Et valg der ændrede mit liv.

Historien om handler Mais liv som dyrlægestuderende, og en dag sker det hun altid har drømt om. Hun møder det verdens berømte boyband One Direction, og så en da på en pinlig måde! Hvordan reder hun sig ud af det? Find ud af det ved at læse historien... :-D

6Likes
7Kommentarer
1328Visninger
AA

5. Filmaften

Zayns P.O.V

 

Harry nikkede efter Liams ord. 

"Ja, det burde jeg nok hellere," sagde han og nikkede mod stuen. Vi fulgte efter ham. Han satte sig i den ene ende af den store sofa, og vi andre satte os drejede kroppen mod ham. Han sad lidt og tænkte så det ud til. 

"Kom nuuu!" Sagde Niall, og fik os til at grine, han lød som et lille barn, der ville have noget slik.

"Okay, Okay. I får den korte uden alt for mange detaljer," sagde Harry, vi sad nærmest og hoppede af nysgerrighed. "Okay. Da jeg kom op på gangen, hørte jeg nogen synge, og det var ikke hvilken som helst sang, nej, det var WMYB, og det lød fantastisk. Da jeg kom herhen, kunne jeg hører det kom herinde fra, så jeg åbnede døren, og listede ind. Da jeg ikke kunne se nogen her i stuen gik jeg over til værelserne. Sangen kom inde fra vore værelse. Da jeg kom ind, var hun ved at være færdig, og vi snakkede. Hun gik ud, jeg fulgte efter og vi sagde farvel." Han kiggede rundt på os.

"Var det alt?" Spurgte jeg skeptisk.

Han nikkede, "Skal vi gøre os klar eller?"

"Men du spurgte hende om noget, og du lod hende grine af dig," sagde Lou uforstående.

Harry trak på skuldrene. "Det gør ikke noget" Han rejste sig. "Nårh jo foresten," han snurrede rundt. "Jeg inviterede hende med til i aften. Håber ikke det er noget problem," sagde han og gik. 

"Så flabet har han ikke været før," sagde Liam.

"Jeg snakker med ham," sagde Lou.

 

Louis' P.O.V

 

Harry stod på værelset, og var ved at skifte. 

"Harry," jeg kiggede bekymret på ham.

"Hvad er der Lou?" Han kiggede på mig, han vidste godt det næste.

"Hvad vil du med hende?" Han tøvede

"Lou, jeg ved ikke hvad hun gør ved mig. Men, det er ikke som med de andre. Hun rører noget inden i mig, noget som jeg ikke har prøvet før." Han stoppede nervøst, og tog en trøje fra skuffen. Han hev sin trøje over hovedet og smed den på gulvet, og trak den rene på.

"Harry," sagde jeg blidt, han kiggede på mig. "Jeg tror du er forelsket."

Han kiggede på mig. "Men  hvordan er det muligt? Jeg snakkede jo kun med hende i et kvarter!"

Jeg kiggede medlidende på ham. "Hun må have gjort noget anderledes end alle de andre. Hvad snakkede I om?"

"Jeg spurgte hende om hvad hun lavede her... og hun svarede mig igen, men på en pæn og sød måde. Der hvor hun grinede af mig, hendes latter den var så, så anderledes, så let og smuk. Og da hun begyndte at gå, kunne jeg mærke jeg blev desperat." Det lød som en undskylning

"Åh, Harry. Du er jo hårdt ramt... Hvor er det sødt! Men husk nu at behandle hende ordentlig. Men Harry, hvad hedder hun egentlig?" Spurgte jeg smilende. Han tøvede, "Det glemte jeg helt at spørge om, jeg var helt væk i hendes sang," han grinede. "Det har jeg aldrig glemt før"

 

Nialls P.O.V

 

Jeg kunne hører Lou og Harry grine, jeg havde aldrig oplevet Harry sådan før.

"NIALL," råbte Liam. "KOMMER DU IKKE UD OG HJÆLPER?!"

Jeg løb ud til dem, de var ved at finde chips og popcorn frem. "Gider du ikke gå ned efter sodavand?" Spurgte Zayn, jeg nikkede. Mens jeg gik ned af gaden, tænkte jeg på Harry og de andre. De havde alle en pige, eller Harry og Pigen var jo ikke noget endnu.

 

Jeg kom tilbage til værelset. Chipsene og popcornene stod på bordet, så jeg stille sodavanden ved siden af. "Hva' Harry," sagde jeg, Han kiggede op, "Hvornår kommer hun?" 

"Det ved jeg ikke," han trak på skuldrene,"Vi kan bare gå igang."

 

Mais P.O.V

 

Wow! Det bad var tiltrængt, jeg hoppede i noget afslappet tøj. Jeg gad ikke stadse mig op nu. Jeg gik ud af lejligheden, og låste døren. Nu hvor jeg gik mod hotellet for anden gang i dag, blev det virkeligt. Jeg skulle hænge ud med 1D!

