First love, first goodbye... {JDB} 15+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2012
  • Opdateret: 31 mar. 2013
  • Status: Igang
Justin Bieber er en glad ung mand der lever livet som en stjerne. Han hygger sig på sin tour, men han holder en lille pause i en måneds tid, der hjemme. En ny pige, Aliyse er flyttet til byen i mellem tiden. Hun er blevet ansat til at støvsuge to - tre gange om ugen hos Justin, af Pattie. Hvad vil der ske, når de skal tilbringe så meget tid sammen?

14Likes
22Kommentarer
2290Visninger
AA

4. 'Den'

 

I dag har jeg ikke været i skole. Der har været ildebrand på skolen i nat. Rimelig tragisk alligevel? Jeg ved ikke hvordan den der brand er startet, men det er da synd om man kan lide skolen eller om man ikke kan. Jeg står netop nu, uden foran Justin og Patties hus, og skal til at gøre rent igen. Ikke at jeg forstår hvorfor? Jeg har gjort rent tre dage i træk så. Det er rimelig mærkeligt, men måske skal jeg kun gøre noget nemt. Jeg kigger på mit armbåndsur, og ser klokken den er halv elleve. Jeg havde ikke regnet med, jeg ville kunne gøre rent så ’tidligt’ om morgen. Jeg låser mig ind, og begynder rengørings rutinen. Jeg tager musik i det ene øre. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har i begge, men jeg tror det har noget at gøre med jeg er lidt overtroisk. Jeg kan godt lide at høre om der sker noget omkring mig. Kald mig bare tosset, men jeg tror altså på ånder.

Wow, det gik faktisk hurtigt. Jeg er næsten færdig, jeg mangler bare køkkenet. UH! Der kom min yndling sang med Frank Ocean med Swim Good. Jeg elsker bare Frank Ocean, han er for sej! Lige som jeg elsker Bon Iver, jeg høre ikke så meget pop. Pyt med det, begge høretelefoner kommer i ørne! Jeg synger stille med. Jeg rejser mig op, og da jeg retter mit blik op, står Justin lige foran mig. Jeg hoppede, fordi jeg endnu engang blev forskrækket. Jeg tager hånden op til mit bryst og ånder lettet ud.  Jeg tager mine høretelefoner ud og begynder at snakke.

’’Jeg havde glemt at i var hjemme. Shit jeg troede lige jeg skulle dø der!’’ Siger jeg grinene.

’’Det er helt i orden. Jeg har lige bestilt pizza, vil du have et stykke?’’ Spørger han smilende. Pizza? Jeg er faktisk overdrevet sulten, så hvorfor ikke? Jeg nikker og går hen i mod den dejlige duft af pizza.

To timer var gået, og jeg var stadig hjemme hos Justin. Han havde spurgt om jeg ikke ville se en film, og hvad er der at lave? Okay, det lød rimelig ondt.

’’Jeg skal lige have noget at drikke, jeg kommer om lidt’’ Siger jeg med et smil i stemmen, og luntede ud i køkkenet. Jeg fandt et glas i skabet og fyldte det op med vand. Jeg drejede om på hælene, og der skete noget jeg ikke have regnet med. Justin stop tæt på mig, så tæt at vores læber de strejfede. Ikke et kys vores læber snittede bare hinanden. Jeg tabte glasset. Vores pander var i mod hinanden. Jeg kunne høre hans vejr trækninger, men jeg havde ikke lyst til at rykke mig. Han tog mine arme og førte dem bag hans nakke. Han gjorde noget mere uventet og første sine hænder ned til min talje og skubbede mig helt ind til ham. Dér kyssede han mig. Bare stille, læbe mod læbe. Men han udviklede det stille til et lille snav, og jeg kan ligeså godt indrømme jeg kyssede med. Jeg plejer jeg ikke bare at kysse med fyre, jeg har faktisk kun kysset med en før Justin, men der var jeg også virkelig fuld. Vi kyssede stadig, og det blev et lidt mere end et stille snav, altså ikke heftigt. Han kyssede bare så godt at jeg ikke ville stoppe. Til sidst trak jeg mig væk, kiggede ham i øjne mens jeg blidt bed mig i læben. Der var tavshed. Vi stod og kiggede hinanden i øjne, da jeg gjorde noget uventet og kyssede ham igen. Den her gang blev det et lidt heftigt snav. Han placerede sin hånd på min mave og skubbede mig blidt, dog hurtigt bagud og jeg stoppede så med at gå da jeg bankede hårdt ind i en væg. Vores kys var stadig virkelig heftigt. Han kørte sine hænder op og ned af min krop, og stille sneg han sine hænder under min store hættetrøje. Mine hænder kører rundt i hans hår, samt nakke. Han begynder lidt mere at gramse, end bare at røre. Jeg tager mine hænder ind under hans bluse og har egentlig bare lyst til at flå den af ham. Men da den tanke strejfede mig, blev jeg lidt bange, og trak mig hurtigt væk.

’’Undskyld. Det må du virkelig undskylde.’’ Mens jeg sagde det, var jeg i gang med at tage sko på. Justin nåede ikke rigtigt at sige noget. Jeg gik udenfor, tog hånden op til panden. Det hele gik så hurtigt. Hvad gik der lige af mig? Hvad skete der lige? Det føltes så uvirkeligt når jeg tænker tilbage på det, og det faktum at det var under et minut siden, gjorde det bare ikke bedre. Jeg tænkte episoden om og om igen.

