If i could paint my life-1D



Histrorien:
Andy er 18 og er flyttet med sin far til London efter hendes forældre er blevet skilt.
Hun går på en kustskole for unge med stort talent og hun bruger hver eneste dag på at tegne London. men hvad sker der når en af One Direction drengene ser hende og bliver nysgerig og et venskab langsomt begynder at udvikle sig. og bliver det til mere end venskab?
(ps. ingen af drengene er i et forhold da jeg ikke ved hvem af dem der faktisk er i et)

12Likes
11Kommentarer
1188Visninger
AA

4. One more talent?

 

 

Da jeg vågnede næste morgen var klokken kun halv 11, og jeg havde god tid til jeg skulle være i parken. Jeg stod langsomt op og gik hen til mit skab.

Selvom det ikke var sådan MEGA stort var det proppet med ALT for meget tøj.

Jeg gik lidt af tøjet igennem og fandt noget tøj jeg syndes passede til vejret (solen skinede selvom vejrudsigten sagde regn og torden) Men altså jeg fandt en mørk T-shirt og et par sorte shorts der gik til knæerne.

Jeg hoppede over hver andet skridt ned af trappen men det eneste der kom ud af det var at jeg faldt de sidste 5 trin og kunne med det samme mærke at jeg ville få et blåt mærke på kinden.

Nedern.

Jeg ristede noget toast brød til morgen mad og satte mig til at se noget tv. Der var ikke rigtig noget spændene ud over CSI, så jeg hyggede mig med at se lidt på de døde mennesker.

Sort humor. Jeg ved det.

klokken halv 1 begyndte jeg at gå mod parken, selvom det kun tog et kvarter, men så havde jeg lidt tid til nogle af de tegninger fra dagen før der ikke var helt færdige.

Selvom jeg syndes min plan om at tegne lidt før de kom var mega ninja agtig så virkede den ikke, for da jeg kom ind i parken så var de der allerede.

Zayn smilte stort da han så mig og gav mig et stor kram. De andre drenge nøjedes med at præsentere dem selv og give mig hånden da de ikke havde mødt mig før.

"Så du er altså Andy" Sagde Louis smilene og gav mig hånden. Jeg tog den, gav den et lille klem og slap så og svarede "Ja det er jeg v...." mere nåede jeg ikke at sige før regnen hamrede ned og gennemblødte os på 0,5.

"Kom" råbte Liam og løb over mod parkens udgang. Først viste jeg ikke om jeg skulle løbe med men Zayn tog min hånd og trak mig med. Vi hoppede ind i louis' bil og vi kørte ellers afsted, men efter som der kun var pladser til 5 ende jeg med at side på Niall's skød.

Vi ende ved et stort dyrt udsende Hotel, og Zayn trak mig med inden for.

Da vi kom op til drengenes værelse var vi alle fuldstendigt gennembløde og kolde. Der var ikke rigtig nogen der sagde noget ud over Harry der blev ved med at klage over at hans hår var blevet vådt, og det var så sjovt at høre på at jeg gav et lille fnis fra mig.

Jeg tænkte at det faktisk var ret godt gået at det kun var et fnis for jeg var ved at flække af grin men jeg prøvede at holde det i mig

"ARGHHH! hvad skal jeg nu gøre?? mit hår er jo HELT vådt altsåå" brokke Harry sig, og det var dråben.

Jeg flækkede ud i latter og jeg var ikke den eneste. Niall og Louis lå nede på gulvet og grinede mens Harry bare kigge på uden at forstå at det var ham vi grinede af.

Vi gik/kravlede grinede ind på hotel værelset som faktisk var en halv stor lejlighed.

Da Louis Niall og jeg var færdige med at grine havde alle de andre fået tørt tøj (og hår) på.

(Altså ikke tørt hår PÅ. Jeg er ret sikker på at de havde tøret det)

"Hey Andy skal du låne noget tøj" Spurte Zayn som BTW stod i bar mave (mums)

"Jo tak det vil jeg gerne" Sagde jeg og rejste mig op. Det gik op for mig at jeg frøs så meget at jeg rystede.

Vi gik ind på Zayn's værelse og han fandt fandt en sort lang-ærmet trøje og et par fodboldt shorts til mig og en T-shirt til ham selv.

"Du kan bare skifte her inde" sagde han og gik ud og lukkede døren efter ham.

Jeg fik det våde tøj af og det tøre på og gik så ud til drengene. Jeg opdagede med det samme at mig og Zayn var de eneste med trøjer på.

Jeg satte mig ned ved siden af Niall der sad og spillede lidt på sin guitar, og kigge på tv'et

CSI

Yes døde mennesker tænkte jeg og satte mig til rette.

"WTF" udbrød Liam og kiggede på mig med et seriøst underligt blik.

Jeg havde åbenbart sagt det højt. Ups ups.

Jeg mærkede at jeg rødmede og kiggede på Niall's guitar så de ikke kunne se mit ansigt.

"Spiller du" Sagde Niall og holdt guitaren over mod mig. Han kiggede forventnings fuldt på mig så jeg havde ikke rigtig noget valg.

"En smule" Sagde jeg og tog imod den. Jeg kunne mærke at alle kiggede på mig da jeg begynde at spille og synge.

"I never meant to be the one who kept you from the dark
But now I know my wounds are sown because of who you are
I will take this burden on and become the holy one
But remember I am human and I'm bound to sing this song

So hear my voice,
Reminds you not to bleed
I am here

Saviour! Will be there
When you are feeling alone, ohhh
A saviour, for all that you do
So you live freely without their harm"

Jeg kiggede op på drengene en efter en men de sad bare og gloede på mig med kæben nede på gulvet (sådan cirka)

"Wow" Sagde Louis bare og kiggede på mig.

 

_________________________________________________________________________________


Okay det her kapitel blev lidt længere så jeg håber i kan lide det ;)

-Alberte XOXO

btw det er ikke rettet igennem da jeg ikke har oceaner af tid ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...