Et valg der ændrede mit liv.

Historien om handler Mais liv som dyrlægestuderende, og en dag sker det hun altid har drømt om. Hun møder det verdens berømte boyband One Direction, og så en da på en pinlig måde! Hvordan reder hun sig ud af det? Find ud af det ved at læse historien... :-D

6Likes
7Kommentarer
1332Visninger
AA

8. FODBOLD

Mais P.O.V

 

Jeg var trukket i shorts og en gammel t-shirt, da jeg hoppede ud af døren. De vendte sig om ved klikket. "SHORTS?!" Råbte de måbende, "ja, det er ikke ligefrem koldt," sagde jeg, og grinede da de skuttede sig .

"Hvor I langsomme!" råbte jeg og spurtede ned af gaden, deres fodtrin kom hurtigt efter mig, men selv ikke jeg kunne hamle op med min bror. Han overhalede os, selv om vi havde fået forspring. Prustende nåede vi banen og lod os falde om. "Kommer du Mai?" spurgte min bror. Jeg nikkede og løb hen i mål, han trak ud og sparkede i gennem. Den strejfede mine fingerspidser og gik ind,  jeg smed den ud til ham igen, og denne gang tog jeg den. "Bytte," råbte jeg. Da jeg havde lagt bolden, blev den snuppet af Lou, han løb så hurtigt han kunne, det skulle han ikke have gjort. Liam stod på det andet mål, men min bror og jeg havde udviklet et hemmeligt sprog. "Jens,"råbte jeg og han  fór ud og snuppede bolden fra Lou og trak op. Han sparkede igennem og den gik ind.  Vi gav high five, mens Lou og Liam bare stod og måbede. "Okay, game on!" Råbte Liam. Zayn, Niall og Harry var kommet hen til os. "Okay, vælg jeres hold," sagde jeg udfordrerne. "Vi tager Niall og Harry, så kan I få Zayn." sagde Lou. "Taktik møde," sagde Zayn. "Okay, Mai du tager målet, Jens du tager angreb og jeg er forsvar." "Let them game begin," Skrålede Niall, og som sagt så gjort. 

Vi var lidt over halvvejs, da Lou fældede mig i forsvaret. Zayn og jeg havde byttet plads. Det gjorde egentlig ikke ondt, før jeg bukkede mig ned for at børste jorden væk. Jeg havde fået en halv lang flænge, lige under knæet. "Hvorfor bløder du?" Råbte Niall, da det løb ned af mit ben. "Det er bare en lille flænge, den gør ikke engang rigtig ondt." sagde jeg og trak på skuldrene, jeg var vandt til smerten. "Vi må have det renset" sagde Lou. "Det klarer jeg selv," sagde jeg og hev min t-shirt i stykker til lige under ribbenene, jeg gned det værste jord væk. "Lou, vil du ikke holde mit ben?" spurgte jeg og rakte om på ryggen og hev trøjen i stykker igen. Denne gang bandt jeg den om flængen. Jeg rejste mig med hjælp fra Lous fremstrakte hånd, jeg løb ud på banen i gen, og vi spillede videre som om intet var sket. Men da jeg endelig havde fået et mål ind, stoppede Liam mig. "Hvad er det?" spurgte han og pegede på min mave.  Pis, de fik alt for meget at vide på ingen tid. "Det er et gammelt ar," forsvarrede jeg mig, og vendte ryggen til ham. "Det er ikke kun ét, men fire," konstaterede Zayn forarget. "Det danner et ord. M-I-N-E" sagde Lou mens han snurrede mig rundt. 

 

Louis' P.O.V

Hvordan kunne det være muligt at "skrive" så perfekt på ryggen? Jeg trak Harry til side, "Du må finde ud af hvordan hun har fået de ar. Det kan ikke være fysisk muligt at lave så danne ar på ens egen ryg.. Giv hende tid, men få det ud af hende." Han nikkede, "Ja, jeg vil også gerne have svar på hvad det er.." Han kiggede på mig, "Hvorfor tror du der står "mine" på hende?""Jeg ved det ikke Haz. Det ved jeg ikke." Vi vendte os om Mai, stod og talte dansk med sin lillebror, det irriterede mig egentlig lidt. Nu kunne vi jo ikke følge med i samtalen. Der gik ikke lang tid før deres stemmeleje steg. De havde gang i et skænderi, det kunne jeg da hører på trykket af ordene. "Det skal jeg!" Råbte Mai, hvad end det betød, så havde hun pisset hendes bror af. Han hævede og langede hende en lussing, vi frøs. Det havde vi aldrig set en bror gøre før. Mai stod bare som om intet var sket. "Var det alt?!" råbte hun provokerende af ham, fusterende jeg ikke kunne forstå det, men jeg kun kunne hører tonen i samtalen. Det havde åbenbart lykkedes at pisse ham mere af end før, for nu haglede slagene tæt ned over hende, og hun stod bare og lod som ingen ting. Pludselig revnede luften af et skrig, det vækkede os, og vi løb over til dem. Mai havde hævet hånden, "Mai! Lad være," sagde Harry,"du er ikke bedre end ham," fortsatte han, hun vendte sig forskrækket om, noget sagde mig, hun havde glemt vi var der. Hun vendte sig igen mod broderen, knyttede hånden, og fyrrede den i jorden ved siden af hans ansigt. Hun vendte sig helt mod os, og det syn der mødte os, havde vi ikke regnet med. Hendes flænge var blevet beskidt igen, og t-shirten var kravlet op, fra hendes højre kraveben og ned til hånden, løb et ar. Det var dybest oppe ved kravebenet, hun faldt grædende om Harrys skulder ved vores blik. Han grab hende, og rejste hende forsigtigt op. "Mai, hvad sker der?" Spurgte han bekymret. Hun kiggede på os alle, "Vi må vidst hellere komme hjem, så I kan få en forklaring." hviskede hun, og kiggede nervøst på os. Vi nikkede, jeg kunne ikke få blikket fra det lange ar.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...