’’Der er mad!’’ Råber min mor, og jeg klapper computeren sammen, og går nedenunder. Jeg smiler til min mor, bror og lille søster. Jeg sætter mig derefter på min plads.

’’Skolen har ringet i dag, du skal midlertidigt gå på South Higeliy. Skolen har delt jer op i to grupper, så den ene gruppe kommer på South Higeliy og den anden på Sankt Adams.’’ Siger hun og smiler.

’’Men Sankt Adams er da en baby skole?’’

’’Det er derfor i er kommet i to grupper, så de yngste kommer på den og så omvendt med den anden skole.’’ Svare hun på mit spørgsmål. Heldigt, så er ved jeg da at jeg skal gå sammen med mine venner.

 

Vækkeuret ringer, og jeg tænker bare fuck dig! Jeg har næsten ikke sovet i nat. Jeg tænker hele tiden på ’den’ episode. Jeg svinger træt mine ben over sengen, og starter morgen proceduren. Efter at have lagt en normal makeup, så lader jeg håndklædet glide af mig. Jeg finder noget undertøj og nogle normale cowboybukser og en stor sort striktrøje, med korte ærmer. Det lyder ret mormor agtig, men det er et mega fedt sæt. Jeg tager det på. Det ser pænt ud, når mit ellers halv lange hår krøller ned over mine skuldre. Så er det bare ned til bilen og køre hen til den skole vi ’’låner’’.

Jeg ankommer og det hele er et kaos.  Der er ingen der ved hvor de skal være, så der hænger sedler rundt over det hele. Men det er rimeligt svært at se dem, når der står tyve elever foran hver.

’’Hey Ian, hvor skal vi være henne?’’ Spørger jeg og ser en fra min skole.

’’Dem der har engelsk men Mr. Josh skal være i 34’’ Svare han med et smil og går videre. Fedt, det er så mig. Så skal jeg bare finde lokalet. Jeg kigger på en dør, og der står 33, så næste dør må være der hvor jeg skal have time. Ganske rigtigt var det der. Jeg gik ind i det kolde lokale og fandt en eller anden tilfældig siddeplads. Jeg syntes godt de kunne havde givet os flere dage fri, end kun en dag. Vores skole holder heller ikke sne fri, det er vores ansvar komme i skole uanset hvilket vejr det er. Jeg finder mit totalt grimme penalhus frem. Det er to år gammelt, men alle mine bøger og ting er i skabet på min ’anden skole’. Så jeg har ikke rigtig nogen mulighed for at få det.

’’Godmorgen klasse. Undskyld forvirringen her til morgen. I vil få flere beskeder omkring alt det her, så det ikke er så hektisk en anden gang. Jeg har kopier til jer, da mange af jer sikkert ikke har bøger. Det er en novelle som i skal arbejde med. Det vil i sige i skal analysere den og tolke den.’’ Damn den mand var bestemt. Mens han sagde alt det sluder tog han sin jakke af og begyndte at dele papirerne ud. Da jeg fik min, så begyndte jeg at læse den. Den hed blomsten.

What?! Den her novelle er da ikke for børn? Pigen der er hovedpersonen sniffer kokain og hun er våd.. og og…….. ad det er lidt klamt. Jeg kigger med det mærkeligt ansigt op for papiret og begynder at studere dem som jeg sidder i lokale med, da jeg ikke kender dem alle sammen. Vi får sikkert også nye lære, den første time var jeg vel bare heldig at det var en lære jeg havde i forvejen. Mit blik, stoppede på en som allerede kiggede på mig. Det kan da ikke være rigtigt. Ja, i har regnet den ud? Nemlig, Justin. Hvorfor er han her? Har han ikke fri, eller hvad? Jeg giver ham et undrende blik og han smiler forsigtigt. Jeg kigger hurtigt ned i mine papirer igen. Jeg har sådan lyst til at kigge op, for at se om han kigger på mig, men jeg vil ikke møde hans blik igen. ’Den’ kommer op i hovedet på mig igen. Og af en eller anden grund fortætter jeg den i hovedet, hvad der måske ville ske hvis jeg ikke stoppede? Jeg tør slet ikke tænke på det – men det er jo lige netop det jeg gør nu?

Timen slutter, og jeg skynder mig ud af lokalet, men lige da jeg kommer ud, ved jeg ikke hvor jeg skal gå hen. Jeg kan mærke noget stramme om min arm, og jeg bliver trukket til siden. Jeg kigger op, og møder de øjne jeg også kiggede i, i går.

’’Hvad laver du her?’’ Spørger Justin overrasket men med et smil på læben.

’’Min skole er brændt ned, så vi skal være her til der kommer en anden løsning. Hvad laver DU her?’’ og lækker tryk på du.

’’Min mor syntes jeg skal gå lidt i skole, så jeg ikke glemmer det hele.’’ Svare han og smiler stadig et sødt smil.

’’Nå okay. Bliver du ikke genkendt?’’ Spørger jeg igen. Heh ups

’’Der er et par stykker der har genkendt mig, men det er faktisk ikke så slemt som jeg havde regnet med.’’ Jeg nikker bare og føler det her utroligt akavet.

’’Angående i går..’’

’’Nej, bare stop. Det er glemt’’ Løj jeg.

’’Oh.. Ja, øhm okay?’’  Stilhed endnu engang.

’’Men vi kan stadig godt være venner ikke?’’ Spørger han. Og jeg nikker igen stille. Jeg har stadig lysten til at rive tøjet af ham. Men det er måske også lidt meget, ikke? Jeg er jomfru så er det normalt at tænke sådan om sine venner? Ja… Mig og Justin er jo ’venner’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...