Klokken var 20:55, da jeg gik hen af gangen. Min puls ræsede af sted...

Jeg tog mod til mig, og bankede på døren. Lyden på den anden side døde ud. Hurtige, tøvende fodtrin over gulvet.

"Hvem er det?" lød en stemme. "Det er Mai" Svarede jeg. Ups, de vidste jo ikke hvad jeg hed. Døren blev åbnet, det var Louis eller Lou, som drengene og så kalder ham. 

"Hej," sagde han og lukkede mig ind. "Hej, Louis," sagde jeg. "Jeg hedder Mai.""Hej Mai," sagde han og gav mig et kram, det var hans måde at vise at jeg var accepteret på. 

Jeg kiggede bag ham, jeg måtte vel igang. Lou førte mig ind i stuen, hvor de andre sad, de stirrede på mig. Så jeg besluttede at jeg nok hellere måtte præsentere mig selv.

"Hej Zayn, Niall, Liam og Harry, jeg hedder Mai." Jeg ventede på at de skulle sige noget, men der skete intet. 

Harry åbnede munden, "Vil du sidde ved siden af mig?" Jeg smilte og nikkede usikkert. De fulgte mig med øjnene, det her var så akavet. Hvad havde Harry sagt om mig.

"Kay, hvad er der i vejen?" Spurgte jeg. Det så ud til at de havde holdt vejret, måske af vane, de ligenede Harry fra tidligere i dag, da de åndede tungt ud. 

"Undskyld," sagde Zayn. "Vi er ikke vant til at folk behandler os normalt..." Åh, det kunne jeg egentlig godt forestille mig. 

"Du har ikke tænkt dig at fangirle eller sådan?" Sagde Niall.

Jeg rystede på hovedet, jeg vidste hvor lidt de brød sig om det. "Nej, men tro mig jeg fangirler for vildt inden i lige nu,"grinede jeg. De smilede. "Såe, hvad ser vi?" Spurgte jeg. 

"Twilight,kan du lide den eller?" Spurgte Liam. Jeg gjorde store øjne "Om jeg kan lide den? Jeg elsker den." Sagde jeg. Han nikkede og startede filmen.

Lidt efter kunne jeg mærke nogen stirre og kiggede automatisk til højre, lige ind i nogle smukke, dybe grønne øjne. Jeg kiggede hurtigt væk, og gemte mig bag mit krøllede hår. Jeg rødmede, kunne jeg mærke. Mit blik gled tilbage til skærmen, men jeg kunne stadig mærke hans brændende blik.

Da filmen sluttede, satte Liam en ny på, og selvfølgelig var det en Disney. Det var Lady og Vagabonden, min ynglings Disney tegnefilm. Cirka halvvejs begyndte jeg at blive træt, jeg lænede mit hoved mod højre. Og fandt hvad jeg troede var en pude, og mine øjne gled i.

 

Hvor kom det lys fra? Havde jeg ikke rullet for i går? Jeg åbnede missende mine øjnene. Hvor var jeg, for det her var bestemt ikke min lille lejlighed. Jeg satte mig brat op og kiggede rundt. Hvad var klokken? 7! Jeg skulle møde om en time. Jeg sprang op og næsten ind i Harry. 

"Godmorgen," sagde han træt. "Godmorgen," Mumlede jeg og løb mod døren, og mine sko.

"Hvad skal du?" Spurgte han.

"Hjem."

"Hvorfor?"

"Jeg skal jo på arbejde," Svarede jeg igen.

"Vent," sagde han. "Lad mig lige få noget tøj på." Først nu gik det op for mig at han kun stod i undertøj. Jeg nikkede, "Men du skal skynde dig." Han nikkede.

10 min. senere, kom han ud. "Skal vi?" Spurgte han. Jeg  nikkede, og vi gik ud af døren, han begyndte at gå ned af gangen som normalt.

Jeg vendte mig, "Hey Harry," sagde jeg."Den her vej." Han nikkede, og vi spurtede ned af trapperne, og ind af døren til kontoret, hvor min chef sad. 

"Jeg kom til at sove over mig, Jeg skynder mig lige hj..""Kan hun få fri i dag?" Afbrød Harry, jeg kiggede mistroisk på ham, min chef nikkede. "Du har for mange timer,"sagde han til mig. "Men jeg mangler pengene," sagde jeg fustreret, det irriterede mig grænseløst at Harry havde givet mig fri.. "Slap af Mai, du har en kæmpe løn check liggende til i morgen." Sagde chefen. 

Så var det vel okay, jeg ville egentlig også gerne lærer drengene at kende. "Kom Harry," han kiggede forvirret. "Jeg har fået dagen fri," forklarede jeg. 

