This is love

Dette er en historie, skrevet til/omkring sangen "This = love" af The Script Skriv gerne jeres mening om historien som en kommentar :-D

8Likes
14Kommentarer
963Visninger
AA

2. This = love

 

Da han var barn drømte han om at blive brandmand.

Som alle små drenge havde han også en overgang, hvor han gerne ville være en superhelt. Denne ene dag var det supermand, den anden var det Spiderman, der var favoritten.

Da han blev ældre, ville have være ingeniør, og den drøm jagtede han i flere år.

Men tiden var ikke med ham, og hans gennemsnit var langt fra tilstrækkeligt, til at han kunne blive optaget på ingeniørstudiet i Århus.

 

Eksamen i niende klasse var ikke hans favorittid på året, og resultaterne i specielt matematik og fysik, knuste hans drøm.

Han ville tage tiende klasse. Det var det eneste han sagde. Han ville give det en chance, måske kunne han få sit gennemsnit højt nok op til at gå igennem nåleøjet.

Så han tog tiende klasse. Han knoklede og lavede ikke andet end lektier hele det år. Han måtte opgive at spille fodbold i lokalklubben, for at få tid til at lave sine lektier.

Og hans karakterer steg da også. Men et år efter, eksamenstid i tiende klasse. Og han måtte endnu engang se sin drøm skubbet længere ud i fremtiden.

 

Selvom han var en dreng på sytten år, så søgte han støtte hos sin mor. De første uger af sommerferien, fik han ikke slappet meget af. Dagene gik med at tænke og han talte meget med sin mor.

Han havde ikke opgivet sin drøm, men han vidste, at skolen ikke længere var en mulighed for ham.

Han måtte få sin uddannelse af en anden vej.

 

Han ville ikke i krig, sagde han. Han gik kun ind i militæret for at få den praktiske tilgang til livet, sagde han. Og alligevel havde hans mor tårer i øjnene, da hun sender ham på bussen. Da hun sender ham ud for at bo på en kaserne, hvor han skal trænes til at gå i krig.

 

Jeg åbner skuffen og tager 10 par af de samme sorte strømper ud. Jeg lægger dem på sengen ved siden af alle de andre ting. Der er 10 grå skjorter, 10 par camuflagebusker, 10 undertrøjer, 10 par underbukser, en sweater og et par sorte, metalbeslåede støvler.

Jeg kigger på sengen og det der ligger på den. Dette her er starten på mit nye liv. Set udefra vil jeg gå i et med de andre drenge, der vil være klædt i præcis det samme tøj som mig. Set udefra vil den eneste forskel på os være vores højde, og måske vores vægt. Jeg tvivler dog på, at man vil være i stand til at klare sig i klassen, hvis man er overvægtig, eller undervægtig for den sags skyld.

Så efter et stykke tid, vil den eneste forskel på os, set udefra, være vores højde.

Jeg vil ikke i krig. Og alligevel føler jeg, at jeg er på vej dertil.

Jeg ligger skjorterne nederst i tasken, og bukserne lige ovenpå. Jeg ligger strømperne, underbukserne og undertrøjerne ned i tasken og retter de små folder ud.

Der ligger stadig et par bukser, en skjorte, et sort læderbælte og et par metalbeslåede støvler på sengen. Jeg sender den høje dreng i ternet skjorte, der står og kigger på mig i spejlet, et sidste kig inden jeg skifter om til det, der vil være min uniform de næste 18 måneder.

Da jeg har spændt bæltet og strammet støvlerne efter for en sidste gang retter jeg mig op og ser i spejlet igen. Den mand der stirrer tilbage på mig, er ikke en jeg kender. Men det er en mand, jeg vil komme til at arbejde tæt sammen med de næste måneder. Det er en flot mand, og en mand jeg gerne vil leve op til.

 

Jeg griber tasken, der virker forbløffende tung i forhold til de få ting, der er i den.

Jeg skridter ned ad trappen og mærker hvordan de nye lædersko allerede er begyndt at tilpasse sig. Der vil dog komme et par vabler inden støvlerne og mine fødder for alvor er blevet enige.

 

Min mor står i køkkenet og kigger ud mod gangen, da jeg kommer ned ad trappen. Jeg ved, at hun ser det samme som jeg så i spejlet for få øjeblikke siden. En fremmed mand, men en mand, der samtidig er en skjult side af en ellers stille dreng.

Hun smiler og går hen for at give mig et kram. Jeg bukker mig ned og tager imod det. Jeg kan høre, at hun trækker vejret en lille smule ujævnt, og jeg giver hende et ekstra klem.

"Jeg elsker dig," hvisker hun imod min nakke, så lavt at jeg næsten ikke hører det.

Jeg ved ikke, hvor længe vi holder om hinanden, men da hun trækker sig væk igen, kan jeg se i hendes øjne det hendes ord aldrig helt ville kunne fortælle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...