Vejen tilbage - One Direction (+13)

Skylar er en pige der har været igennem noget helt forfærdeligt. Hun bor i London i England. Engang var hun et dydsmønsterelev, men efter dagen hvor der var en man der dræbte hendes mor, far og søster, og spærrede hende inde i mørket i ca. 3 måneder, går det hele i sort. Hun drikker, tager stoffer, og er helt væk fra omverden. En dag hvor hun igen er på et hjem, hvor der er unge der er på stoffer, eller skære i sig selv osv. er, kommer One Direction for at besøge de mange unge pige fans der er der. De vil holde hende med selvskab. Vil hun komme op af sit drikkeri og stoffer? Hvad med kærlighed? Læs med ( Kan holde anstødene sprog)

5Likes
1Kommentarer
995Visninger
AA

2. One Direction!

Jeg sprang op af stolen, og løb mod udgangen, ligeglad med at folk kaldte på mig. 

Jeg var vred, virkelig vred.

Hvorfor fanden skulle hun lige sige sådan noget, og så foran alle sammen.

Jeg løb op på mit værelse, lagde mig i sengen, og kiggede ud af vinduet.

Sådan lå jeg i et stykke tid, før der blev banket på døren. Det var Jens. Han vidste at han var den eneste jeg ville snakke med."Er du ok," var det eneste han sagde.

Jeg var virkelig ikke i humør til det her.

"Nej," svarede jeg bare muggent, og satte mig op.

Han gik over til min seng, satte sig ned, og kørte sin arm op og ned, ad min arm.

Sådan sad vi et stykke tid, da han sagde "Vi skal ned og h.ave frokost nu."

Jeg mærkede at faktisk var ret sulten. Jeg rejste mig op, og gik med ham ned.

Da vi kom ned, hentede jeg min frokost, og Jens sin. Så gik han med ned og satte sig ved mig. Jeg havde spurgt hvorfor, han ikke spiste med de andre. Men han sagde bare, jeg tror du trænger mere til der er en der vil være sammen med dig. Det mindede mig om dengang, vi begge var her for første gang.

Jeg sad på min seng, bare sad der og stirrede ind i væggen, da der pludselig kom en ind. Det var Jens, han var helt ny, så burde sidde ved de andre til frokost, men han sagde han så mig bare sidde der og stirrer ind i væggen.

Så han gik over og satte sig ved mig. Han var den første rare person, siden min familie blev dræbt. Jeg kan huske hvordan, han bare kom over og snakkede løs som om vi var venner. I starten gad jeg ham ikke, men til sidst fik han mig til at smile, så at grine, så til sidst blev han faktisk min bedste ven.

Bare tanken fik mig til at smile. Efter frokost skulle Jens hen og hjælpe en anden, så jeg satte mig ind i fællesrummet. Jeg sad med min mobil, jeg var bare inde på facebook.

Harry`s  synsvinkel

Vi sad og snakkede med et par piger inde i fællesrummet, de snakkede og hvinede et par gange. Jeg vendte mit hoved lidt væk fra dem, så så jeg en pige med flot brunt hår, og blå øjne sidde over i sofaen. Det var vist hende der løb ud af salen tidligere. Det ville jeg også kunne forstå hvis det havde været mig, det var jo faktisk lidt ondt sagt det hun sagde der. Rettere meget ondt sagt.

Da pigernes tid var færdig skulle drengene til at gå over for at sige vi var færdige, men inden de nåde at spørge sagde jeg "Hvad med hende der over?" "Det virkede ikke som om hun ville snakke med os" sagde Niall. "Du har ret Harry" siger Liam så. "Vi skal gå der over og prøve at snakke med hende, andet vil ikke være fair over for hende"sagde Liam. Vi var alle sammen enige.

Vi går der over. Jeg satte mig imellem Liam og Louis. 

Hun lægger mærke til os.

Hun løfter hovedet, og kigger direkte ind i mine øjne.

*********************************************************

Så var det nr. 2 :)

Håber i kan lide den.

Jeg tænker om jeg vil lave en mere movella. Hvad syntes i?

Siffer Styles

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...