The Irish Dream

Den dansk/irske pige Katelyn O'Conner har boet i Danmark siden hun blev født. Hendes mor, som er irsk, og Katelyn's far, som er dansk, besluttede at flytte til DK for at hun kunne få lov til at få et dansk liv, som hendes far ønskede. Hun besøgte Irland for et par år siden, og hun var vild med det. Men nu er der gået 17 år, siden hun blev født, og hun har besluttet sammen med sine forældre, at flytte tilbage til Irland og bo hos sin moster og onkel i et stykke tid, som ikke er helt bestemt. Her møder hun Niall Horan. Hun bliver rigtig gode venner med ham, men stikker der noget under? Og hvordan har Niall det? Vil hun kunne stole på ham, og fortælle ham sin største hemmelighed, som ingen ved noget om, undtagen hendes forældre?

22Likes
25Kommentarer
1636Visninger
AA

6. The secret garden

"For freaking marshmellow, nu scorer i freaking!" 
Af en eller anden grund, var det altid mig der stod op, og var mest larmende når det gjaldt en fodboldkamp. Sådan var det også nu. Min stemme var allerede ret hæs, og der havde lige været halvleg. Så, man kan vel sige, at jeg er rigtig dygtig til at være midtpunktet, selv når det ikke er meningen. Er det godt eller skidt? Det kan diskuteres. Vi er vist lige kørt ud på et sidespor, men hvis vi nu vender tilbage til der hvor vi var før, så er jeg faktisk den mest engagerede i kampen. Gutterne sidder bare med hagen i hænderne og stener på fjernsynet, uden at fortrække en mine.

Jeg sætter mig ned og sukker kort, mens jeg kigger over på skålen med mine fav chips i. Der er stadig en lille bunke tilbage, og da min hånd langsomt rækker hen mod chipsene, finder jeg ud af at det er væk. Mit blik flyver hen mod hånden, der lige har nakket mine chips. Hans lyseblå øjne er oplyst i et hoverende smil.

”You just didn't...” vrisser jeg til Niall.

”Oh, yes, I did...” svarer han tilbage og griner.
Jeg rejser mig og går truende hen imod ham.

”Ingen skal tage mine chips... Ingen,” hvisker jeg næsten til ham, og prøver at skjule mit smil.
Han rejser sig hurtigt op, og løber ud i baghaven. De andre drenge sidder og kigger på mig, og griner. Jeg ryster på hovedet.

”Jeg er tilbage om to sekunder...”
Jeg smiler og løber så efter Niall ud i haven. Og tro mig, jeg blev næsten væltet omkuld af skønheden udenfor. Det var den mest smukke have, jeg nogensinde har set. Der er nogen store, røde rosenbuske rundt omkring, og en lille dam er plantet midt i mellem en halvcirkel af forskellige slags blomster. Der er også en lille statue i dammen, af en engel der spiller fløjte. En lille baby engel. Jeg kigger mig lidt mere omkring, mens jeg drejer rundt om mig selv. Græsset er helt grønt, selvom der ikke har været andet en sol den sidste uge. Haven tager et pludseligt, måske lidt gemt væk, sving og så føler jeg igen, at jeg bliver ramt af en bold. Under en kæmpe, mørkerødt hængepil, er der en lille bakke med flad top, og på den bakke, er der en smuk, smuk bænk og et lille ildsted foran. Og selvfølgelig, så sidder Niall på den bænk. Det er da lidt for indlysende, men jaja, jeg går derop, og sætter mig ved siden af ham. Han kigger på mig og smiler kært.

”Har du savnet mig?”

”Egentlig ikke. Det minder mig om, at jeg skal have hævn,” svarer jeg tilbage, og slår ham 'blidt' på armen, mens jeg smiler. Han kigger på mig, og giver mig kort elevatorblikket. Han laver en skæv grimasse, hvilket får mig til at løfte mit ene øjenbryn.

”Ok, og hvad skulle det så gå ud på?” spørger jeg ham. Han trækker bare på skuldrene og smiler svagt.

