Moonlight Magic

Alting forandrer sig da Moon lærer sandheden om sin fortid at kende. Pludselig lander hun i en helt anden verden, hvor der ikke kun er skoledrama, men også en krig der står for døren.


Denne historie er ikke renskrevet. Men jeg ligger i hvert fald starten på den ind her. Dette er mest kun for at få respons fra så mange som mulig. Jeg tager både imod posetiv og konstruktiv kritik. Tak for jeres meninger...

40Likes
46Kommentarer
4029Visninger
AA

2. 1. Moon

Moon vågnede ved den skarpe lyd af et digitalt vækkeur.  Hun gned sig træt i øjnene, og satte sig søvndøssigt op i sengen. Digitalurets røde tal, der stod på bordet ved siden af hende, blinkede 07:00. Hun trykkede på stop knappen og rejste sig derefter op. Hvis hun dog bare ikke behøvede at stå op, selvom hun ikke var træt. Det var en ting der irriterede hende ved skolen. Hun havde ingen anelse om hvad hun skulle bruge den til, og så tog den al hendes søvn. Godt nok trængte hun stortset aldrig til søvn. Af en eller anden grund kunne hun næsten ikke falde i søvn om aftenen, men hun var alligevel ikke spor træt når hun vågnede efter at have sovet.   

Endnu en skoledag ventede hende forude. Hun hev et par slidte jeans og en slidt T-shirt frem blandt det dyre tøj i sit walk-in-closet. Det var rigtig sødt af Sharron at købe alt det dyre tøj til hende, men det var bare ikke så meget hendes stil. Hun havde det kan på, når hun vidste at moderen var hjemme. Derefter satte hun sit lange mørke hår op i en stram hestehale, tog sin lykkehalskæde på, som hun plejede og luntede ud i køkkenet.

Halskæden havde hun haft lige så længe hun kunne huske. Det var en medaljon, der kunne åbnes, men der var intet billede i. I stedet for var der indgraveret nogle tegn der, så vidt hun vidste, ikke betød noget. Når hun tænkte efter kunne hun ikke rigtig huske hvor hun havde fået den fra. Men der dukkede altid et sløret billede op af en kvinde med smukt langt hår. Som et glemt minde, der var så langt væk at man kun kunne se en smule af det. Moon følte på en måde at hun kendte den slørede kvinde, men tænkte ofte at det måtte være ren indbildning.

 

Der duftede af hjemmebagte boller, da hun åbnede sin værelsesdør. Hun indåndede den dejlige duft, og nød den i fulde drag. Det var lang tid siden at hendes moder havde enten lavet mad eller bagt boller. ”Har du fået ferie?” spurgte hun Sharron. Hendes mor nikkede bare stille med hovedet, men fortrak ikke en mine.

Moon vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle sige, så hun tog en bolle i hånden og kyssede sin mor på kinden. Hun sagde farvel og gik ned og tog cyklen frem. Hun gabte højt og tog en bid af sin bolle før hun steg op på cyklen. Vinden i håret når hun cyklede, blev hun aldrig træt af. Der var noget over vinden. Som hvis hun var et med naturen, og kunne føle hvert eneste lille vindstød.

Moon kunne nu se det hus Kaja Keighley boede i. Et stort gult murstenshus med et spidst sort tag. Det var et villahus, der lignede alle andre i området. De var lige så triste at se på som huset, hvor Kaja boede. Hun svang cyklen til højre, og kørte hen ad indkørslen. Da hun nåede hen til huset steg hun af sin cykel, og gik hen mod døren. Kaja åbnede døren, og kom ud med et smil, inden Moon nåede hen til døren. Moon smilede venligt tilbage og steg på sin cykel igen. Hun havde stadig en halvspist bolle i hånden, som hun hurtigt spiste resten af, inden hun kørte af sted mod skolen sammen med Kaja. Normalt talte de meget sammen når de fulgtes ad om morgenen, men det var som om der var en speciel stilhed, man helst ville være den sidste til at bryde. Moon sørgede også for ikke at kigge for meget på Kaja. Det ville bare virke som om, at hun indbød til at tale og afbryde tavsheden. Hun kunne nu alligevel ikke lade være med at være glad for Kaja så dejlig glad ud i dag. Det var altid dejligt, at se nogen man holdte af være glad. Især når det var en som Kaja, der tit blev lidt overset derhjemme med alle hendes mange søskende.

