The art of letting go - {1D} +11

Santana er en helt normal skole pige, med kæreste på. Men da kæresten en dag bliver "påkørt", ændres alt. Hun bliver dumpet, til forhold for en anden, men møder til gengæld Harry fra One Direction. Men vil alle ændringerne gøre godt, eller dårligt? Eller hvad sker der? Og hvad sker der når Tom, hendes ekskæreste opsøger hende? Kan han i virkeligheden lide hende? Eller er det en leg for ham ...?

16Likes
23Kommentarer
1808Visninger
AA

2. The do-over

3 måneder før.

Jeg cyklede igennem det meget grå vejr. Det var ved at trække op til regn, over den triste by. Jeg skyndte mig, da jeg ikke gad, at være våd. Jeg skulle hen på hospitalet. Jeg var blevet kaldt op af min kæreste, Tom's mor. Hun flippede helt ud over, at han var blevet kørt ned og alt muligt. "han kunne være død! Jeg siger dig. Pas nu på ude i trafikken. Min dreng kunne ha' været død" ak og åh. Hvor har vi meget medlidenhed! - nooot!

Tom og hans mor havde det med, at overdrive. Meget. Han havde sikkert kun fået et plaster på albuen af lægen, men; "åh ... Der kunne jo gå betændelse! Eller jeg kunne få ... Aids?!" ja, han var ikke den skarpeste kniv i skuffen. Men jeg elskede ham dog stadig. Han var sød, romantisk, han forstod min humor, han var meeeega lækker! Også kunne man bare snakke med ham om ALT, uden at han dømte én. Han var fantastisk. En hver piges drømme fyr.

Nej, nej og atter, nej. Det var lige så stille begyndt at dryppe fra oven, og lige pludselig var det ikke lidt støvregn der kom, men noget der mindede om et mindre skybrud. Fuck my life! Det kunne jeg bare slet ikke overskue!!

Da jeg endelig nåede hospitalet, må jeg ha' lignet en krydsning imellem en panda og en druknet mus; på grund af den ikke vandfaste mascara, og ja, jeg var lidt lille i det. Jeg skyndte mig hen til skranken, og kunne se at hende damen, der sad bagved, havde fået sig et lille chok. Virkelig? Ser jeg virkelig SÅ dårlig ud?

"Nej, det er da ikke så slemt. Bare husk at smutte forbi toilettet, på vej hen til værelset"

Ups. Havde jeg lige tænkt højt? Omg. Hvor pinligt! Men hun var nu meget venlig alligevel.

"Tom Williams? Hvilken stue ligger han på?" spurgte jeg smilende den søde dame om.

"Fjerde sal, tredje dør til højre" svarede hun, efter hun havde skrevet nogle ting ind på sin computer.

"tusind tak" sagde jeg, og halvløb over til elevatoren, men kom så i tanke om, at jeg jo lige skulle fikse mig. Jeg fandt hurtigt et toilet og skyndte mig ind. Her fik jeg dog også et chok, da jeg så mig selv i spejlet. Puhaa, jeg så ikke for godt ud ...! Godt damen sagde det til mig. Ellers havde Tom da nok fået sig et hjerteanfald! - han gik meget, (som i rigtig meget), op i udseende. - Især sit eget! Og mit.

Da jeg havde fjernet mascara resterne, lagde jeg hurtigt en ny make-up og satte mit hår op i en knold. Okay, nu kunne han ikke forlange mere af mig.

Jeg skyndte mig hen til elevatoren, der heldigvis allerede var på etagen. Jeg gik langsomt ind, (for ikke at virke desperat, og for at få pulsen lidt ned), og trykkede på knappen med tallet fire.

Da elevator dørene langsomt gled op, skyndte jeg mig ud. Hvilken dør var det nu hun sagde? Var det anden dør til højre, eller tredje dør til højre? Nå, jeg prøver mig vel bare frem, da der ikke ligefrem er meget hjælp at finde.

Jeg går ned ad den lange gang, og kan høre en mand skrige af smerte fra værelse et. Det gør helt ondt på mig, at høre ham lide på den måde. Jeg løber hurtigt forbi døren, med hænderne for ørerne.

Godt så. Anden dør til højre. Jeg banker stille på, imens jeg går ind ad døren.

"jamen halløjsa! Jeg mindes da ikke at kende, sådan en sød lille pige."

Eww ...! Hvem fanden var den ulækre, gamle, creepy mand, der lagde an på mig. Jeg kom vidst til at sige et eller andet højt, da han kiggede lidt chokeret på mig, og så fornærmet. Jeg undskyldte hurtigt, og gik ud igen. okaaaay ... Awkward ...! Det var virkelig IKKE rart!

