Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren. Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og negativ kritik uden at blive vred. Tak for jeres meninger...

39Likes
43Kommentarer
3644Visninger
AA

11. 10. Betvinger

Hun ankom til den gamle bygning allerede omkring kl. 10. Hun havde ikke turde tage derhen tidligere, da hun ikke var sikker på, hvad tid alle vågnede der. Den gamle rustne port knirkede da hun åbnede den. Med skridt der blev dæmpet af duggen i græsset, gik hun igennem haven. Ikke hen mod hoveddøren, men en lille rute rundt i den magiske have med de mange træer og de duftende blomster. Uanset hvor hun så hen, var der vildtvoksende roser, søde jordbærplanter og store gamle egetræer. Moon var overbevist om, at hun sagtens kunne få en hel dag til at gå bare ved at være i haven. Derfor gik hun over mod døren inden at den magi hun følte der var i haven, fik tryllebundet hende så meget, at hun ville blive derude hele dagen. Hun bankede bestemt på døren, og der gik ikke særlig lang tid inden at forstanderinden kom og åbnede. Fru McGrovan åbnede munden, men inden hun kunne nå at sige noget, havde Moon allerede afbrudt hende: ”Jeg har brug for at tale med dig!”. Moon havde på fornemmelsen at hun allerede vidst det, da forstanderinden bare lukkede hende ind uden nogle spørgsmål. Forhallen var stadig lige så fortryllende som hun huskede det fra sidst.

”Fortæl mig om min egen verden”, bad Moon da de havde sat sig ned i samme lokale de havde været inde i ved Moons sidste besøg. Forstanderinden begyndte: ”Det er ikke så meget jeg kan fortælle dig, men jeg vil gøre et forsøg.” hun sukkede dybt og fortsatte så: ”Nu ved jeg ikke hvad du vil vide, men jeg kan forstille mig at du bare vil høre alt du kan komme til,” Moon nikkede. ”Vores verden ligner rimelig meget den her,” Men forstanderinden nåede ikke længere før Moon afbrød hende: ”Hvad mener du med vores?”. ”Jeg mener at jeg kommer fra samme verden som dig, men lad mig fortælle først, så kan du stille spørgsmål bagefter. Som sagt ligner vores verden rimelig meget denne. Det er også mennesker der bor der, og så selvfølgelig også nogle væsner der ikke findes her, ligesom der er væsner her, der ikke findes der. Men i hvert fald er det mennesker, bortset fra at der findes det vi kalder betvingere og det er sådan en som dig. Men nu skal du ikke tro det er almindeligt at være betvinger, for det er ikke særlig mange der er betvingere. Du er meget speciel.”

Moon sad og tænkte over hvad hun skulle spørge om først. Der var så mange spørgsmål hun gerne ville stille. Hvorfor blev hun sendt til denne verden, hvis hun var så speciel? Hvorfor bor forstanderinden her hvis hun er fra samme verden? Og så et sidste spørgsmål hun altid havde undret sig over. ”Ved du hvorfor mit navn er Moon?” Hun havde næsten hvisket det, men alligevel havde forstanderinden hørt spørgsmålet, hvilket der bestemt ikke havde været meningen. Forstanderinden grinede først lidt, og Moon sagde straks undskyld for at have spurgt om noget så latterligt. Forstanderinden derimod sagde, at hun ikke syntes det var spor latterligt, men forklarede et meget forvirrende navnesystem, som alle betvingere blev døbt efter. Moon forstod det ikke helt, kun at hun var opkaldt efter, hvad hun allerede havde gættet selv, månen.

Hun følte, at hun allerede havde spildt forstanderindens tid en del, og derfor ar der en lang pause inden hun nænnede at sige noget igen. Det var masser at spørge om, men det hun gerne vil vide, men hun egentlig ikke havde tænkt så meget over, var hendes forældre. Det var som om at fru McGrovan kunne læse tanker, for i samme øjeblik Moon ville have spurgt ind til sine forældre, hev forstanderinden en laset bog frem og rakte Moon den.  Der nogle ord uden på bogen med noget der for Moon lignede kinesiske skrifttegn. Hun åbnede den forsigtigt og opdagede til sin skuffelse, at det stod med de samme tegn som der var uden på bogen. Med et skuffet blik kiggede hun op på fru McGrovan. Det eneste hun fik tilbage var to ord: ”Koncentrer dig”. Moon kunne ikke se hvad det skulle nytte, men prøvede alligevel at koncentrere sig så meget hun kunne. Først lukkede hun øjnene, og prøvede så at koncentrere sig om den åbne bog i hendes hænder. Da hun tænkte at hun havde siddet sådan længe nok, åbnede hun det ene øjne en smule på klem, men så til sin skuffelse, at det stadig var de samme tegn som før. Moon, der var usikker på hvad der skulle være sket kiggede an anelse forvirret på forstanderinden: ”Hvad var det helt præcist der skulle være sket?” Hun lagde nu mærke til at forstanderinden også så en smule forvirret ud.

 

Da Moon sent på eftermiddagen tog hjem igen, havde hun fået svar på en hel del af sine spørgsmål, men der var stadig mange hun ikke havde fået svar på. Noget der irriterede hende var, at hver gang hun havde spurgt ind til sine forældre, havde fru McGrovan blot sagt, at hun måtte vente eller hurtigt skiftet emne. Forstanderinden havde heller ikke ville tale særlig meget om hendes kræfter. ”Det må vente til næste gang,” havde hun sagt, hvorefter Moon havde sukket meget dybt uden at det havde hjulpet det mindste. Hun var virkelig ivrig for at komme i gang med at afprøve det, selvom hun ikke rigtig vidste hvad de indebar. En ting havde forstanderinden dog fortalt. Der skulle ikke siges nogen fjollede trylleremser, men til gengæld skulle hun lave en masse fagter med armene. Det var ikke det hun havde allermest lyst til, men man ville vel vænne sig til det tænkte hun for sig selv under sin hjemtur.

Bussen holdt inde, og Moon stod ud. Det blæste en kølig vind, og hun trak jakken lidt tættere om sig. Da hun nåede til døren låste hun sig selv ind. Sharron sad i køkkenet, da hun forsigtig listede forbi hende ind på værelset.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...