If i could paint my life-1D



Histrorien:
Andy er 18 og er flyttet med sin far til London efter hendes forældre er blevet skilt.
Hun går på en kustskole for unge med stort talent og hun bruger hver eneste dag på at tegne London. men hvad sker der når en af One Direction drengene ser hende og bliver nysgerig og et venskab langsomt begynder at udvikle sig. og bliver det til mere end venskab?
(ps. ingen af drengene er i et forhold da jeg ikke ved hvem af dem der faktisk er i et)

12Likes
11Kommentarer
1180Visninger
AA

3. A new friend

 A new friend

 

"Tak" Sagde jeg høfligt. Det er endligt uderligt. først var jeg nærmest bange for ham, men nu virker han bare som en sød fremmed. Jeg kiggede ham i øjnene i et par sekunder og tegnede så vidre på et blankt stykke af parpiret. Zayn sagde ikke noget med kiggede bare, mens jeg tegnede hans øjne.

"Wauu" sagde han da jeg få minuter efter var færdig. Han gik om på den anden side af bænken og satte sig ned ved siden af mig. Sådan sad vi i noget tid. Der var ingen der sagde noget men det var ikke sådan en akavet stilhed. Han kiggede, jeg tegnede. Tilsidst havde jeg tegnet hele hans ansigt og jeg kiggede op på den rigtige Zayn. Jeg foldede tegningen sammen og rakte den til ham. "tag den bare" Sagde jeg stille, men han rystede bare på hovdet. "Hvorfor skulle jeg tage den, det er jo din. Du har lige tegnet den" Sagde han og smilte stort. Jeg grinede stille og kiggede på ham, hvor efter jeg bøjede mig over mod ham og proppede den ned i hans trøje. "seriøst. Tag den" Sagde jeg og smilte til ham. Jeg opdagede at jeg stadig lænte mig over mod ham, og skyndte mig at sætte mig ned. "Tak" Sagde han med et skævt smil "For tegningen altså" Sagde han lidt efter hvilket fik mig til at grine HELT vildt, hvilket jeg faktist næsten aldrig gør. Jeg grinte i noget der virkede som en evighed og efter lidt til kunne Zayn ikke holde masken mere. Han flækkede nærmest af grin, og folk der gik forbi kiggede underligt på os. Da vi begge kunne trække vejret ordenligt igen, sad vi og snakkede om løst og fast og han spurte mig om jeg ikke ville tegne ham og de andre drenge en dag. Jeg takkede self. ja og skulle til at gå da han tog fat om min skulder, vente mig rund så jeg kiggede på ham og smilede "Undskyld for det med cola'en" sagde han med en stort smil og vente sig og gik.

Da jeg kom hjem var jeg stadig i godt humør. Mig og Zayn havde udvekslet nummre så vi kunne finde et tidspunt hvor jeg kunne tegne dem. Jeg var kun lige kommet op på mit værelse da jeg fik en besked Zayn.

#Hej Andy jeg har snakket med drengene og vi har tid imorgen hvis du har:D Zayn#

Som altid brugte jeg ret lang tid på at finde ud af hvad jeg skulle svare, men skrev bare:

#Det passer helt fint:D mød mig i parken kl 1:) Andy#

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det blev ikke så langt som jeg havde troet men jeg er såå smadret:O

Skriv hvad i syndes og Like:D

-Alberte:D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...