Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren.


Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
42Kommentarer
3833Visninger
AA

4. 3. Drømmen

Ansigter kiggede på hende. Hun dansede. Ansigterne dansede. De svævede sammen med hende. Pulsen steg. Musik i baggrunden. Hun smilede. Tiden var gået i stå. Musikken gik i stå. Tristheden bredte sig. Smilene falmede.

Moon satte sig forskrækket op i sengen. Hvad var det hun lige havde drømt? Hun havde danset med en masse små, hvis hun ikke tog fejl. Feer? Det havde været små væsner med vinger, hun kun kunne betegne som feer. Men det havde været som om de ikke havde fast form. Moon prøvede at holde billedet af de små væsner, men det gled lige så stille fra hende. Med et suk kiggede hun på vækkeuret. Klokken var 6:00. Det kunne være lige meget med at sove videre. Men hvad var hun vågnet af. De små væsner havde ikke været uhyggelige. Tværtimod. De havde set venlige ud. Moon prøvede at huske, men drømmen var gledet fra hende. Det var som at prøve, at fange fluer med de bare næver. Lige når man var ved at få fat i den, fløj den væk.

Moon gik i nattøj ind i stuen. Hun kunne se på køkkenet, at moderen ikke havde været vågen endnu. Alting stod, som det havde gjort aftenen før, da de gik i seng. Moon gik igen ind på sit værelse. Hun gik ind i sit skab, og valgte for en gangs skyld, at tage noget af det tøj på, som hendes mor havde købt til hende. Hun gjorde det ikke fordi hun havde lyst, men fordi at det kunne være at moderen havde taget fri igen. Hun valgte en stram lårkort sort nederdel og en blomstret skjorte. Uden over tog hun sin læderjakke på, da det stadig var koldt udenfor selvom de var et godt stykke inde i foråret. Hun tog sin medaljon på og lod den hænge uden for toppen, hvilket hun ellers ikke plejede, hvis hun kunne lade være. Hun fortrak at have den under tøjet. Den tunge fornemmelse mod huden var rar. Det gjorde byrden fra hendes hjerte lettere at håndtere, når hun kunne materialisere den. Det var ikke altid hun kunne mærke, hvad byrden var, men den var der hver dag når hun stod op. Hun lod sit lange mørke hår hænge løst ned over hendes ansigt, så det dækkede hendes strålende grønne øjne.

 

Moon tog et blik i spejlet, og det ansigt der kiggede tilbage skræmte hende lidt. Det var ikke Moon selv der kiggede tilbage. Det var ikke en træt pige der ikke orkede endnu en skoledag. Det var en ung kvinde der havde viljestyrke, og styrken i de grønne øjne der var slående. Moon blinkede hurtigt et par gange, og da hun kiggede igen var den unge pige væk, og den trætte pige hun havde regnet med at se var dukket op. Det var anden gang på to dage hendes øjne havde spillet hende et pus. Hun tænkte træt for sig selv, at hun hellere måtte komme til øjenlægen.

Hun gik hen til sit staffeli, og fortsatte. Men hun kunne ikke koncentrere sig om sit maleri. I stedet tog hun en blok og en blyant. Stregerne formede sig til de dele af de små væsner i hendes drøm som hun kunne huske. De små vinger og deres svævende form. Men uanset hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke huske deres ansigter. Hun følte sig frustreret, og lagde sig i stedet ned, og kiggede op i loftet. Der gik ikke lang tid for hun rejste sig op, og vandrede igennem stuen. Hun stoppede ikke sin march før hun stod på deres altan, og trak vejret dybt. Der var noget beroligende ved naturen. Hun kunne ikke få nok af den. Den var lindrende. Det vejr en grålig regnvejrsdag. En typisk forårsdag i Danmark. Moon stillede sig helt ud til rækværket, og kiggede ned. De tre etager ned gjorde, at hun følte hun fløj. Gid man kunne. Bare flyve væk fra alting. Mærke den kølige vind ansigtet, som på samme måde som når man cyklede, bare uden sædet under sig. Det var noget hun drømte om. Nogle gange drømte hun, at hun hoppede ud fra altanen, og i de sekunder før hun ramte jorden, og forlod sin krop, fløj hun. Hun overvejede det også en gang imellem, men skubbede tanken fra sig, når hun tænkte på den sorg det ville bringe hendes mor, hvis hun gjorde. Altandøren gled op, og hendes mor kom ud. Hendes mor var som hendes modsætning. Moon glemte næsten ofte at det ikke var hendes rigtige mor, men kom altid til at tænke på det, når hun så moderens lyse krøllede hår, der ikke mindede det mindste om hendes eget mørke hår. Moderen kiggede på hende. Så sukkede hun dybt som et stille godmorgen, og gik indenfor igen. Moon lukkede øjnene, og lænede sig lidt ud over rækværket. Igen drømte hun at hun fløj. Vinden i ansigtet, fik det til at virke ægte.

Moon gik ind i køkkenet. Hun gik hen og tog en liter yoghurt i køleskabet og myslien i skabet. Hun hældte det op i en skål, og slugte det så hurtigt hun kunne. Med et stille farvel til moderen gik hen ned til sin cykel med skoletasken over skulderen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...