 

Skolen så temmelig grå ud som sædvanligt. De to veninder parkerede begge deres cykler i cykelstativet foran hovedindgangen, der var lettest at benytte for 8. og 9. klasse. Over døren stod der med store bogstaver ’KEPLER SKOLEN’. Det var en ganske normal kommuneskole som de fleste andre. Ikke privatskole, ikke for underbegavede og ikke for overbegavede. Bare en ganske normal skole for helt almindelige elever.

Moon og Kaja gik ind i klassen. Klokken ringede, og som sædvanligt ignorerede alle den indtil, at Matematiklæreren kom. Alle satte sig nu ned og første time kunne begynde. Timen var intet ud over det normale. Lidt gennemgang på tavlen, og derefter arbejde selvstændigt. Og hvis man ikke blev færdig blev det lektierne til næste gang man skulle gennemgå på tavlen med mr. Coombs. Peter Coombs var heller ikke med til at gøre deres skolegang mere spændende. En kedelig gammel fyr med gråt hår og hornbriller. Det var ikke lige det der gjorde det store indtryk på en flok teenagere.   

Frikvarteret startede, og folk satte sig i de sædvanlige grupper og sludrede. Et par stykker ned til kiosken, mens andre gik ud for at spille fodbold. Moon plejede normalt at sætte sig sammen med Kaja og nogle af de andre piger. Men hun havde ikke så meget lyst til at tale med andre lige nu. Hun ville hellere sidde for sig selv, og tænke mens hun nød stilheden. Derfor trak hun en skolebog op af tasken, og lod som om hun lavede nogle lektier. På den måde virkede hun ikke afvisende, og folk ville ikke tro at hun var ked af det eller noget, og ville derfor ikke forstyrre hende.

Moon havde ikke noget imod sine klassekammerater.  De var bare lidt for personligt nærgående nogle gange, og blandede sig lidt for meget i ens personlige ting. Det var selvfølgelig rart nogle gange, men hun så ikke skolen som et sted man havde alle sine venner, men mere som en fase i livet hun gerne ville have overstået så hun kunne gøre noget hun interesserede sig for. Problemet var bare, at hun ikke rigtig havde fundet noget, hun syntes var spændende. Det skulle helst være noget, hvor man kunne være ude i naturen og have frihed, men hun havde ikke lyst til at være skovhugger, dyrepasser eller noget andet fuldstændigt ligegyldigt. Hun ville lave noget, der havde en betydning for hende. Derfor var det svært for hende at finde på noget, hun også kunne leve af.

Skoleklokken rev Moon ud af sine tanker, og hun opdagede at hun havde siddet og stirret med et tomt blik ud i luften. Hun skyndte sig at tjekke, om der var nogle der havde set hendes tomme blik. Det så heldigvis ikke sådan ud, men hun kunne jo altid have overset en.  Deres dansklærer, mrs. Henderson kom ind i klassen med et smil på læben. Det ar ikke altid hun var i så godt humør.  Hvilket også var forståeligt nok, når man havde været lærer i så lang tid som hende. Hun delte et par sider med kommaøvelser ud. Moon kiggede på siderne, og sukkede så for sig selv. Selv havde hun ingen problemer med at sætte kommaer, men der var stadig nogle der ikke var så gode, som Inge skulle tage hensyn til. Hun kom hurtigt igennem opgaverne, men lod som om at hun ikke var færdig, da hun ikke gad have ekstraopgaver.

Uden for vinduet dalede bladene stille ned gennem luften under egetræet. Det eneste tegn på, at man kunne se at det var efterår. De gyldne blade på jorden mindede Moon en let brise på en regnfuld efterårsdag. Hun lukkede øjnene i, og et billede af skoven i de skønneste gyldne farver dukkede op på hendes nethinde.

”Er du færdig med opgaverne Moon?” Hun blev helt forfjamsket, da hun ikke havde hørt mrs. Henderson nærme sig. Hendes kinder blev varme, da hun svarede, at hun lige manglede et par stykker. Resten af timen sørgede hun for at kigge lige ned i papiret, og undgå øjenkontakt med andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...