Et valg der ændrede mit liv.

Historien om handler Mais liv som dyrlægestuderende, og en dag sker det hun altid har drømt om. Hun møder det verdens berømte boyband One Direction, og så en da på en pinlig måde! Hvordan reder hun sig ud af det? Find ud af det ved at læse historien... :-D

6Likes
7Kommentarer
1346Visninger
AA

3. WMYB

Jeg havde fået lov til at have musik i ørene, da gæsterne (som jeg stadig ikke vidste hvem var) var ude af suiten. Jeg tænkte, at siden jeg havde låst døren ind til værelset, jeg stod og gjorde rent i, at jeg ville bemærke hvis nogen kom ind. Så jeg tillod mig selv at skråle med på min ynglings sange fra One Direction. 

Jeg var midt i omkvædet til Moments, da jeg hørte en lyd ude på gangen, jeg frøs, var de tilbage allerede? De  skulle jo først være tilbage kl. 20, og kl. var altså kun 18... Jeg stod stille og lyttede, nej, larmen fortsatte hen af gangen. Jeg vendte mig om, hmm, hvor var jeg nu kommet til? Nårh, jo dér. Jeg tog hul igen og forsatte hvor jeg havde stoppet. 

 

 

Harrys P.o.v.

Vi havde fået en time før fri i studiet, og var på vej hjem. Vi glædede os ret meget for vi skulle holde filmaften, og det havde vi ikke gjort i LANG tid. Jeg var den første til at komme til hotellet, og aftalen var, den der kom først skulle gøre klar med det hele.

 

Jeg gik hen af gangen, og kunne hører nogen synge længere nede af den. Det lød faktisk ikke dårligt, der var en rimelig god sanger på den anden side af en af disse døre. Jeg grinede for mig selv, var det ikke vores sang? Var det ikke WMYB, jeg lyttede lidt mere, jo det var det vidst. Jeg rystede svagt på hovedet, det var da lidt sjovt at mens vi boede her, var der en anden, der kunne vores sang lige så godt som os. 

Jeg stoppede foran vores dør for at låse op, da jeg blev opmærksom på at sangen kom fra den anden side af Vores dør. Hvordan kunne det lade sig gøre? De andre var ikke kommet hjem endnu, det vidste jeg for så havde der været låst op. Jeg drejede stille håndtaget og trådte ind så lydløst jeg kunne, så jeg ikke blev opdaget af hvem end det så var, der var på den anden side. Jeg kiggede mig forsigtigt rundt, jeg kunne ikke se nogen overhovedet. Jeg begyndte at liste rundt for at lytte hvor sangen kom stærkest fra.

Underligt det var inde på mit og Louis' værelse. Jeg listede hen og tog fat i håndtaget.

 

Mais P.o.v.

"You don´t know -oh-oh, You don't know you're beautiful!" 

KLIK, jeg snurrede rundt. Hvem var det? Hvorfor havde jeg ikke hørt noget. Jeg skyndte mig at proppe høretelefonerne ned i min lomme. Jeg vendt mig om igen, og forsatte med at støvsuge, det var det sidste værelse jeg manglede, og så var jeg færdig her, en halv time før tid. 

Harrys P.o.v.

Jeg gik ind på vores værelse, der stod en pige med ryggen til, hun var nok ikke meget yngre end mig. Men alligevel, hun gjorde jo rent her, og hun kunne vel ikke både arbejde her og gå i skole?

"Øh, hej" sagde jeg. Hun reagerede ikke, hun kunne vel ikke hører mig for støvsugeren...

"HEJ!" råbte jeg,  hun gav et hop af forskrækkelse, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Hun bøjede sig ned og slukkede støvsugeren.

"Hej," sagde hun stille. Hun havde endnu ikke kigget på mig. Men nu løftede hun blikket, hendes kinder var røde.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg forsigtigt, for hun lignede en der ikke var kommet sig helt over forskrækkelsen endnu, eller også var det noget andet, jeg synes jeg kunne genkende det blik hun sendte mig... Åh, nej bare hun ikke gav sig til at fangirle helt vildt, det havde jeg bare ikke overskud til...

 

Mais P.o.v.

"Hvad laver du her?" Jeg havde først lige løftet blikket op på hans ansigt, men hans stemme lød som en jeg kendte. Mine øjne søgte hans, det var noget jeg havde lært at det var det bedste når man førte en samtale med en anden. Jeg stirrede bare på ham, og så sagde det, 'Klik'. Det var jo Harry Styles der stod lige der foran mig! Var det dem jeg gjorde rent for? Jeg havde lyst til at skrige, det her var så fantastisk, hele mit liv havde jeg drømt om at møde dem, og nu stod han her mit største idol (eller i hvert fald fra bandet). Jeg tog mig sammen og svarede.

"Jeg gør rent her, hver dag mens i er ude..." Jeg smilede forsigtigt til ham. Han smilede til mig, det var tydeligt at se hans lettelse, for han havde sikkert set min holdning ændre sig i det jeg kiggede på ham. Jeg fangirlede for vildt inden i. Wow hvor var det stort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...