”Det ved jeg ikke... Måske synes jeg bare, at du er flot?” svarer han og griner kort, men sødt.
Jeg kigger først underligt på ham, men bryder så ud i grin. Det kunne han da ikke mene seriøst.

”Jaja... Så længe du selv tror på det,” siger jeg og tørrer nogle grinetårer væk fra mine øjne, mens jeg smiler stort. Han sidder bare og kigger forvirret på mig.

”Hvad? Har man ikke lov til at synes, at en pige er flot?”

”Nej, ikke når det er mig,” svarer jeg ham med et triumferende smil. Af en eller anden grund.
Niall ser stadig bare forvirret ud, men lægger det til siden.

”You're insecure, don't know what for...” nynner han efter noget tid og kigger uskyldigt på mig. 

”Undskyld, det passede bare så godt ind.”
Han søde smil får mig til at lade være med at tænke nøjere over det, og jeg sender ham bare et smil tilbage, og kigger mig lidt omkring igen. Suger alt ind, som jeg kan. Jeg læner mig tilbage på bænken og lukker øjnene. Vinden blæser blidt i mit hår, så det lægger sig perfekt om mine skuldre. Haha, der troede du lige, hva'? Nej, så heldig har jeg selvfølgelig ikke lov til at være. Hvis min veninde var her, ville hun nok sige "Bollehår..." 
Tsk. Nutidens ungdom. Faktisk blæser det lidt for meget efter min smag. Jeg sætter mig op igen, og ser at Niall sidder og kigger på mig. Han smiler svagt, da han opdager at jeg kigger tilbage på ham.

"Du... Hvordan er det egentlig at være så berømt?" spørger jeg og bider mig kort i læben.
Han tænker sig lidt om.

"Vi elsker selvfølgelig alle vores fans, og vi elsker også at lave sange, tage på tour og alt det der. Men nogen gange ville det være dejligt, hvis man kunne... Være u-berømt igen, bare en dag måske. Det er altså ret ubehageligt, at tænke på, at der er over millioner af mennesker der sidder og tænker på en nu! Prøv lige at leve dig ind i dét," svarer han med et kort smil, men tager sig til hovedet som om han har fået hovedpine. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det.

"Ja... Jeg kan godt sætte mig ind i det. Og ps. det er en virkelig flot have du har! Har du selv anlagt den, og alt det der? Eller har du en gartner? Du har sikkert også din egne husholdsker, massør, kok, opvasker, indretningsarkitekt og en masse andet!" 
Jeg rækker tunge til ham, og smiler til ham. Han ryster bare på hovedet og smiler.
Efter lidt tid i stilhed, rejser Niall sig op, og spørger om jeg vil se resten af haven. Wtf, resten af haven? Han kan virkelig det der med stort. Jaja, men jeg følger da med ham, og det ender så med, at hans have også har en meget uventet barnlig side. Der er ret meget plads, men lidt højt græs, trampolin, basketballkurv, fodboldmål og alle mulige andre ting, som de fleste på min alder nok ville kalde 'umodne'. Jeg ville nu hellere sige charmerende. Jeg hopper op på trampolinen, og ligger på ryggen, da jeg kan mærke en trykken ved min højre side, og jeg ser Niall ligge ved siden af mig. Dog lidt for tæt på, så jeg ruller væk fra ham, og sætter mig i skrædderstilling. Han sidder også meget afslappet, og vi sidder bare og snakker om dit og dat, griner lidt her og der, da Liam kommer ud.

"Det er da godt, at i klikker så godt sammen, men husk lige os andre, næste gang, ikk? I kan gemme det der til soveværelset," siger han, men han blinker med det ene øje og griner. Jeg kigger på Niall og vi ryster begge på hovedet, og smiler.

 

Heeey! Jeg er frygtelg skuffet over mig selv. Jeg har næsten ikke fået skrevet noget, det sidste stykke tid! Men hold da op, hvor har jeg haft et stramt skema. Undskyld hvis det her kapitel er lidt kedeligt, men det bliver bedre i næste!

Stay gorgeous, my lovely fans! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...