Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren. Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
43Kommentarer
3609Visninger
AA

13. 12. Portalen

Som det sidste låste Moon nøglen sikkert fast i sin halskæde. Så var hun sikker på ikke at miste den. Hun sukkede dybt og kiggede en ekstra gang ind på værelset. Hendes blik faldt på staffeliet, hvor det halvfærdige maleri stod. Hun slukkede forsigtigt lyset og prøvede så ubemærket som muligt at snige sig ud i gangen.

Selvom Sharron godt vidste at hun tog af sted, kunne hun alligevel ikke få sig selv til at sige farvel. Som hun trådte ud af døren summede hendes moders kærlige stemme i hovedet på hende: ”Bare lov mig at du kommer tilbage”. Hendes egne tomme ord havde virket så kolde. Hun vidste ikke om hun kom tilbage. Det var op til skæbnen at bestemme det. Hun kunne jo ikke vide hvordan der var i hendes egen verden. Hun havde knap nok turde forstille sig det i frygt for, at hun ville komme til at hade det. Men det var altså nu hun ville finde ud af det.

Det var stadig mørkt udenfor, og man kunne mærke, at sommervarmen var begyndt at slå igennem. Hun gik taktfast af sted, selvom at der var noget tøvende i hendes gang. Dog kiggede hun ikke tilbage. Måske var hun bange for at fortryde. Men det var for sent nu. Hun var klar over, at hun var nødt til at gennemføre det, hun var begyndt på. Hun kunne ikke stoppe før hun overhovedet rigtigt var begyndt. Hendes gang blev tungere, og hun kunne godt mærke, at hun kun havde sovet et par timer. Søvnen trængte langsomt ind på hende, som hun gik mod det gamle børnehjem.

Cyklen havde hun stillet over på skolen dagen før, men hun var gået hjem, så der stod den stadigvæk. Den stod vel egentlig meget godt der. Det var alligevel på vej over mod børnehjemmet, og hun kunne ikke gå hele vejen. Busserne kørte ikke på dette tidspunkt, ikke så tidligt om morgenen.

Moon stillede cyklen ude foran børnehjemmet. Som hun gik op ad trapperne, følte hun sig pludselig mere vågen, selvom hun stadig kunne mærke trætheden lure bag facaden. Hun blev chokeret, da forstanderinden stod i døren før hun end havde nået at banke på.

”så hvad er det helt præcist jeg skal gøre? Skal jeg betvinge eller sådan noget?” Moon kiggede med et løftet øjenbryn på mrs. McGrovan. ”Nej, det er så simpelt som at låse en dør op” mrs. McGrovan smilede et sødt uskyldigt smil. Moon var ved at tro, at hun var blevet rablende gal eller sådan noget, men på den anden side var der meget, der ikke havde givet mening de sidste ugers tid. Så efter nøje instruktioner fra forstanderinden rejste Moon sig. Hun gik med forsigtige skridt hen mod skabsdøren. Med forsigtighed stak hun nøglen i hullet, og hun blev forbavset, da den uden besvær klikkede fast. Knirkende drejede låsen i takt med nøglen. Først havde Moon troet at hun så syner, men da hun så nærmere efter så hun et hvidt lys. Det startede som en lille prik der kom ud omkring nøglen, og før hun havde nået at blinke skød det ud af alle sprækker ved døren. Det var så hvidt at det gjorde ondt i øjnene at kigge på det. Og så så pludseligt som det var kommet, var det væk igen. Det eneste der var tilbage, var en rislende fornemmelse i fingerspidserne. En ting der kun kunne være Magi. Hun lagde skulderen til døren, og for hun skubbede til kiggede hun sig en sidste gang over skulderen. Ville det her være sidste gang hun kiggede rundt i kontoret? Der var noget der sagde hende at hun ville komme til at se denne verden igen, og alligevel var hun sikker på, at det aldrig ville blive det samme. Hun hviskede ”tak” og åbnede så døren. Med en dyb indånding og en følelse af ro trådte hun ind i lyset. 

 

Et hvidt glimt. Det var det eneste hun nåede at opfange. Turen varede mindre end et sekund. Hun var blændet da hun kom ud på den anden side af døren. Hun kneb øjnene hårdt sammen, og de vænnede sig til lyset. Himlen over hende havde en lyseblå kulør. Der var intet hvidt at se på himlen. Moon stod på en bakketop. Foran hende lå der en klynge af noget der måtte skulle ligne huse dækket af hvidt sne. Det lignede ikke huse ifølge Moon. Det lignede nærmere en masse skure væltet oven på hinanden hvorpå der var drysset hvidt krymmel. De havde alle sammen flere etager, og skæve tårne der stak op over alt. Når man kiggede nærmere efter, så det faktisk ret hyggeligt ud. Moon drejede rundt på stedet, og til hendes overraskelse var der kun træer bag ved hende. Den dør hun var kommet ud af eksisterede ikke. Der var kun træer i skovbrynet bag ved hende. Hun havde det, som drømte hun. Men nu hun tænkte sig om, var hun ikke engang sikker på om hun var kommet ud af en dør, eller om bare var dukket op ud af den blå luft. Det overvældende syn havde aftaget en smule, og nu mærkede Moon at hendes hoved snurrede og hun var kold. Det var mærkeligt at der lå sne.  Det var da næsten sommer. Hun følte sig temmelig svimmel. Det sidste hun huskede var at alt sortnede for hendes øjne.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...