsomt åbnede. Konvolutten var gammelt og kanterne var bøjede. En kursiv skrift viste mit navn samt en dato. Zayn rakte brevet hen mod mig efter at have taget den ud af konvolutten. Med tøvende fingre fik jeg åbnet brevet og taget den op foran mine øjne. Efter kun at have set min mors skrift begyndte det at prikke i mine øjne. Kort efter væltede tårerne ned ad kinderne på mig, men jeg ignorerede det. Mit blik var sløret for tårer, så jeg ventede et par utrolig lange minutter med at læse. Imens kiggede Zayn intenst på mig, og begyndte at fjerne tårerne med sine tommelfingre. Da han opdagede at mine tårer ikke ville stoppe, trak han mig tæt indtil sig og begyndte at kysse min hovedbund. Jeg lagde hektisk papiret fra mig. Tanker for rundt i hovedet på mig. Ord, som min mor ville have fortalt mig stod blot et par centimeter fra mig. Jeg havde aldrig haft chancen for at høre hendes stemme, men at læse hvad hun ville fortælle mig, gjorde mig irriteret. Jeg blev sur på mig selv over at tude i stedet for at være lykkelig. Jeg tørrede hektisk tårerne væk og lukkede kort øjnene. Imens plantede Zayn et kys på min pande.

’’Vi gør det her sammen’’ Hviskede han lovende. Jeg nikkede med lukkede øjne, og åbnede dem så op. jeg mødte Zayn rolige øjne der smilede varmt til mig og slappede straks mere af i kroppen. Jeg rakte bestemt ud efter papiret endnu engang, og mine fingerspidser ramte bordpladen. Et lille gys gik igennem mig, og jeg tog mig sammen.

’’Kære skat. Åh, hvor jeg dog ville elske at kunne kalde dig det. Det ser dog bare umuligt ud. Selvom jeg alligevel altid havde vidst det. Vi kunne aldrig røre hinanden. Jeg vidste det ville ende sådan, men jeg er lykkelig på dine vegne.

Hør her Destiny. Jeg ved det bliver svært at forstå, men vær sød at prøve. Et år inden jeg fandt ud af at du var gravid, fik jeg konstateret kræft. Da det var anden gang inden for mit liv, var lægerne sikre på at jeg ikke ville overleve. At føde dig ville blot mindske min levetid. Jeg ønskede inderligt at din far ikke skulle vide det, og jeg fik da også min vilje. Jeg planlagde at få et barn, trods at jeg ville dø ved fødslen. Det skulle være noget din far kunne have efter mig. Så han ikke følte sig alene. Det eneste jeg ønsker er at se din far og dig lykkelige sammen. Jeg synes du skal værdsatte alt det du har, og har mulighed for at have. Elsk din far dobbelt så meget som du burde. Elsk ham i stedet for mig. Du skal vide at jeg lige nu sidder i himlen og kigger på dig. Jeg håber jeg altid vil være i dit hjerte.

På det andet brev er der et billede af mig under min graviditet.

Pas godt på dig selv lille pus.

-Mor ’’

Chokeret kiggede jeg lige ud i luften. Jeg ænsede ikke at jeg tabte papiret, før Zayn samlede det op. Mine hænder rystede som aldrig før og min mund var vidt åben. Mine fødder frøs, mens mit hoved kogte. Jeg kunne mærke varmen i overdelen af min krop, men den anden del frøs. Den mærkelige kulde og varme på samme tid, konstaterede at jeg lukkede øjnene samtidig med at jeg lukkede alt ud. Jeg kunne ikke forstå at hun gjorde det for mig. Det var jo slet ikke gået som hun ville have det. I stedet endte jeg med at hade min far og leve ulykkeligt uden min mor. Jeg havde slet ikke forventet at hun kunne have kræft, og det var nok også det der overraskede mig så meget. Min far ville nok ikke have ladt hende gøre det, men jeg ønskede på en måde at han vidste det. Så kunne han forstå det. En stor del af mig vidste alligevel godt at han ville. Selvfølgelig ville han vide hvordan en simpel fødsel kunne gå galt, og bestak sikkert lægerne. Jeg kunne forestille mig hans chokerede ansigt da han fik det at vide, og hans hadefulde blikke på mig. Jeg var egentlig årsagen til at hans kone forsvandt før tid.

Zayn kyssede mig på halsen. I starten opdagede jeg det ikke, men da han blev ved kunne jeg mærke en lille kilden. Det var egentlig også en meget god måde at vække mig på.

’’Hør her babe. Intet af det er din skyld. Og din mor valgte det jo selv. Hvis din far ikke kan få øje på hvilken smuk skabning han ikke behandler ordentligt, så lad ham være. Han er simpelthen ikke det værd’’ Zayn stoppede sin talestrøm og kiggede ind i mine øjne. Hans øjne viste ikke andet end ærlighed, og jeg valgte at stole på ham. Smagen af salt bredte sig i min mund da jeg skulle hviske et tak, og det gik op for mig at jeg græd endnu engang. Zayn lagde sin pegefinger på mine læber, hvor han derefter kyssede min pande. Selv i dette forfærdelige øjeblik, kunne Zayn få mig til at føle alt dette, og det var først der hvor jeg var sikker.

Jeg kunne kun være forelsket i ham. Andet lød ikke logisk i mine ører.

 

ɫ   ɫ   ɫ   ɫ   ɫ   ɫ

 

Okay, så kom kapitlet endelig. Jeg undskylder meget for den lange ventetid, men jeg havde en travl weekend.

Til gengæld fik i et langt kapitel, som helt klart er det længste jeg nogensinde har skrevt indtil videre. 42 læsere? OMG! Tusind tak for det hele. At læse jeres kommentarer redder min dag, så tusind tak.

Del og like gerne hvis i lyster.

- Halima xoxo

Ord: 7.345

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...