If i could paint my life-1D

Histrorien: Andy er 18 og er flyttet med sin far til London efter hendes forældre er blevet skilt. Hun går på en kustskole for unge med stort talent og hun bruger hver eneste dag på at tegne London. men hvad sker der når en af One Direction drengene ser hende og bliver nysgerig og et venskab langsomt begynder at udvikle sig. og bliver det til mere end venskab? (ps. ingen af drengene er i et forhold da jeg ikke ved hvem af dem der faktisk er i et)

12Likes
11Kommentarer
1178Visninger
AA

2. i'v been watching you.

2. i'v been watching you!

 

Vi gik ind på resturangen og blev vist på plads af en tjener. jeg fik min jakke af og satte mig ned. jeg kiggede rund men jeg kunne ikke se de 3 drenge nogen steder jeg tænkte at de sikkert var på den anden etage. Efter at jeg havde snakket lidt med min far og vi havde bestilt. Jeg havde bestilt en dansk-vand og min yndligs salat. Sagde jeg at jeg skulle op og pudre næsen. Jeg gik op af trappen og hen mod toilletet. jeg kiggede rund efter de 3 personer. først kunne jeg ikke se dem men så så jeg en mørk hættetrøje ligge hen over ryggen på en af stolene. nu kunne jeg se de 3 personer ordenligt. De var alle bare store drenge nok mellem 18 og 20 år.

Den første havde kort lysebrunt hår og seler. Ja seler. Fra bukserne og op over skuldrene. underliget men sejt. Den næste havde HELT lyst (højst sansynligt afblejet) hår og blå øjne. Den sidste sad med ryggen til mig, men jeg kunne se at han havde mørt hår og var brun i huden.

Jeg gik ind af døren til toilettet og kiggede mig selv i spejlet. Jeg hviste godt hvem de drenge var. Det var 3 af drengene fra one direction. Jeg var ikke fan, langt fra faktisk. Men alle ved jo hvem de er.

Jeg gik med faste skridt hen mod trappen. jeg ved ikke hvorfor men jeg var pludselig i rimlig dårligt humør. Jeg var næsten ved trappen men så, BUM så man lige mig ligge på gulvet med cola ud over det hele. jeg viste ikke hvem jeg var stødt ind i men personen men personen talte ud i et væk om jeg var okay og så vidre. jeg blev bare liggende på jorden med lukkede øjne og håbede at hvem end personen nu var, bare ville gå sin vej. Måske ville han (kunne høres på stemmen) enda tro jeg var død?? men da det ikke skete satte je mig op og åbnede øjnene.

"Er du okay" Sagde............Zayn!!!

Da jeg ikke svarede ( Jeg var mundlam og på en måde lidt bange) rejste han sig op og strakte en hånd frem for at hjælpe mig op. Tog den og kom med hans hjælp på benene. jeg mumlede et urtigt "jeg-er-okay-og-tak" og gik mod trappen, så kom jeg i tanke om, at jeg var badet i cola, og vente mig for at komme ind på toilettet, for at vaske mig. men jeg kom ikke særligt langt da en hånd lagde sig på min skulder og jeg blev vent om og så direkte ind i øjnene på Zayn. "Har jeg ikke set dig før" Sagde han med et tænksomt blik. Jeg slog hurtigt blikket ned. Sagde et bestmmt "Nej" og gik ned til min far.

Selvom det med mystiske Zayn, havde mig og min far, en fantastiks aften på resturangen. Efter var vi taget hjem og havde set Die Hard 1 (Vores yndlings film) Men vi var begge faldet i søvn inden skyderriet var begyndt.

Næste morgen vågnede jeg men min dyne over mig (Gode tanker til farmand). Da jeg havde lumret i en halv time på sofaen, blev jeg enig med min mave om af det var mad tid. Jeg fik lettet min bagdel og kig over i køkkenet og proppede to trykker brød i risten, og gik op og tog noget tøj på. Det blev til en t-shirt og et par sorte bukser. Så løb jeg ned af trappen og tog mit brød. Så gik jeg irreteret op af trappen igen. Jeg havde glemt min taske med tegne grej. Da jeg havde fået fat i min taske, tog jeg sko på og var ellers ude af døren. Istedet for at tage den samme vej ned til parken som ellers, gik jeg lidt længere ned af gaden og tog et smudt forbi en kaffe bar. Da jeg kom hen i parken fandt jeg min bænk of børstede nogle blade ned, inden jeg satte mig. jeg begyndte ikke at tegne med det samme, men jeg sad bare og nød kaffen og det gode vejr. Da jeg begyndte at tegne, var det ikke specielt sammen hængene, men bare en blomst her og der og en balon der fløj over himlen, der blev tegnet ned på parpiret.

Eter en time havde jeg tegnet fire tegninger, og jeg var ret tilfreds med dem alle. Faktisk var jeg tilfreds med alting lige nu. Jeg var ekstremt optimistik (kaffens værk). Jeg fandt et nyt stykke parpir og begyndte at tegne en rød blomst der snogede sig op af en af de gamle lygepæle i parken. Jeg var c. halvt færdig da jeg blev afbrudt. "Du tegner godt" Jeg vendte mig rundt og så Zayn stå op af bænken.

_________________________________________________________________________________

Okay folkens jeg ved godt at de var et kort kapitel:( Undskyld:O

Skriv en kommentar om hvad i syndes og hvad i tror der kommer til at ske:D

Og til jer der ikke har gjodt det så brug gerne lige 2 sekunder at dit liv på at like:D

-Al^^

Dette kapitel er ikke rettet igennem indu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...