Et valg der ændrede mit liv.

Historien om handler Mais liv som dyrlægestuderende, og en dag sker det hun altid har drømt om. Hun møder det verdens berømte boyband One Direction, og så en da på en pinlig måde! Hvordan reder hun sig ud af det? Find ud af det ved at læse historien... :-D

6Likes
7Kommentarer
1330Visninger
AA

6. Back to school

Mais P.O.V

 

Ugen med drengene var gået alt for stærkt, og skolen begyndte i morgen. Jeg sad og snakkede i telefon med min far, da det bankede på døren. "Kom ind!" råbte jeg. "Har du gæster Mai?" Spurgte min far. Jeg kiggede på døren, indtil Harry trådte ind af døren. "Ja, far det har jeg, men det er okay," forsøgte jeg, men han afbrød mig. "Vi ses i weekenden, jeg savner dig min lille pige. Men vi må snakke i weekenden, du har gæster og der er ikke langt til kun fem dage. Jeg elsker dig.""Jeg elsker også dig far, vi ses" Han lagde på, det var første gang i to uger jeg havde snakket med ham. Og han var opsat på at se mig i weekenden. 

"Hej darling," sagde Harry henne fra døren, og sendte mig et af hans hjerteknusende smil. Jeg smilede tilbage og rejste mig for at gå hen til ham. Jeg lod mine læber strejfe hans, og trak ham med hen på sofaen. "Hvad så?" Spurgte jeg. Han kiggede på længe mig, jeg begyndte af gammel vane at stryge min hånd op af min arm. Hans måde at  trække tiden ud på gjorde mig nervøs. "Jo, jeg tænkte på at siden du får travlt den næste uges tid med skole, lektier og arbejde. Kunne vi måske, altså mig og drengene og dig hygge os sammen i weekenden?" sagde han endelig. Jeg sad lidt og tænkte. "Det vil jeg rigtig gerne, men på en betingelse. At I vil tage med mig hjem til min familie, jeg har lovet og komme hjem i denne weekend, for jeg har ikke været hjemme i 2 måneder nu." Jeg bed nervøst i min overlæbe, endnu en gammel vane. Han sad lidt og kiggede, han nikkede og sagde:"Selvfølgelig, det ville da være rart at møde din familie," han smilede. Jeg nikkede glad for at han virkelig ville møde dem. "Men det er altså en længere kørertur," sagde jeg og tilføjede."De bor i jylland, og der er en fire timers køretur derover. Min ven har en minibus vi kan låne, men jeg kører!" Han kiggede skeptisk på mig, "Kan du kører bil?" grinede han. Jeg lod som om, jeg blev fornærmet. Det fik os begge til at grine for det var jeg ikke særlig god til. "Vil du med over til os?" spurgte han. Jeg nikkede.

"Hej Harry," lød det firestemmig inde fra stuen, de vidste jo ikke, jeg var med. Harry gjorde tegn til at jeg skulle være helt stille. Jeg nikkede og var med på planen, vi skulle forskrække drengene. Jeg listede med Harry ud i køkkenet, hvor de havde to vandpistoler liggende. Harry tændte for vandet, og jeg fyldte vandpistolerne op. "Hey," sagde Harry da han gik ind i stuen, mens jeg listede om til den anden åbning bag sofaen. Han satte sig, ved siden af Lou, som spurgte om noget.. Harry rodede i hans hår, vores tegn. Jeg trak en vandpistol frem, og sigtede på Zayn. Jeg trykkede og ramte ham i nakken, han sprang forskrækket op, og jeg skyndte at gemme bag væggen. "Hvad skete der lige?!" hørte jeg ham råbe. "Hvad mener du Zayn?" spurgte Lou. "Jeg fik vand i nakken!" sagde han undrende. "Hold op, Zayn, sæt dig ned igen" sagde Harry, og som sagt så gjort. Jeg listede frem igen, denne gang trak jeg begge frem og gik efter Lou og Liam. Jeg ramte plet, begge hoppede de forskrækkede op fra sofaen. "Hvad nu?" Spurgte Niall. "Sæt jer ned!" sagde han irreterret, de måtte have væltet hans mad. De gjorde som de blev bedt om. Jeg listede frem igen. Denne gang for at ramme dem alle, jeg trak vandstrålerne fra begge sidder hen over dem, og de hoppede alle op, og vendte dem om. Hvor de fik øje på mig, jeg var ved at dø af grin, de kiggede olmt på mig. "Det gjorde du bare ikke!" Råbte Lou og var selv ved at dø af grin, der resulterede i at ham og de andre, uden Harry selvfølgelig, sprang over sofaen, men jeg var hurtigere. Jeg havde rejst mig for længst og var løbet ud i køkkenet. De kom ind af døren til køkkenet, og jeg løb ind i stuen, for at flygte ind på bade værelset, men jeg var ikke hurtig nok. Niall fik en fod indenfor, og døren blev presset op af dem alle fire. De gik ind, og jeg bakkede, indtil jeg ikke kunne komme længere bag ud, jeg kravlede op i badekarret, forkert træk fra min side. "Hey, fire mod en er ikke fair.." indvendte jeg. "Det er rigtigt," sagde Liam og jeg troede jeg var sluppet,"Hey, Harry kom og hjælp Mai." Råbte han over skulderen og Harry kom til syne i døråbningen. "Jeg redder dig, Mai." Sagde han, og gik igennem drengende, men det skulle han ikke have gjort. For i det samme, han trådt op i badekarret, tændte de bruseren, og gjorde os gennemblødte. Vi faldt sammen på bunden af  badekarret, vi grinede alle højlydt. "Når vi må hellere lade de små, Lovebirds alene" sagde Zayn. De andre nikkede og vendte sig og gik. Jeg kiggede på Harry. "Vi må vidst hellere få noget tørt på, og fortælle dem om weekendens planer!" Sagde jeg og havde ikke lyst til at bryde øjeblikket, og det havde Harry åbenbart heller ikke, for han tog fat i min nakke og trak mig ind til et kys. Først mødtes vores læber bare blødt, men for hvert sekund blev det mere og mere intenst, indtil vi begge blev nødt til at trække vejret. "Jeg elsker dig virkelig, Harry," hviskede jeg mod hans læber, han smilede. "Kom nærmere" sagde han, og jeg rykkede mig et lille stykke nærmere, "vend dig om og sæt dig ned," sagde han. Jeg vendte mig om og lænede mig op af ham, han lagde sin arme om mig, der lå vi så lidt, indtil utålmodig banken lød på døren. "Kom nu ud" råbte Liam, "Der er andre der har brug for at gå på toilet at i ved det," sagde han, og tog fat i dørhåndtaget. Han kiggede ind, "medmindre i gerne vil tørre op efter Niall, må hellere komme ud, han har drukket to liter Cola i dag." Vi nikkede og kom på benene. Vi var ikke nået andet end uden for døren, før Niall kom løbende. 

