The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker.
Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor.
Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør.
Vil Sam kunne holde til presset?

OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6538Visninger
AA

10. Movie and a fight.

Sam

_________________________________

''Shh, i vækker hende.'' Hviskede en stemme. Jeg lå med lukkede øjne, og tog mig sammen til, at finde ud af hvad der skete. Mit hoved røg langsomt op og ned, somom jeg lå på nogens brystkasse. Men det kunne da ikke passe? Kunne det? Det sidste jeg husker er, at falde i søvn, ved siden af Harry. Lå jeg lige nu på Harry brystkasse? No way. Jeg åbnede øjnene, og kiggede forvirret rundt, de andre sad og så Tv, Harry sad ved siden af mig. Men hvems brystkasse er det så? Jeg drejede mit hoved, og så på et smilende ansigt.

''Godmorgen Sam.'' Smilede Louis til mig. Jeg satte mig op, imens jeg strakte mine arme.

''Godmorgen.'' Sagde jeg smilende. Forskellige tanker kredsede rundt i mit hoved, hvordan kunne det være, at jeg lå og sov på Louis bryst, men jeg lå ved Harry sidst jeg tjekkede? Underligt. Jeg rykkede mig op, så jeg lænede opad sofapuden. Det kildede helt i min fod. Nok mest fordi, at den sov. De andre var igang med at tage morgenmad ind, så jeg besluttede mig for, at hjælpe dem. Jeg satte benene i gulvet, og skulle til at gå, da jeg pludselig ramte gulvet. Alle de andre stirrede på mig, også begyndte vi allesammen at flække af grin. Sådan helt six-pack agtig grin. Så sød som Harry er, så hjalp han mig op.

''Hvordan kunne du falde? Der var jo ikke noget at falde over.'' Grinede Harry.

''Mit ben sov, og når det sover, så virker det sådan ikke rigtig.'' Grinede jeg. Pludselig svingede Harry mig over sin skulder.

''Harry sæt mig ned!'' Grinede jeg.

''Du falder bare igen.'' Jokede han. De andre synes det var virkelig sjovt, men Louis kiggede bare hurtigt væk, og så ind i Tv'et. Harry satte mig endelig ned på en stol, og havde sit smørret grin på. Jeg slog ham på skulderen, og han ømmde sig for sjovt. Jeg håber det gør ondt Harold. Louis kom hen, og sad overfor mig, vi begyndte ivrigt at spise af morgenmaden. Jeg var faktisk overraskende sulten. Sådan virkelig overrasket, for jeg spiste en mase slik igår, eller her i nat. Faktisk havde jeg også en lille konkurrence kørende imod Niall. Hvem kunne spise flest pandekager? Jeg var færdig efter 6 og en halv. Niall han skovlede bare panderkage, efter pandekage ind i munden. Seriøst dreng? Så jeg tabte, med en overbevisnede sejr fra Nialls side af. Vi snakkede videre, og bare havde det sjovt. Da en mobil brød stilheden. Og selvfølgelig var det min. Jeg løb hen i sofaen, og smed dyner og puder ned på gulvet, ingen mobil. Jeg løb over i min taske, og hældte alt indholdet ud af den. Stadigvæk ingen mobil. Jeg kiggede frustreet hen mod sofaen, og min opmærksomhed blev planetet på en mobil, som lå og vibreede på bordet. Jeg løb hen, og idet jeg tog den, så faldt jeg selvfølgelig, over puderne. Jeg landede i det mindste blødt.

''Hallo?'' Sagde jeg.

''Er det her Sam?'' Spurgte en meget velkendt mande stemme. Min fars!

''Far!'' Udbrød jeg, jeg smilede over hele ansigtet.  

''Sam!'' Udbrød han i samme toneanfald som mit. Det lød lidt ligesom, når mig og Louis gør det. Vi grinede begge to.

''Hvordan går det?' Spurgte han mig om.

''Det går rigtig fint faktisk.'' Svarede jeg ærligt. Det gjorde det også. ''Hvad med dig?''

''Det går stille og roligt. Jeg savner dig og mor meget.'' Sagde han.

''Jeg savner også dig far.'' Sagde jeg, jeg smilede stadigvæk stort, men det var falmet lidt.

''Der går ikke en eneste dag uden, at jeg tænker på dig.'' Sagde han. Louis og de andre begyndte, at grine over et eller andet. Og min far hørte det. ''Er du sammen med nogle drenge?''

''På en måde. Eller ja. Men der er også piger.'' Svarede jeg ham. Shot gun er ladet. Men sådan er min far ikke. Han begyndte bare at grine.

''Så det er nogle venner?'' Spurgte han.

''Ja far.'' Svarede jeg ham. Han åndede lettet op, hvilket jeg ikke ved hvorfor. ''Far, jeg har altså venner!'' Så begyndte vi at grine igen.

