This is love

Dette er en historie, skrevet til/omkring sangen "This = love" af The Script Skriv gerne jeres mening om historien som en kommentar :-D

8Likes
14Kommentarer
964Visninger
AA

6. This = love

 

Mens hun sad og ventede på, at nogen ville komme og give hende noget mere information, holdt hun sin datters hånd i et fast tag, men hendes øjne var fæstnet på hendes søns ansigt. Hans øjne var lukkede , og gav ikke på noget tidspunkt tegn på, at de ville åben sig. Hun vidste ikke, om det var det medicin, han havde fået, eller eftervirkningerne fra operationen, der havde ham i en dyb drømmeløs søvn, men lige meget grunden, så kunne hun næsten ikke vente, på at han endelig vågnede.

 

En ungt udseende dame bankede forsigtigt på den halvåbne dør, inden hun trådte ind og præsenterede sig selv. Joan Hellendorf var hendes navn, og hun havde været været den ansvarlige læge.  Hun bad moren, der havde rejst sig for at hilse på lægen, om at sætte sig ned, inden hun åbnede den mappe, hun havde haft under den ene arm.

Lægen smilede  det beroligende smil, som kun læger kan smile, og hun trak vejret dybt inden hun begyndte at tale.

 

Moren sad helt stille uden at sige et ord, mens lægen fortalte. Hun fortalte om de skader, hendes søn havde erhvervet, og om de operationer, han havde været igennem, for at lægerne kunne redde så meget som muligt.

Det meste af det, lægen sagde, var alt for teknisk til, at moren for alvor kunne forstå omstændighederne. Men da lægen begyndte at fortælle om den kommende behandling og sønnens fremtidige liv, kunne moren ikke længere holde tårerne tilbage.

Han ville have været en ingeniør. Men nu var han i stedet, som tyveårig, handicappet på livet, og kunne se frem til at leve resten af sit liv på militærets veteran-pension.

 

Jeg åbner øjnene. Jeg har været vågen et stykke tid, og jeg ved at min mor, og min yngrer søster sidder på stolene ved siden af min seng. Min mor knuger om min ene hånd, og jeg kan forestille mig, hvordan hun må kæmpe med tårerne.

Det havde aldrig været min mening, at udsætte hende for dette her.

 

Jeg kan mærke, hvordan forskellige slanger og dioder dækker min krop, og jeg føler mig i et kort øjeblik mere fanget, end jeg gjorde, da jeg i sekunderne efter at bomben sprang, var lammet af mit eget sind.

Jeg føler mig fanget af det tynde tæppe, der ligger over mig, og en pludselig krampe får min krop til at spjætte. Jeg slår øjnene op og ser lige op i det hvide loft, i det samme mærker jeg, at min mor griber tættere om min hånd, og hun læner sig ind over mig.

Jeg drejer hovedet og møder hendes blik.

Jeg smiler, men det gør hun ikke.

Det blik, der får hendes øjne til at se bundløse ud, og som hun oftest har, når hun i korte øjeblikke føler sig magtesløs, og måske endda skuffet. Over sig selv.

For det meste er min mor en smilende kvinde, men de sidste gange jeg har set hende har hendes blik været svært at tyde, netop som det er nu.

Det er et blik af skuffelse, mistillid. Men mest af alt er det det blik, der fortæller en, at man har forrådt en andens kærlighed.

Lige nu ved jeg dog, at det ikke er mig, der har forrådt hende, men at det er hendes selv, der mener, at hun har svigtet.

Jeg giver hendes hånd et klem, som jeg ved ikke holder meget styrke i øjeblikket. Jeg smiler og drejer hovedet så meget som jeg kan over mod hende. Min lillesøster kigger på mig med store øjne, der er våde af tårer.

Jeg lader mit blik hvile på min mor, og forsøger at fange hendes blik. Jeg ved allerede nu, at jeg ikke kan fortælle hende alt det, hun har brug for at vide, så jeg vælger mine ord med omhu.

 

"Det var mit valg"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...