This is love

Dette er en historie, skrevet til/omkring sangen "This = love" af The Script
Skriv gerne jeres mening om historien som en kommentar :-D

8Likes
14Kommentarer
1072Visninger
AA

4. This = love

 

Hans mor og hans yngre søster tog afsked med ham i lufthavnen. Hans mor havde tårer i øjnene, men han så hende ikke lade en enkelt falde, mens han kunne se hende.

Hans lillesøster gav ham et kram, og stak ham et lille brev.

"Jeg elsker dig, det ved du godt ik´?" hviskede hun i hans øre, lige inden hun lod sig selv forlade hans arme.

Hans mor havde ikke mange ord den dag. Det eneste hun fik sagt var,

"Kom hjem igen"

Men hendes øjne sagde alt det, hendes mund ikke ville forme ordene til.

Han stod klædt i fuld camuflage-uniform ligesom resten af sin deling, og han så, hvordan flere mennesker i lufthavnen vendte sig for at se efter dem. Selv så han ned på de læderstøvler, der havde fulgt hans udvikling igennem de sidste måneder, og som han i starten havde forbandet langt væk. Nu stolede han på dem, til at bære ham igennem en krig.

 

Måneder gik. Der kom et brev fra ham ca. hver fjortendes dag. Hans mor var lykkelig for at se det lille, let falmede og støvede brev i postkassen, hvor det skjulte sig godt blandt andet, der ikke var nær så vigtigt.

Når hun opdagede, at posten i dag havde bragt endnu et brev, sank hun en klump, og hun følte, at hun for første gang i den uge, kunne trække vejret dybt.

Men hun læste ikke brevet. Hun ventede til hans yngre søster kom hjem, og så læste de brevet sammen.

 

De fik brev ret præcist hver anden uge i næsten et år.

Hans tur nærmede sig enden, men en dag, da hans brev lod vente på sig, sad hans mor alligevel med hjertet bankende i halsen, og kiggede ud af vinduet, så hun kunne se postkassen, men samtid kunne nå telefonen i et snuptag,

Posten kom først, og hun løb ud og nærmest rev bunken af breve ud af hånden på det intetanende postbud.

Da hun så det let falmede, støvede brev i bunken kastede hun armene om halsen på postbuddet. Dette forlangte denne selvfølgelig en nærmere forklaring på, og hans mor måtte med et lettet smil sætte postmanden ind i situationen.

Dette resulterede i, at postbuddet de næste mange gange, der var brev fra ham, viftede med brevet over hækken, så hun på forhånd viste, om der denne gang var brev fra ham.

 

Det næstsidste brev hun fik fra ham, udsatte hendes noget prøvede mors tålmodighed. Det fortalte nemlig, at deres kontrakt var blevet forlænget med to måneder på grund af årsager, han desværre ikke kunne fortælle hende.

Han fortalte hende, at de ville blive flyttet til en lejr længere ude mod fronten, men at hun ikke skulle bekymre sig.

 

Den næste gang hun hørte fra ham, var da han lå på hospitalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...