Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren.


Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
43Kommentarer
3765Visninger
AA

10. 9. Vand

Moon var stadig oprevet over gårdsdagens begivenheder, hvilket der tydeligt kunne ses på moderen at hun kunne mærke. Også derfor sagde hun ikke noget, da Moon besluttede ikke at tage i skole. Moon følte sig stadig meget såret over at hun ikke havde kendt bare lidt af sandheden noget før. Hun overvejede at tage hen og tale med fru McGrovan igen, men hun havde været så uforskammet da hun bare var gået sidst, så hvad ville forstanderinden ikke sige, hvis hun bare kom brasende en gang til. Men måske skulle hun bare tage hen og sige undskyld, eller måske ville det være bedre at vente en dag mere. Så kunne hun også finde ad af, hvordan hun ville sige undskyld. I stedet brugte Moon resten af dagen på at male. Det frigjorde hendes sind som sædvanlig.

Hun var stadig oprevet da der var aftensmad, og ventede derfor til hendes mor var gået i seng med at spise noget. Risretten var ikke særlig god kold, så hun spiste kun en smule. Hendes mave rumlede stadig en smule da hun gik i seng.   

Der var køligt da hun vågnede. Hun åbnede sit ene øje på klem og så på det digitale vækkeur. Tallene lyste 02:43. Hvorfor var hun dog vågnet? Men hun havde knap nået at tænke tanken færdig, før hendes mave knurrende afbrød. Hun rejste sig op og styrede direkte mod køleskabet. Hun fandt lidt yoghurt hun hældte op i en skål. Hun stillede skålen på spisebordet. Idet hun skulle til at sætte sig ned, blev hun distraheret af et blot skær der kom fra vinduet. Hun kiggede op for at se hvad det var, men blev forundret, da det eneste hun så var månen. Så stor og så rund havde hun aldrig set den før. Den lyste næsten og afgav den smukkeste blå farve på alt hun kunne se. Månen plejede da at være gullig. Hvorfor var den nu blå? Moon stod som forstenet og så på månen. Hun virkede som et lille barn der for første gang så sne, og både var bange for det, men også draget til at undersøge det nærmere. Hun ville række hånden ud efter den, men selvfølgelig kunne hun ikke nå.

Moon vidste ikke hvor længe hun havde stået der, da hun vendte sig og gik ind af døren. Skålen med yoghurt stod stadig hvor hun havde stillet den, og hun satte sig ned. Da hun tog en mundfuld, opdagede hun at hun ikke var sulten mere. Nu hun mærkede efter, var hun heller ikke særlig træt mere. Det var sikkert bare noget hun bildte sig ind. Hun havde jo været vågen i lidt tid nu, og så vågner man lidt op. Bare for en sikkerheds skyld spiste hun skålen med yoghurt, og gik ind og prøvede at falde i søvn igen.  

Det var svært at falde i søvn når hun ikke følte sig rigtig træt. Hun blev ved med at tænke på alle de ting fru McGrovan havde sagt om at hun kom fra en anden verden. Men den tanke der forundrede hende allermest, var tanken om at kunne udnytte elementerne.  Det kunne hun godt tænke sig at prøve. Måske var hun allerede god til det.

Moon havde ligget og tænkt så meget, at hun slet ikke kunne falde i søvn nu. I stedet rejste hun sig op og var stadig tryllebundet af den fascinerende tanke at kunne betvinge elementerne. Lysten skulle afprøves. Hun ville afprøve det selvom hun ikke vidste hvordan hun gjorde. Havde fru McGrovan ikke også sagt noget om, at hun også kunne bruge sine kræfter i denne verden. Jo, det var hun helt sikker på at forstanderinden havde sagt. Hun tænkte elementerne igennem. Hvilke var lettest at komme til at bruge? Det var ild. Nej, det havde hun ikke noget af, og det var ikke sådan at hun bare kunne fremmane det. Desuden var det også for farligt hvis noget gik galt. Så var der jord. Men så skulle hun udenfor. Det ville heller ikke virke. Så var der to tilbage: Vand og luft. Ja, der var vist kun fire elementer. Hun vidste ikke hvad hun kunne gøre med luften. I stedet gik hun ud på badeværelset og låste døren efter sig. Hun fyldte håndvasken med vand. Hvad skulle hun dog gøre? Hun prøvede at tænke at vandet skulle bevæge sig, men intet skete. Måske skulle hun sige det højt, så hun prøvede med en lav hvisken: ”Bevæg dig!” beordrede hun, men stadig intet. Så tænkte hun. I film lavede de altid en masse mærkelige bevægelser når de tryllede og sådan lignende. Derfor løftede hun hånden. Hun følte sig temmelig dum, sådan som hun stod og viftede med hånden over en vask fyldt med vand, og ingenting skete. Da ingenting skete gav hun op. Det var som om at hun havde mistet lidt værdighed, selvom ingen havde set hende stå og se så fjollet ud. Hun kastede hånden tilbage langs siden, og det næste hun opdagede var, at hun var drivvåd fra top til tå, og der var ikke mere vand i vasken. Nu havde hun et bevis over for sig selv på, at forstanderinden havde talt sandt. Hun var nødt til at tale med forstanderinden når det var blevet formiddag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...