If i could paint my life-1D



Histrorien:
Andy er 18 og er flyttet med sin far til London efter hendes forældre er blevet skilt.
Hun går på en kustskole for unge med stort talent og hun bruger hver eneste dag på at tegne London. men hvad sker der når en af One Direction drengene ser hende og bliver nysgerig og et venskab langsomt begynder at udvikle sig. og bliver det til mere end venskab?
(ps. ingen af drengene er i et forhold da jeg ikke ved hvem af dem der faktisk er i et)

12Likes
11Kommentarer
1187Visninger
AA

9. Pizza or not..

 

Lige nu lå jeg halvt oven på en svedende Harry, og vi var begge meget forpustede...

Okay det lød forkeret..

Men det er det ikke!!!

Vi kunne bar' ikke nøjes med deres album, så vi sang også et par Justin Bieber sange. Ooog lidt Paramore..

Så vi var altså meget trætte, og vi lå på sofaen og så Sniper.

"Vi er hjemme!!!" Råbte Louis ud fra gangen og kom gående ind i stuen med de andre efter sig.

De så alle meget friske ud, så i forhold til dem, måtte mig og Harry lige hvaler, der var trætte af at skide.

underligt...

"Og hvad har i så lavet" Spurgte Liam om med et underligt udstyk i ansigtet.

"Ja det kunne du tænke dig at vide hva'" Sagde jeg flabet, og holdt lidt bedre fast i Harrys T-shirt. Niall vendte sig hurtig og kiggede lidt underligt, på mig og Harry mens Harry bare lagde armene om mig. Zayn klappede Niall på skuldren og satte sig små-grinede, ned ved siden af mig og rodede Harry i håret,

"Jeg er sulten.. Og jeg kede mig" Sagde Niall og kiggede på os andre, som om han forventede at vi, kom med en mega god ide til noget at lave.

"Vi kunne lave mad" Sagde Harry "Klokken er snart 7"

Og så gik vi ellers igang med at lave mad. Niall og Zayn var taget ned for at købe noget der kunne smides på en pizza. Louis og Harry var igang med at dække bord, finde bageplader osv. mens mig og Liam lavede dej.

"Andy kan du ikke finde noget salt" Sagde Liam mens han hælte mel i en skål.

"Øhh hvor?? jeg har ligesom ikke været rundt og kigge i jeres køkkenskabe vel?"Sagde jeg og puffede til Liam med hoften.

"Nej men det er jo ligesom også i en skuffe Sherlock" Sagde Liam og puffede tilbage hvilket var dumt.

For han havde en STOR pose mel i hånden.

og den tippede.

Ud over mine mave og mine bukser.

Han har bare at være klar til at dø.

"Slap af Andy. Stille og rolig" Sagde Liam mens han satte melet fra sig og begynde at bagge med hænderne ud foran sig, som om jeg var et farlig dyr, der kunne springe på ham når som helst.

Jeg tog langsomt et skridt hen mod ham og inden han vidste af det, havde jeg taget mel posen fra bordet og havde kastet en håndfuld over mod ham. En lille del af det ramte ham, men største delen af det ramte Harry, lige i nakken..

Ups.

Nu var det min tur til at være bange.

Jeg spurtede ud af stuen, med Harry lige i hælende af mig. Jeg hoppede over op i sofaen og kastede lidt mel bagud, så jeg kunne få et lille for-spring. Jeg løb ud i gangen og tog mine sko på og styrde ud af døren og ned på gaden. Ude ved vejen stoppede jeg for at så vejret da Niall og Zayn kom kørende i Zayns bil.

"Hva' så" Spurte Zayn og kiggede på mit til melede tøj.

"Vi havde lidt en..... mel krig... og jeg ramte.... Harry...og nu er jeg.. ret.. bange" Sagde jeg i forpustede støn.

"Ha!! Det burde du også være hvis du ramte hans hår!" Grinede Niall inde fra bilen men han stoppede straks da jeg sendte ham et blik der kunne dræbe.

"Hop ind" Sagde Zayn "MEN! ryst lige lidt af det der mel af, inden du stiger inde i min fine bil"

Jeg rystede/børstede det meste af melet af og satte mig så ind bagi Zayns bil, og lænte mig frem mod dem.

"Hvor skal vi så hen?" Spurte jeg og kiggede nysgerigt på Zayn, mens han startede bilen igen.

"Hen til dig" Sagde han og smile kækt.

Det føltes lidt som om Zayn lige har inviteret mig, over i mit eget hus...

Wtf.

 

Håber i kan lide det her lille korte kapittel:)

 Jeg har en seriøs skrive blokering lige nu meeeeen jeg vil se om jeg ikke kan skrive mere imorgen :D

Knuz Al^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...