Ulven

Forsker praktikanten, Hannah, bor i Stockholm, Sverige. Hun bor sammen med hendes tante og onkel, i en lille lejlighed på 30 kvadratmeter. Hun er 15 år gammel, og hendes største drøm er at blive kendt dyreforsker. Men en dag da hun skal forske i hvad ulve spiser, finder hun noget fra et menneske, inde i en ulv. Læs med og se hvad der sker!

2Likes
2Kommentarer
605Visninger

1. Sære typer!

 

 

”Hannah. Hannah, klokken er mange, du skal nødig komme for sent på din første rigtige arbejdsdag!” Jeg slår øjnene op, og ser min tante, stå for enden af min seng. Hun er stadig i nattøj, for hun skal ikke på arbejde i dag. Jeg sætter mig langsomt op, og strækker mig. ”Kjole eller jakkesæt?” mumler jeg. Jeg gnubber søvnen af mine øjne, og rejser mig op på benene. Min tante nikker stille. ”Ingen af delene, søde. Bare noget behageligt joggingtøj. De vil nok sætte pris på at du ikke går alt for meget op i dit udseende. Det samme vil jeg” Jeg smiler til min tantes rynkede ansigt, og beder hende pænt om at forlade værelset, så jeg kan skifte tøj i ro og mag. Da døren er lukket og min tante, Winnie er ude af værelset, trasker jeg over til mit klædeskab. Jeg åbner det, og tager et par mørkeblå joggingbukser, et par hvide strømper og en bodeux t-shirt med et sort print af en tigerunge. Jeg smider tøjet på min seng, og kigger over mod mine sko, som er lejnet op på række. ”Converse eller Vans.” siger jeg til mig selv med en betænksom mine. ”Hvem taler du med, Hannah?” kan jeg høre ude fra køkkenet.

”Mig selv tante, Winnie! Gentager. Mig selv!” hun svare ikke, men jeg ved inderst inde, at hun har hørt mig. Jeg vælger mine sorte converse sko. Det matcher bedst, til de mørkeblå bukser...

 

Da jeg har spist morgenmad, og er klar til at tage af sted, siger jeg farvel og god dag, til min tante og onkel. ”Pas nu på, med ikke at skræmme dem” driller min onkel, Kyle.

Jeg vinker og går ud af døren, ned af trappen og ud på gaden. Jeg går hen til 's toget', hvor jeg stiger på. Pludselig kan jeg mærke en finger, prikke mig på skulderen. Jeg vender mig hurtigt om og kigger en lidt ældre dame, i 40'erne, i øjnene. ”

”Bare rolig!” siger hun. ”Jeg bider ikke, du gamle!”

Og du siger at jeg er gammel? Tænker jeg.

”Det.. det ved jeg da godt. Hvad skulle det være, skipper?”

Damen folder hænderne, som om hun skulle til at bede en bøn. ”Ja, ved du hvor det her tog køre hen? Jeg er ordblind og kan ikke rigtig læse bynavnene.”

Jeg kigger op på skiltet hvor det står. ”Drottninggaten, står der”

Damen takker, går ind i et andet lokale af toget, og sætter jeg ved siden af en mand, med lang sort frakke og briller. Manden kigger skummelt på mig, og da jeg stiger af toget, har jeg det som om han forfølger mig. Han går i hvert fald hele vejen med mig hen til min arbejdsplads, Forskerakademiet Stockholm. Men han går ikke med helt ind. Han fortsætter ind af en smal gyde, og kigger sig ikke tilbage.

Jeg stopper med at tænke på ham, men fortsætter målrettet, med at tænke på mit nye praktikjob. Jeg går igennem en af skydedørene. Rummet jeg kommer ind i er stort og glimtende, med marmor gulve og vægge. Malerier i forskellige former og farver, fylder de marmor lakerede vægge. En høj, tynd mand, med sort jakkesæt, står bag en disk. Jeg går lige så stille hen imod ham, mens jeg udforsker rummet med mine øjne.

Da jeg når helt hen til disken, kigger han på mig med store øjne. ”Navn?” siger han.

Jeg bliver en smule prinsessefornærmet, men svare alligevel. ”Hannah Smith”

Han nikker som tak, og begynder at scrolle ned af på computeren, og kigger nøje efter. Jeg tænker, at han nok er i fær med at finde mit navn på en liste. Han stopper op, kigger på mig, og siger; ”Hannah Smith, praktikant, lærer Oleg Larsson. Dig?”

Jeg tænker mig om, men svare ja, da der nok ikke er så mange andre Hannah Smith's her på stedet. ”Kan jeg have lov at tilføje et spørgsmål?” Manden nikker. ”Er min lærer svensker?”

”Selvfølgelig er din lærer svensker?”

”Men jeg forstår jo ikke svensk?”

Manden tager sig til panden og sukker.

”Han taler ikke svensk. Han taler dansk! Lige som alle andre her på stedet. I hvert fald dem du kommer til at snakke med. Danskere her på stedet, har danske lærerer, og svenskere har svenske lærerer, og så videre. Forstået?”

Jeg nikker, tager mit adgangskort, og manden viser mig vej hen til min lærers kontor..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...