Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren.


Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
42Kommentarer
3853Visninger
AA

16. 15. Brevdue

Moon vænnede sig hurtigt til livet hos Tristan. Hun var meget spændt på at starte på kostskolen og blev ved med at stille spørgsmål. I sidste ende fandt hun ud af, at det var næsten som en high school. Der var kun 3 årgange, og før det, havde de fleste fået undervisning andre steder fra. Selv skulle hun gå på 1. årgang. Udover det var der heller ikke kun betvingere og tankelæsere på skolen. Der var også magikere, feer, elvere og formskiftere. Det var det modsatte af, hvad Moon havde forventet. Hvis hun havde ventet andre magiske væsner, havde det været varulve og vampyrer, men eksisterede åbenbart heller ikke her. Det var nu ikke noget hun var så ked af det over. Lettet var nok et ord der passede bedre.

Tristan havde kun gået på skolen i en måned og var bare hjemme på ferie. Det var rart for Moon at høre, at hun ikke var helt ny. Tristan gik også på 1. årgang, og dette betød at hun ikke var helt alene.

I de følgende dage, skete der så meget, at Moon knap nok kunne huske det hele. For det første manglede hun virkelig noget at tage på, hvor hun ikke skilte sig for meget ud. Selvom hun havde jeans og en T-shirt med, skilte hun sig alligevel for meget ud i det. Her gik alle andre i grå, brune og grønne farver. Moon havde aldrig interesseret sig særlig meget for mode og tøj, men alligevel var hun nysgerrig efter at finde ud af hvad alle gik i. Det var næsten som at komme tilbage i middelalderen tænkte hun. Her var det kun de kongelige og adlen der gik med stof som silke, og de var også de eneste der gik i stærke farver som kongeblå og højrød.

Derfor gik Fanny med Moon ned i byen og handlede ind. Fanny forklarede at kvinder normalt gik i kjoler og nederdele og pegede derfor ned ad sig selv. Moon vrængede sit ansigt i afsky da Fanny pointerede dette. ”Øhh.. Jeg har det altså bedst med bukser…” kom det lidt forsigtigt fra Moon. Fanny kom med en hjertelig kluklatter. ”Men søde Luna dog, du er altså nødt til at have mindst en kjole” Det gav et ryk i Moon. Hun havde stadig ikke vænnet sig til, at Fanny kaldte hende Luna i stedet for Moon. Hun havde dog fået overtalt Tristan til at kalde hende Moon.

”Til Gallaen selvfølgelig” skyndte Fanny sig at tilføje, da hun så Moons forstenede ansigt. ”Det er normalt ikke så værdsat at gå i bukser som kvinde, men der er en undtagelse for de overnaturlige. Altså dig og Stella samt tankelæserene, formskifterne og magikerne. Feerne og elverne er lidt anderledes. De går i deres stammedragter.” Moon sukkede lettet op, og de kunne fortsætte deres indkøb.

Moon vågnede og gned sig søvnigt i øjnene. Hun var ikke helt sikker på, hvad det var der havde vækket hende. Hendes blik gled langsomt gennem rummet. Der var umiddelbart ikke noget at se, men lige da hun var ved at ligge sig ned i sengen igen lød der en underlig klikken. Den kom ovre fra vinduet.

Moon rejste sig og gik derover. Uden for vinduet sad kridhvid due med noget der mindede om et pilekogger over ryggen. Hun åbnede stille vinduet og fuglen hoppede glædeligt indenfor i varmen. I pilekoggeret duen havde på ryggen lå et sammenrullet pergament. Moon prøvede forsigtigt at hive det ud, og da duen ikke strittede imod, tænkte hun, at det var okey.

Hun rullede forsigtigt pergamentet ud og læste:

 

Kære Luna

 

Det ville være en glæde, hvis du efter ferien deltog i timerne på Venefica Academy eliteskole for unge med specielle magiske evner.

Grundet de specielle omstændigheder, bedes De møde op allerede lørdag i stedet for på søndag som før planlagt. Her vil der blive taget godt imod både Dem, og Selvfølgelig også Tristan Morison. Jeg vil personligt sørge for at De falder godt til.

Har De yderligere spørgsmål bør Fanny være i stand til at besvare dem. 

 

Med Venlig hilsen

Calista A. B. Woodham

Rektor af Venefica Academy eliteskole for unge med specielle magiske evner

 

Duen sad stadig i vindueskarmen som om den ventede på noget, men da Moon kiggede på den, fløj den sin vej. Moon løb derefter nedenunder og ind i køkkenet, hvor Fanny sad ved køkkenbordet. Hun så op og smilede morgenfriskt da Moon kom ind. ”Du er da tidligt oppe”, sagde hun med hendes blide stemme. Moon rakte sedlen til Fanny, der bare kiggede på den og sagde at de så hellere måtte få pakket og råbte det derefter op til Tristan, der svarede med et søvnigt grynt.

Endelig blev det fredag aften og Moon sad og spiste med Fanny og Tristan. Der var noget der længe havde stået i Moons tanker: ”Hvordan kommer vi egentlig til skolen?” Fanny svarede med et smil på læben: ”I rider.” Moon blev lidt nervøs ved de ord, hun havde aldrig prøvet at ride før, hun var vokset op inde i byen og havde nærmest aldrig før været i nærheden af en hest. ”Øv, skal vi så ikke bruge Attenbergs portal?...” Tristans stemme lød skuffet.

”Nej,” svarede Fanny kortfattet: ”Men til gengæld skal i ride ud til Vævningen. Attenberg kan ikke lave en portal der er kraftfuld nok til at transportere jer begge til Venefica Academy. Der er brugt alt for stærke sikkerhedsbesværgelser til, at han kan transportere mere end en bare i nærheden.” Moon sad bare og stirrede på de to personer der havde taget sig så godt af hende. Hun havde ingen anelse om hvad de talte om.

Fanny rakte dem hver et lille emblem. Moon kiggede undersøgende på det. Der var et våbenskjold af sølv metal. Med sirlige bogstaver stod Venefica Academy på den. Dette måtte være skolens våbenskjold. ”I skal have dem på når i går gennem Vævningen, for at kunne komme forbi alle sikkerhedsbesværgelserne uden at komme noget til.” Den gamle dame smilede blidt til dem.  

Der var kaos i det lille hus. Selvom Moon allerede havde pakket alle sine ting, var der alligevel hele tiden noget hun havde glemt og det så ud til at Tristan havde det på samme måde. Men de fik endelig pakket taskerne, sadlet hestene og kom ud af døren. Moon kiggede skeptisk op på den sortbrogede hest hun havde fået lov til at låne. Den kiggede ned på hende, og hun havde det som om den grinte ad hende. Med lidt hjælp fra Tristan kom hun op og sidde på den. Det var uvant følelse at sidde på en hest. Den gyngede ukontrollabelt under hende og hun følte sig en smule søsyg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...