The art of letting go - {1D} +11

Santana er en helt normal skole pige, med kæreste på. Men da kæresten en dag bliver "påkørt", ændres alt. Hun bliver dumpet, til forhold for en anden, men møder til gengæld Harry fra One Direction. Men vil alle ændringerne gøre godt, eller dårligt? Eller hvad sker der? Og hvad sker der når Tom, hendes ekskæreste opsøger hende? Kan han i virkeligheden lide hende? Eller er det en leg for ham ...?

16Likes
23Kommentarer
1828Visninger
AA

3. In love, or what?

Vi lå og kiggede på hinanden, rettere sagt stirrede på hinanden, men det var hyggeligt. Han tegnede små cirkler på min mave, imens jeg nussede hans krøller. Hans hår var simpelthen så blødt. Drenge med blødt hår. Uff ... Det er bare SÅ dejligt. Så er det også meget rarere at kysse med ham.

 

Nå, men vi lå og snakkede, om alt mellem himmel og jord. Og med alt, mener jeg alt. Vi var endda nået ud til det, hvor man fortæller, om en eller anden random youtube video, man på et tidspunkt, har set med sine venner. Det var rigtig hyggeligt, og vi grinede ufattelig meget.

 

Jeg havde nu fundet ud af, at han hed Harry, var 18 år, havde fødselsdag d. 1 Februar, og var med i et verdenskendt band der hed One Direction.

 

"Okay, heeej, jeg er hernede, ja her, under standard ... Ja, jeg vil bare gerne spørge, om du muligvis kunne falde, for en sød skole pige som mig? Nej? Okay ... Så sød er jeg heller ikke ..." - ja, det var den underlige samtale der kørte i mit hoved. Oh well ... Jeg er et akavet menneske. Hold up the hate bitches...!

 

"...Og så, da drengen åbnede køleskabet, sprang en abe ud med en tærte i hånden, og smaskede den ud i hele drengens ansigt. Det var priceless ...!" jeg var i gang med, at fortælle, om en video jeg havde set, til Harry, der intereseret nikkede med, og til sidst grinte. Vi lå og grinede, og det lød godt i mine ører.

 

Jeg burde nok fortælle, at vi stadig var på Harrys hospitalsværelse, vi lå bare i hans hospitalsseng. Harry læner sig stille ind til mig, og vores læber mødtes, idet samme øjeblik, som døren går op, og en syngende dreng stormede ind ad døren.

 

"HAZZZzza...?! Øhm ...?" han kiggede stille hen på mig, og så undrende på Harry. Jeg fniste lidt, og sagde så:

 

"Hej, jeg hedder Santana." Jeg fik øjenkontakt med Harry, og han kiggede undskyldende på mig. Jeg lænede mig ind, og hviskede hurtigt: "det er okay," lige udfra hans øre, og kyssede ham intenst på munden. Han kysser med, og lige som jeg troede, at vi faktisk ville kunne få et kys gennemført, brasede døren op igen, og tre andre drenge kommer ind, og kiggede undrende på mig; præcis som ham den første, som jeg egentlig stadig ikke ved hvad hedder ...! Som ikke forudset, så præsenterede jeg mig hurtigt og kort, for dem. 

 

"Hej Santana" sagde de alle, på hver deres måde, og præsenterede sig. Louis var den dreng der var kommet ind som den første. Og ja, så Zayn, Niall og Liam. Logisk alligevel ...

 

"Hvad laver i her, drenge?" spurgte Harry forundrende. Så han vidste altså ikke at de ville komme? Weird.

 

"Vi har ikke set dig i mega lang tid," begyndte Liam, "og vi vidste at du blev udskrevet i dag," fortsatte Zayn, "så vi tænkte at vi ville hjælpe dig." sagde Niall så, "men vi vidste ikke at du allerede havde den hjælp du skulle bruge" blinkede Louis til mig. Okay ... Creepy at de kunne slutte hinandens sætninger. Altså alle!