"Så skal vi vel bare op igen" Han begyndte at gå ned af gangen. Jeg greb fat i hans krave og rystede på hovedet. "Jeg skal stadig skifte, og du ville med." Påpegede jeg. Jeg vendte mig mod min chef. "Må jeg låne din bil?" Han kiggede mystisk på mig, "Det ville vel ikke være en fridag med en folk, skrigende piger, rendende i hælene," sagde jeg og mærkede nøglerne i min hånd. "Kom Harry."

Jeg låste os ind, "Du kan vente her, sagde jeg mens jeg tog noget rent tøj og en klud, jeg vendte mig og gik mod badeværelset jeg delte med fem andre piger. 

Da jeg kom tilbage igen, stod Harry ved min reol med et billede i hånden. "Hvem er det?"Spurgte han. Jeg gik hen ved siden af ham,  og så at han stod med billedet af mine døde hunde. "Det er mine to bedste venner," sagde jeg stille. Han kiggede på mig, "Hvorfor så trist?" sagde han. "Den ene blev aflivet for syv år siden, og den anden døde i sommers.."Sagde jeg, og en tåre banede sig vej ned af min kind. Harry satte mit billede på plads, og fange den. Han kiggede mig dybt i øjnene, og trak mig ind til ham. Jeg lagde hovedet mod hans bryst, det føltes så trygt. "Nå vi må hellere komme tilbage," fik jeg frem. 

 

Louis' P.O.V

 

"ZAYN, NIALL, LIAM! Harry er væk!" Råbte jeg, mens jeg løb ind. Liam satte sig op med et sæt. "Er han væk? Hvad er klokken?"

"9" svarede jeg nervøst , det lignede ikke Harry at stå op før ti, når vi havde fri som idag.

Der lød stemmer på gangen, og jeg løb ud af døren, og ind i stuen, som døren ud til gik op. Og ind kom Mai og Harry. "Harry!" råbte jeg lettet.

"Hej Lou."

"Hvor har i været?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. "Hjemme ved mig. Jeg skulle skifte tøj" sagde Mai.  Godt så tænkte jeg, og nikkede. "Er der nogen der er sultne?" Spurgte hun. Vi nikkede. "Hvad med de andre?" spurgte hun. "Jo det vil de nok godt," sagde jeg. "Super, jeg laver noget. Harry vil du hjælpe mig med at hente det?" Spurgte hun. Han nikkede og de gik igen. 

 

Harrys P.O.V.

 

Filmaftenen havde været det bedste, og nu ville vi lave morgenmad. Vi hentede det hele i køkkenet, og gik op igen, for at starte på det,

 

Nialls P.O.V.

 

Jeg vågnede op til duften af mad, mhm, var det ikke bacon? Jeg kylede noget tøj over hovedet og gik ud. Alle de andre sad allerede om bordet. 

"Nej, hvor smagte det godt,"Sagde jeg tilfreds. "Det glæder mig i kan lide det," Smilede Mai.

"Skal jeg hjælpe med opvasken?"Spurgte Harry. "Det kunne da være rart," sagde Mai. 

 

 

"HARRY!" skreg Mai og grinede. Vi sprang alle op og løb derud, der stod Mai drivvåd og grinede med Harry. "Er alt Okay?" Spurgte Lou, grinende. De drejede om og nikkede grinende til os. 

 

Harrys P.O.V

 

"Kom du kan låne noget tøj af mig," sagde jeg og viste hende ind på vores værelse. "Her," sagde jeg og kastede en Hvid skjorte og et par bukser over til hende. "Tak," sagde hun mens hun knappede skjorten op, hun vendte ryggen til mens hun trak hende trøje over hovedet. Hun gyste en smule af kulde og fik den ene arm i skjorten. Der på ene sad en sommerfugl, der havde fanget min opmærksom hed. hun lignede ikke en med tatoveringer. Jeg gik hen og prikkede på den. Hun kiggede op, "Hvad? Nårh den," sagde hun og trak skjorten på mens hun lavede et ligegyldigt træk på skuldrene."Vend dig om, og Lad vær´ med at smug kigge!" 

Jeg vendte mig om, som hun bad om. Men jeg kunne ikke lade være med at smug kigge alligevel. "Sådan," sagde hun og vendte sig om. Jeg gik lang som hen til hende, jeg tog hendes ansigt i mine hænder, og kiggede hende længe i øjnene, så bøjede jeg mig ned, hun var en smule lavere end mig, og kyssede hende. Da jeg trak mig væk, åbnede hun langsomt øjnene. "Hvad var det?" Hviskede hun. "Jeg elsker dig, Mai." Sagde  jeg stille, hendes kinder blev rosa, og hun smilte. "Hvad er der?" Spurgte jeg. "Jeg elsker også dig Harry." Bare at hører hende sige det, gjorde mig lykkelig. Jeg ville kunne synge, min del af vores nye sang, så meget bedre i morgen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...