Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren.


Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
42Kommentarer
3861Visninger
AA

9. 8. Svigt

Moon gik under de hvislende træer igennem haven og væk fra børnehjemmet. Hun prøvede at overkomme det fru McGrovan havde fortalt hende. Det var jo ikke sikkert at hun kunne stole på forstanderinden. Hun var trods alt stadig en fremmed. Men der havde været noget i fru McGrovans stemme der gjorde at Moon, om ikke andet troede på, at der var noget sandt i det hun sagde. En antydning af noget alvorligt og alligevel noget legende.

Hun var hjemme, hurtigere end hun regnede med, og hendes mor var ikke stået op endnu. Eller det havde hun troet. Hun hørte en nøgle dreje, og moderen kom ud fra badeværelset. Moons ord kom væltende ud af munden på hende inden hun overhovedet kunne nå at tænke sig om: ”Er det sandt? Hvorfor har du ikke sagt noget?” Først for sent opdagede Moon at hun råbte sin mor op i hovedet mens de sjældne tårer strømmede ned ad hendes kinder. Hun havde ingen anelse om hvorfor hun næsten skreg.

 Hun satte sig fortvivlet ned på en stol og begravede ansigtet i hænderne. Hendes skuldre rystede. Hun opdagede ikke før i dette øjeblik, hvor vred og såret hun virkelig følte sig. Hvordan kunne hendes mor bare stå der og se på hende og se på hende?  Hvordan kunne hun ikke sige noget? Hun kunne da i det mindste se ud som om, at hun bare var en smule påvirket af det. Men det var hun vel tydeligvis ikke. Eller selvfølgelig var hun det, men Moon kunne ikke lade være med at ønske, at man kunne se at hun bare var en anelse berørt af, at hendes datter lige havde stået og skreget hende op i ansigtet. Hun ønskede en eller anden form for reaktion. Alt andet end den stilhed der fyldte rummet med en anstrengt tyk luft. Moderen lagde en hånd på Moons skulder, som om hun ikke vidste, hvad hun skulle sige.

Moon rejste sig. Hun græd stadig, selvom moderens favn var varm og tryg. Men det føltes ikke som det plejede. Der var noget anderledes ved det. Som var det mere fremmed. Ikke så trygt som det plejede. Koldere. Fjernere. Hun trak sig løs og gik uden at sige noget ind på sit værelse og gav sig til at male.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...