 

"øhm ..." Harry kiggede lidt usikkert rundt, og mødte så mit blik. Jeg må ha' lignet ét stort spørgsmålstegn, for jeg morede vidst Harry. Han begyndte i hvert fald at fnise, hvilket smittede af på mig, og 2 sekunder efter, sad/stod/lå vi alle seks og grinede. (Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, da vi alle laver forskellige ting.)

 

"Nej, helt seriøst," sagde Liam, efter vores grin var stoppet, og en akavet stemning havde lagt sig. Så jeg var faktisk lidt taknemlig for, at han brød den. "Hvad gør vi når du bliver udskrevet?" Han kiggede skiftevis på mig og Harry.

 

Okaaay ... Awkward turtle.

 

Hvad sker der nu? Altså med mig og Harry? Det har vi jo overhoved ikke tænkt på ... Jeg kiggede stille hen mod Harry, der allerede kiggede på mig.

 

"Må vi lige få et minut alene, drenge?" Sagde Harry og kiggede hen på drengene. De nikkede, og rejste sig.

 

"Jeg venter udenfor ved bilen, Hazza." indskød Louis, før han gik ud ad døren med resten. Da de var gået, kiggede Harry igen på mig.

 

"Okay. Nu har du så mødt drengene ..." Jeg nikkede stille. You don't say?! (blink blink (jeg ved godt 'blink blink' var lidt ulækkert, men det er en joke, du ved ... ( awkward ...!)) Altså. Blink.)

 

"Vil du med hjem til mig og Louis? Eller ...?" jeg tænkte kort over spørgsmålet, og svarede så stille.

 

"Jeg vil gerne hjem til dig." Han smilede stille, og trak mig så ind til et kys.

 

Jeg ved godt, at nogle mennesker ville mene, at det gik en anelse for hurtigt. Men ærlig talt, man kan ikk stoppe kærlighed. Hvis det overhoved er det ...? Og så er han også lige hvad jeg har brug for, for at komme mig over Tom. Misforstå mig ikke! Han er ikke bare en jeg bruger. Jeg tror rent faktisk, at jeg ville kunne falde, hårdt og godt, (hæhæhæ), for ham, en dag.

 

"Jeg pakker lige de sidste ting, også går vi. Du kan bare vente ved elevatoren. Det tager højst to minutter." Jeg nikkede hurtigt, kyssede ham på kinden, og gik ud af rummet.

 

Jeg gik roligt hen til elevatoren, og trykkede på knappen. Jeg kunne høre en dør gå op, længere nede ad gangen, og vendte mig smilende om, da jeg troede det var Harry. Mit smil falmede dog hurtigt igen, da jeg så hvem det var.

 

Hvorfor? Nu var jeg lige så glad. Og så kom han, og, og, og ... Ja, hvad fanden hed hun??! Okay, nu hedder hun Mandy, altså i mit hovede. Og det er kun, fordi at hun ligner en slem udgave, af en Mandy. Trust me, når jeg siger, at hun ligner en slem udgave, af en Mandy.

 

Okay, jeg burde nok forklarer hvad en såkaldt 'Mandy' er. Og det her er no hate! Men typisk, i film og i virkeligheden, hedder den falske blondine, som btw. er mega snob, og har falske bryster og mega mange penge, på grund af sin faaarmaaand ... Oh gosh. Jeg kan sleeet ikke tage dem! Nå, men tilbage til min fortælling om en Mandy. Nå. Men den omtalte snobbede o.s.v pige, hedder bare næsten altid Mandy. Så, det virkede oplagt. Men ja, hun var en slem udgave, af en Mandy. Og jeg havde ikke brug for de to, til at ødelægge min dag. Igen.

 

Jeg fik øjenkontakt med Tom, og vendte mig hurtigt om, så jeg stod face-to-face med elevatoren. Den var da også meget... Fasinerende. Omg. Guuuurl we are NOT in for a treat!!! Det her bliver akavet ...!

 

"Santana?.." Kunne jeg hører Tom spørger om. Og jeg var rimelig sikker på, at han var tæt på, for jeg kunne hører hans stemme, som var han lige ved siden ad mig. Jeg vendte mig hurtigt om.

