true lies

Alice går på high school, i Californien. Hendes liv virker perfekt, hun bor i et kæmpe hus og har masser af venner.. men er tingende virkelig som de virker til at være?
Alice har et stort problem, efter hun var blevet overfaldet uden foran en bar om natten, og havde fået et sjovt bide mærke på hånden, hun følte sig svimmel, havde svedeture, og kunne ikke koncentrere sig i længere, hvad sker der med hende? hvad er det for et underligt bidemærke, som sjovt nok ikke vil gå væk?

0Likes
0Kommentarer
174Visninger

1. fanget

Det var sent, jeg vidste det allerede på det tidspunkt jeg trådte ud af baren. Jeg fumlede med min jakke, da jeg mærkede hvor koldt det enlig var, jeg trak min mobil op af jakkelommen og kiggede ned på skærmen, 00:32 ¨godt min far er på arbejde i denne her weekend¨ sagde jeg og grinede for mig selv. Jeg begynde at gå ned at gaden, da jeg hørte en råbe mit navn, jeg vende mig automatisk om og kiggede ned af gaden, men den var tom, der var ikke en sjæl at se, jeg rynkede brynene og fortsatte med at gå ned af gaden. ¨Alice¨ stemmen var som en hvisken, og det lød som om at den kun var inde i mit hoved, jeg vende mig igen om med et ryk, for at finde gaden fuldstemdig tom igen, jeg fylde mine lunger med den kolde vinter luft, og lukkede mine øjne da jeg pustede ud igen, tag dig så sammen, hvor gammel er du lige? sagde jeg til mig selv. Jeg fortsatte ned af gaden, og spejdede omkring mig for at finde tegn på liv, men det var håbløst, jeg var alene. Alice denne gang var stemmen anderledes mere ondskabsfuld og ivrig efter at få fat i mig, uden jeg tænkte videre over det satte jeg i løb ned af gaden, jeg susede forbi alverdens butikker, og markeder, da jeg pludselig snublede og faldt ned på fortovet, jeg vidste med det samme det ikke var mig selv det fik mig til at snuble, nogen var bag ved mig. Jeg vende langsomt om, og kiggede op på manden der stod og kiggede på mig med et onskabsfuldt smil på læben, jeg gispede da jeg så det lange ar, det gik ned igennem hans ansigt, det startede fra øjenbryned, fortsatte ned af næseryggen, for så at stoppe ved mundvigen, for jeg kunne nå at reagere rakte han ned efter mig og rev mig op fra asfalten, han var stærk, for stærk, så jeg kunne ligeså godt give op nu, med at prøve at bekæmpe ham, da han havde ordenligt fat i mine håndled, smed han mig væk med sådan en kraft at jeg ramte ind i vinduet, på cafe'en, jeg var heldig at det ikke blev smadred, før han kunne nå at få fat i min arme igen, og kyle mig et helt andet sted hen, satte jeg i løb. Jeg turde ikke kigge tilbage, jeg ville ikke kigge tilbage, han var sikkert lige i hælende på mig, jeg tvang mig selv til at kigge tilbage, og jeg havde ret, der var han, lige bag ved mig, med hænderne strækt ud efter mig, og han prøvede at få fat i en lang tjavs af mit hår, jeg spændes i kroppen, og tvang mig selv til at løbe hurtigere, men forgæves. Han greb fat i mit hår og rev hårdt tilbage i det, et højt skrig undslap min krop, da han tog fat i mig igen, så nu er det slut tænkte jeg, men han gjorde mig ikke noget, han kiggede mig bare dybt ind i øjnene, jeg var forpusted, og jeg fumlede med at få mig selv fra hans arme, med det nyttede ikke, han var for stærk, og hård som sten, ¨slip mig¨ sagde jeg stille, han begynde at grine, bare sådan der, brød direkte ud i latter, men efter nogle sekunder blev hans blik og tone alvorlig igen, ¨det er dig¨ sagde han hårdt, ¨hvem?¨ sagde jeg forvirret, men han begynde bare at smile igen,           han løftede en knytnæve og fyrede den ind i mit ansigt, så blev alt sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...