Nå, men hvis det ikke var anden dør til højre, så må det vel være tredje dør til højre. Jeg gik langsomt ind, og til mit held, var det det rigtige værelse. Jeg skyndte mig ind, og satte mig på senge kanten, jeg plantede hurtigt et kys på Toms dejlig bløde læber. Hvor jeg dog bare elsker at kysse den dreng.

"Santana! Jamen hejsa. Sikken måde at komme ind på" sagde Tom lidt grinende.

"Jeg har bare savnet dig helt utrolig meget!"

"Santana, der er noget vi må snakke om" sagde Tom stille.

Jeg kiggede stille op på ham, og regner ikke med at det er noget godt han ville sige, altså ud fra tonelejet.

"Santana, du ved jeg elsker dig, men jeg føler bare ikke, at det er os mere. Det er ikke dig, men mig..." mere hørte jeg ikke. Det var som om min hørelse gik, i samme øjeblik, som adrenalinen bankede op i min krop. Jeg var vred og ked af det. Alt det, jeg havde gjort for ham, også dumper han mig bare.

"Vent, vent, vent! Så du får mig til at skynde mig, på cykel, i regnen, hen til dig, så du bare kan dumpe mig?!"

"Santana, det er jo ikke sådan ment. Jeg følte bare at det skulle siges face-to-face, og ikke på SMS eller i det hele taget over mobi..."

Mere nåede han ikke at sige, før en høj blond pige, trådte ind ad døren.

"Hey babe. Undskyld jeg først kommer nu, men trafikken var helt underlig i dag. Jeg tror der er sket et eller andet..."

Hun så op fra sin mobil, og kiggede undrende på mig.

Jeg kiggede undrende på Tom, og kunne mærke den første tårer, af noget der godt kunne være en million, trille stille over kinden.

Jeg kiggede hurtigt rundt i stuen. Mit blik fandt hurtigt nogle blomster der stod i en fin vase på bordet, og jeg kunne pludselig mærke adrenalinen pumpe endnu hurtigere end før. Sukkersøde fucking lorte blomster. Jeg gik selvsikkert hen til bordet, tøvede en gang, og tog så vasen i hånden. Jeg hævede den kort over mit hoved, og smadrede den så hårdt jeg kunne, ned i gulvet. Så vendte jeg mig om, tog mine ting, og gik hurtigt forbi pigen, (luderen), der stod i døren. Jeg kunne mærke tårerne presse på, og 2 sekunder efter, lignede jeg nok en lille tudeprinsesse, men jeg var virkelig sur og såret. Jeg satte mig ned på en stol jeg fandt, der stod ud for dør nr. fire. Døren gik op, men jeg var ligeglad. Intet betød noget lige nu. Intet.

"er du okay?" spurgte en blid stemme.

Jeg kiggede forskrækket op, og mødte et blik fyldt med medlidenhed. Han tog min hånd i en hurtig bevægelse, og trak mig ind på sit værelse. Her duftede godt. Ligesom ham drengen jeg stod og kiggede dybt i øjnene. Jeg mødte hurtigt gulvets triste blik igen, og fællede en tårer efter den anden. Han tog sine fingre uden min hage, og trak mit hoved blidt op, så jeg var tvunget til at se ham i øjnene igen.

"fortæl mig så" begyndte han. "hvad er der sket?"

Jeg ved ikke om det var hans helt igennem dejlige krøller, jeg bare havde lyst til at kører mine fingre igennem, eller hans blide øjne, men jeg åbnede mig som en åben bog for ham, på mindre end 4 sekunder.

"det er bare fordi" begyndte jeg, og kunne allerede mærke, at jeg begyndte at tud brøle. "min ... Tom har lige dumpet ... for en anden pige ... luder ... og jeg smadrede en vase ... Og jeg har bare ... Alt for ham ... og så gik jeg ... og så endte jeg her..." jeg ved ikke hvor meget han forstod af det, for jeg kunne se, at han overvejede hvert et ord. Han nikkede kort, og tog mig så ind i et stort varmt bamsekram. Det var rart, og jeg følte mig tryg. Jeg begyndte lige så stille, at stoppe med at græde, men han blev bare ved med at holde rundt om mig, og massere min hoved bund. Jeg trak mig kort ud, og han kiggede mig dybt i øjnene. Selvom det var rart, kunne jeg ikke lade være med, at stille mig selv de sammen spørgsmål. Hvem var han? Og hvorfor tog han mig herind? Og...

Jeg kunne mærke hans bløde læber mod mine, og jeg kyssede lidenskabeligt med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...