 

"Øhm ... Hej Tom." Kunne den dumme elevator ikke bare komme, så jeg kunne løbe hjem. Hjem til skammens hjørne, og æde is. Tom sukkede og ... masserede han sin næseryg?! Okay tak. Var jeg SÅ stor en belastning?

 

"Santana..." Begyndte han igen. "Jeg kan altså ikke lide dig mere...! Jeg har fundet en anden. Du bliver nød til at komme videre. Jeg er ked af at se, at det tager så hårdt på dig, men hvis du har brug for en at snakke med, så er jeg sikker på at du har en veninde, eller noget, der er vildt god at snakke med..." Omg en bitch. 

 

"Okay, stop dig selv Tom." Han kiggede undrende på mig.

 

"For det første. Prøv lige at lyt til, hvad det egentlig er du fyrer af. For det andet. Jeg ville ALDRIG! Selvom jeg fik ALT hvad jeg ville ha'. Jeg ville aldrig komme sammen med dig igen! Du er det værste svin, ever...! For det tredje. Jeg er her for Harry. Ja, du er ikke den eneste, der er kommet videre. Ja, han er en RIGTIG mand..." Harry rømmede sig bag mig, og jeg vendte mig stille om. Ups, hvor kikset ...

 

Jeg nåede ikke at tænke yderligere over, hvordan han kunne formå sig at snige op på mig på den måde, før jeg kunne mærke hans bløde læber mod mine. Wait a minute. Hjalp han mig lige? Okay, en hver dreng, der er med på en SÅ underlig og bizart plan, som at gøre sin ... ja, hvad jeg så end var, glad, er da bare... Tør jeg sige det? Ja.

 

Han var fantastisk!

 

Kan i huske det jeg sagde om Tom? Det med, at han var en hver piges drømmefyr? Yeah, well ... Not really. Jeg mener, han er sød og dejlig og sådan, eller han var, men Harry er bare noget helt andet. Han er unik. Han er den eneste dreng jeg kender, der ville joine mig, i en så bizar plan, og så om jalousi. Jeg skylder ham i hvert fald én!

 

Jeg kunne næsten mærke, hvor langt nede Toms kæbe hang. Jeg ville rigtigt hovere, men mig og Harry havde et af de der romantiske og intense blik. Det hvor man bare stirrer, smilende of course, til hinanden.

 

I hvert fald indtil Mandy valgte, at fangirle over Harry. Bare ødelæg mit moment. Bitch. Havde hun aldrig lært om manere? Og forståelse af momenter??

 

ENDELIG kom elevatoren. Dørene var, selvfølgelig skal det lige siges, meeega langsome ...

 

Vi stillede os alle ind, og en akavet stilhed bredte sig straks. Fedt. Must say. Tom vendte sig mod Mandy, og lige inden han kyssede hende, søgte han lige efter øjenkontakt med mig. Wauw... Romeo, du har lige overgået dig selv i romantik. Det virkede ikke som om, at Mandy lagde mærke til noget, men han var viiirkelig plat. Og husk lige! At mig og Harrys kys, var meeega mere romantisk og sleeet ikke noget som helst, som det der tacky kys der...!

 

Da vi endelig var kommet ned til 'stuen', gik vi langsomt ud alle. 

 

"Nå, men hvor hyggeligt det endelig har været, skal vi skynde os. Det var hyggeligt at møde jer." Sagde Harry hurtigt, og tog hånden op, som tegn for et 'hej hej'. Så lagde han hånden om min hofte, og VI fik den stillede udgang. Buuurn in ya face ...! 

 

Vi fandt hurtigt Louis, og kørte hjem. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg kiggede rundt på drengene, eller Harry og Louis, og mødte Louis's blik i bakspejlet. Han smilede hurtigt til mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. Jeg puttede mig ind til Harry. Han kyssede mig på hovedet, og jeg faldt hurtigt i en god, dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...