Et valg der ændrede mit liv.

Historien om handler Mais liv som dyrlægestuderende, og en dag sker det hun altid har drømt om. Hun møder det verdens berømte boyband One Direction, og så en da på en pinlig måde! Hvordan reder hun sig ud af det? Find ud af det ved at læse historien... :-D

6Likes
7Kommentarer
1349Visninger
AA

4. Harry og drengene

Harry P.o.v

Jeg troede lige jeg skulle til at løbe da hun åbnede munden. Men hendes blide stemme, og hendes lille smil til sidst, viste mig at hun var glad for og overrasket over at se mig, men ikke ville gøre et stort nummer ud af det.. Det glædede mig og jeg lod min krop falde lettere sammen i lettelse. Jeg blev vækket fra min lettelse, da hun begyndte at bevæge sig, hun var ved at pakke støvsugeren sammen.

"Så, hvorfor arbejder du her?" Jeg havde den her følelse af, at hvis hun gik nu ville jeg ikke være den samme. Nogensinde..

Hun fnes svagt,"Det gør jeg fordi jeg ellers ikke har råd til både en uddannelse og en lejlighed, det er jo ikke alle der er så heldige at blive, verdenskendt," sagde hun og blinkede en gang med det ene øje. Jeg blev mundlam, havde hun lige svaret igen, uden at svarer igen? Jeg kiggede forvirret og interesseret på hende, hun var egentlig ret køn. Hun havde langt, mellem brunt hår, men det så ud til at være farvet, for  hendes spidser var mørkblonde... Og det er vidst kun en effekt man får når man farver det. Sådan var det i hvert fald med Niall. 

"Farver du dit hår?" Fløj det ud af mig. Hun kiggede underligt på mig. "Jeg mener dit hår skifter ligesom farve længere nede, og, øh, det har Niall kun når han ikke er blevet farvet i et stykke tid," fik jeg forklaret.Hun grinede igen. Hun grinede virkelig af mig, og det gjorde mig faktisk ikke noget. Normalt brød jeg mig ikke om at folk grinede af mig, men jeg kunne godt se det komiske i det og jeg grinede også.

Da hun havde fået vejret, sagde hun. "Nej, jeg farver ikke mit hår, det gør naturen... Mit hår farver sig mørkere med alderen, da jeg var helt lille, var jeg platin blond. Og du kan jo se det ikke er  tilfældet nu." Jeg nikkede, hun var virkelig sød.

"Men jeg må hellere se at komme afsted, jeg skal have stemplet ud, og sådan." Hun hankede op i støvsugeren, og gik mod døren...

"Vent," sagde jeg og hun vendte rundt på hælen."Tak fordi du gør rent her."Jeg smilede til hende

Hun smilede,"Du behøver ikke takke mig, det er mit job. Og desuden er i meget mere renlige end de andre der har boet her før." Hun vendte sig om igen og jeg blev panisk, hvad skulle jeg gøre? Hurtig.

"Hvornår har du fri?" spurgte jeg, men hun var allerede ude af vores værelse, og ude i opholds rummet. mærkeligt tænkte jeg, havde jeg ikke ladet døren stået åben? Nå, det havde jeg nok ikke. "Hvornår har du fri?" gentog jeg

Hun kiggede på hendes ur."Om et kvarter," sagde hun og begyndte at trække i sin vogn. 

"Hvad ville du sige til at komme her op og joine os til en filmaften i bagefter?" Jeg var desperat, og det kunne nok høres i min stemme, for hun vendte sig om og sagde."Hvis det er okay jeg går hjem og skifter først?" Jeg nikkede, inde i mit hoved kørte der på replay,"hun sagde jaaa, hun sagde jaaa.." 

 

Liams P.O.V

Drengene og jeg var kommet hjem til hotellet, eller Harry var jo kørt i forvejen, da han var færdig før os andre, så vi gik direkte op på  værelset.

Da vi kom hen af gangen, så vi at døren var åben, det var underligt, det lignede bestemt ikke Harry. Som vi kom tættere på, kunne vi hører nogen som snakke, det ene var helt sikkert Harry, men jeg kunne ikke hører den anden.

Vi listede os ind og lukkede døren stille bag os. Vi skrånede over gulvet, og kiggede ind gennem dørsprækken på Harry og Louis værelse. Der stod Harry med ryggen til og snakkede med nogen. Han havde lige stillet et spørgsmål lød det til på hans stemme. Hvem end han snakkede med grinede af ham, det plejede han ikke at finde sig i, men han grinede bare sammen med hende. Der var stilhed igen, pludseligt gik hun forbi ham med retning mod døren. Vi flygtede ind på vores værelse. Vi kiggede nysgerrigt på  hinanden, hvad betød det nu?!

Lou var den første til at bryde stilheden. "Jeg tror at Harry er forelsket.." Zayn og Niall nikkede, jeg var enig. Hun måtte være noget særligt. For ikke engang Lou, fik særlig tit lov at grine af Harry når han stillede spørgsmål. Døren til suiten smækkede, og vi sprang ud.

"HARRY!" Råbte Lou. Harry vendte sig forskrækket om. Vi stirrede på Harry og han stirrede på os.

"Fortæl," sagde Zayn, nysgerrigt og talte på vores alles vejene.

"Fortæl, hvad?" Spurgte Harry med store uskyldige øjne.

"Hvad skete der lige mellem jer to?" Spurgte jeg, de andre nikkede. Vi var enige vi ville have svar.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...