Jeg lånte noget tøj af Harry, som sidste gang. Og vi gik ind i stuen, jeg havde lånt en tank top af Harry, hvilket betød at sommerfuglen på min skulder var synlig. Jeg tænkte ikke over det før Zayn spurgte hvornår jeg havde fået den. "Samme dag jeg blev 18," sagde jeg friskt. "Jeg vidste ikke du var sådan en rebel," sagde Lou med et smørret grin. Jeg smilede tilbage, "Det er ikke en jeg fik for at vise hvor rebelsk jeg var, men for at vise mit indre.." Svarede jeg og ventede på hans modsvar. "Ha, dig have været en rebel," sagde han og det irreterrede mig. Jeg nikkede. "Nå," sagde Harry og reddede mig fra flere spørgsmål. "I ved vi snakkede om at tilbringe weekenden med Mai? Hun skal hjem til sine forældre, og det er okay at vi kommer med..." sagde Harry. "Jeg har allerede sagt at det ville vi godt. Mai har nogle praktiske info til os" Han kiggede rundt på de andre, og jeg åbnede munden "Jeg holder nede bagved fredag aften kl. 7 i en sølvgrå Mercedes minibus, jeg dytter tre gange før jeg kommer op og henter jer. Vi kører senest kl. halv otte. da turen tager ca. fire timer. Vi vil holde små pauser og stop der over, men det er mig der kører, det er ikke min bil, men min vens, og jeg har fået ordre på at ingen andre end mig må kører den." Jeg kiggede rundt for at se om de havde forstået det. De nikkede tilbage til mig og smilede. Det tog jeg som et ja, "Jeg må også hellere til at komme hjem. Skolen kalder på mig..." sagde jeg og rejste mig jeg gav Harry et hurtigt kys og vinkede til de andre. Hurtigt efter mig smækkede døren. Louis kommentar om mig være en rebel havde fået mig til at tænke på dengang, jeg havde skåret mig selv bag i knæet for at slippe fra smerten, det var derfor folk ikke fik lov at se mig i shorts. Det og så at jeg bare ikke kunne få sol. Jeg blev altid skoldet i forsøget og havde opgivet tanken om nogen sinde at få en smule farve.  Og hvis jeg endelig gik i shorts var det fordi jeg var hjemme og ingen andre skulle se mig, for de ville bare blive blændet.

 

Louis' P.O.V

Det havde virket som om min kommentar, om at Mai aldrig havde været en rebel, gjorde hende sur. Jeg havde set en advarsel skinne over hendes øjne, da Harry reddede hende. Man jeg tror ikke, hun var sur eller noget, det virkede bare som om hun ikke ville ind på emnet. Og så ville jeg acceptere det, så godt som jeg kunne. Jeg glædede mig lige frem til, at vi kunne lærer hende bedre at kende på lørdag, når vi skulle hjem til hendes forældre. 

 

Mais P.O.V

 

'Bip, bip, bip, biiiiiiip' lød det ved siden af mit ører. Jeg rejste mig op, og stod lidt for at genvinde balance og syn. Jeg hoppede i noget rent tøj og smed håret op i en roddet knold. Jeg havde været i bad aftenen før. Selvom det egentlig ikke havde været nødvendigt, drengene havde jo vasket både mig og Harry. Jeg dvælede stadig ved tanken, da der blev banket på. "Er du klar til at gå?" Spurgte min genbo Maria, vi havde startet sammen, og vi ville blive ved at følges i hvert fald et par år endnu. Jeg nikkede, tog min taske, og vi gik afsted til skole. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...