The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker.
Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor.
Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør.
Vil Sam kunne holde til presset?

OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6430Visninger
AA

6. Wait, what?

Sam

______________________________________

Okay Sam. Gør det! Du kan godt! Bare gå hen, og sig undskyld. Kom så Sam. Jeg stod nu udenfor skolen, og opfordrede mig selv, til at gå hen og sige undskyld til Tony. Jeg gik hen mod døren, og så at gangen var hel tom. Jeg gik ind, men stoppede hurtigt op. Tony, stod helt alene henne ved sit skab. Okay, nu har du chancen Sam! Kom så! Bare sig undskyld, også vil han ikke brække en eneste knogle, i din krop. Bare gør det. Jeg gik målrettet hen mod ham. Han så mig komme, han kiggede dødens ind i mine øjne. Allerede nu, var jeg bange. Jeg gik hen og stillede mig fora ham, han kiggede afventende på mig. Kom så Sam! You can do it!

''Øhm, Tony. Jeg vil bare sige undskyld.'' Sagde jeg. Ordene fløj ud af min mund. ''Det var ikke særlig sødt gjort af mig, og jeg vil gerne sige undskyld.''

''Det var hellere ikke sødt sagt af mig.'' Sagde han så. Jeg åndede lettet op. Puh!

''Men, jeg skulle ikke have reageret på den måde.'' Sagde jeg, med et smil til ham. Han nikkede. Samtale slut. Jeg gik forbi ham, og hen mod klasselokalet, da jeg pludselig mærkede et hårdt skub i ryggen. Jeg landede på gulvet, med et hårdt stød, jeg gled få meter hen ad gulvet. Jeg kiggede chokeret, hen på Tony, han stod med et stort smørret smil.

''Hør her, du gjorde mig helt til grin, og nu vil jeg gøre, dit liv til et helvede.'' Smilede han ondskabsfuldt til mig. Han er jo fuldstændig skudt i hovedet! Sådan virkelig skudt i hovedet. Psygopat. Sådan, bliv kørt ned af en traktor dreng!

Jeg rejste mig op, og tog min taske, og gik til time. Jeg kom forsent. Ikke noget nyt. Vi skulle læse en tekst, også besvare nogle spørgsmål. Wuhu, fedt emne. Jeg nåede kun at læse lidt under halvdelen, også var timen forbi.

''Samantha, kan jeg lige snakke med dig?'' Spurgte min lærer pludselig. Hvad nu? Han ventede, til at alle var gået ud, før han begyndte at snakke. ''Dine karakter, bliver ved med at falde.''

''Jeg ved det godt, men jeg prøver virkelig. Det er altså virkelig svært.'' Sagde jeg, han nikkede.

''Bare prøv lidt hårdere, så skal det hele nok gå.'' Sagde han med et smil. Jeg tog min taske, og gik ud af døren. Fedt. Er det bare en, allesammen vi havde Sam-Dag? For jeg er ikke blevet informeret om den. Jeg smækkede nogle bøger ind i mit skab, og tog nogle nye ud. Jeg smækkede mit skab i, og gik hen ad gangen, til den næste time. Da jeg pludselig blev skubbet ind i skabene. Jeg kiggede forvirret hen på personen, Tony gjorde det, folk stoppede op, og kiggede chokeret på ham. Seriøst Tony? Tony kiggede rundt på dem som stod og kiggede, de gik straks videre. Helt uden, at spørge om jeg var okay, eller noget andet. Spassere. Jeg rejste mig op, og gik hen mod klassen. Da jeg kom ind, stirrede alle på mig, nogle hviskede noget, til de nogle andre. Sådan fortsatte hele dagen. Folk stirrede på mig, Tony blev ved med at irritere mig. Men idet mindste, skubbede han mig ikke ind i flere skabe. Jeg lynede jakken godt op, for det var blevet ret koldt. Jeg tog min hvide løse hat på, og gik ud af døren. Jeg skyndte mig væk fra skolen, fordi jeg ville hen på arbejdet. Her i morges, fik jeg en helt vidunderlig SMS, fra Louis. Han spurgte om, jeg var på arbejde idag. Og jeg skrev ja! Jeg glædede mig helt vildt meget, til på fredag, til deres koncert! Kun 2 dage tilbage. Jeg nåede hen til Starbucks, og gik ind. Lottie stod og smilede til mig.

''Hej Sam.'' Sagde hun med et smil.

''Hej Lot.'' Smilede jeg til hende. Yeah. Jeg kaldte hende Lot nu, jeg var inde i varmen! Jeg gik hen i baglokalet, og smed min taske, og tog Starbucks t-shirten på. Jeg gik ud til Lottie, og satte mig dumpet, ned på en stol.

''Hård dag?'' Spurgte hun.

''Mon ikke!'' Svarede jeg. Der kom nogle kunder ind, jeg gav dem noget kaffe og kage, de gav mig nogle penge, jeg gav dem byttepenge. Sådan fortsatte hele dagen. Helt kedeligt. Jeg kiggede tit op på uret.

''Kan du ikke vente til, at få fri?'' Spurgte Lottie drillende. Jeg grinte.

''Nej, det er ikke det.'' Svarede jeg. Hun kiggede nysgerrigt på mig, men ekspedirede så en kunde. Jeg fandt nogle matematik frem, og gik igang med det, det måtte jeg godt for Lottie. Hun hjalp mig også ret meget. Jeg sad og knoklede med en ligning, da døren gik op. Jeg hørte Lottie sige hej, men der kom ikke noget svar. Underligt. Men der er jo altid nogen, som ikke siger hej. Almindelig høflighed. Hvorfor kunne x, ikke bare skride sin vej, jeg var skuda ærlig talt ligeglad med lignigner.

''x er 19.'' Sagde en velkendt stemme pludselig. Jeg kiggede det igennem, og rigtig nok, x var 19.

''Øhm tak.'' Sagde jeg. Jeg kiggede op på personen, og så en smilende dreng, stå og kigge på mig. Louis stod der. Mit ansigt lyste op, jeg smilede stort.

''Louis!'' Sagde jeg.

''Sam!'' Sagde han, i samme tonefald, vi grinte begge to.

''Pak dine ting, og kom med mig.'' Sagde han pludselig.

''Wait, what?'' Sagde jeg, spørgsmålet kom helt bag på mig. Eller, det var ikke noget spørgsmål, en kommando nærmest. ''Jeg arbejder Louis.'' Han kiggede på Lottie, og hun smilede.

''Bare gå, der kommer alligevel ikke særlige mange.'' Sagde Lottie. Jeg kiggede forrådt på hende. Hvor kunne hun.

''Lottie!'' Udbrød jeg i et lidt underligt tonefald.

''Sam!'' Udbrød hun, i præcis samme tonefald.

''Så tag dine ting, og kom med Sam.'' Smilede Louis til mig. Jeg gjorde som han sagde. Jeg tog jakken, hatten, vanterne, og tasken over skulderen. Jeg sagde farvel til Lottie, også fulgte jeg med Louis ud af døren.

''Hvad havde du så tænkt dig, at vi skulle?'' Spurgte jeg ham, han sendte mig et smil. Han svarede ikke. ''Louis? Hvad skal vi?''

''Vi har en vej foran os, med en masse muligheder.'' Svarede han bare. Jeg kiggede underligt på ham, men grinte så.

_________________________________

Hvad tror i,

at Louis og Sam skal?

Kom gerne med idéer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...