''Er der en specielt dreng iblandt dem?'' Spurgte han. Er i chok! Nosey, nosey dad.

''Far.'' Svarede jeg strengt, og han grinede bare. Det føltes helt dejligt, bare at høre sin far grine.

''Ja ja, jeg vil bare gerne have, at du er en lykkelig teenage pige.'' Sagde han. ''Hvordan har mor det?''

''Mor har det fint nok.'' Løj jeg. Han vidste ikke, at hun drak.

''Hun tog bare ikke telefonen, da jeg ringede til hende.'' Sagde han, det lød lidt mystisk. Meget mystisk faktisk.

''Hun er sikkert ude at handle, eller har glemt at lade den op.'' Sagde jeg. Min far lettede lidt op igen. Vi snakkede videre om noget andet, også skulle han gå. Vi sagde farvel til hende, eller vi ses, også sluttede samtalen. Jeg satte mig hen til de andre, de var igang med, at planlægge, hvad de skulle resten af dagen. Lottie skulle arbejde. Zayn og Perrie, skulle ud og spise, det samme skulle Liam og Danielle. Harry kiggede på mig, og smilede så. Jeg smilede tilbage. Hvad havde den dreng nu gang i? Men så sagde Louis noget.

''Jeg har tænkt mig, at tage i biograffen.'' Sagde han så. Vi andre kiggede underligt på ham. Sådan hvad? Helt alene? ''Vil du med Sam?'' Spørgsmålet kom helt bag på mig.

''Øhm, ja.'' Sagde jeg, han smilede stort. Igen fangede jeg Danielles blik, hun tænkte præcis det samme som mig. Vi spiste færdigt, mig og Danielle vi tog af bordet, og vaskede op, vi var helt alene i køkkenet, da jeg spurgte hende om noget.

''Hvad tror du, der er galt med dem?'' Spurgte jeg hende, hun smilede.

''Jeg ved det faktisk ikke.'' Svarede hun. Hun lød som en som løj. Vi fik gjort rent, og gik ind til de andre. De var igang med at se en film. Jeg tog alle mine ting, som lå på gulvet, og lagde dem ned i tasken igen. Jeg tog min toilet taske og noget nyt tøj, så gik jeg ud på toilettet. Jeg børstede tænder, lagde en ny enkel make-up bestående af mascara, og lidt pudder. Simple. Så skiftede jeg til nogle sorte jeans, og en sød hvid sweater. Jeg kan bare godt lide søde sweater. Så friserede jeg mit hår igennem. Jeg gik ud til de andre igen, jeg kunne mærke at Harry og Louis blik fulgte mig, imens jeg gik over med mine ting. Jeg satte mig i sofaen, imellem Harry og Louis. De sad dybtoptaget i filmen. Jeg tror vi sad og så Click, med Adam Sandler. Den var faktisk rigtig sjov. Der var ihvertfald flere gange i filmen, hvor både mig og Louis flækkede af grin. Filmen sluttede, og mig og Louis havde hvertfald fået eight-pack. De andre gik ud i køkkenet, og lavede noget frokost, så jeg sad nu helt alene inde i stuen, da Louis mobil pludselig ringede. En som hed Justin B. ringede. Originalt navn.

''Louis! Der er en som ringer til dig, en Justin B.'' Råbte jeg.

''Bare tag den!'' Råbte han tilbage. Jeg tog fat om hans Iphone, og trykkede accepter.

''Det er Louis Tomlinsons telefon, han er lige optaget af at lave mad lige nu.'' Sagde jeg. Der kom en sød latter.

''Laver Louis virkelig mad? Jeg troede han plejede at få folk til det.'' Grinede stemmen, eller Justin.

''Faktisk ikke idag. Jeg er også selv overrasket.'' Grinede jeg med.

''Og hvem er du så lige?'' Spurgte han.

''Oh, jeg er Sam. Hvem er du?'' Svarede jeg ham, med et spørgsmål. Jeg stillede mig hen i køkkendøren, Louis kiggede på mig, somom han var ved at flække af grin.

''Det er Justin Bieber.'' Svarede han. Jeg grinede.

''Ja, helt sikkert. Og min onkel er Barak Obama. Seriøst hvem er du?'' Spurgte jeg igen, fake ''Justin'' begyndte at grine igen.

''Jeg er Justin Bieber.'' Svarede han.

''Bevis det.'' Udfordrede jeg ham. Han kunne umuligt have en JB stemme.

''And I was like baby, baby, baby oh
Like baby, baby, baby no
Like baby, baby, baby oh
I thought you'd always be mine (Mine)
Baby, baby, baby oh
Like baby, baby, baby no
Like baby, baby, baby ooh
I thought you'd always be mine.''
Sang han, på kun en måde som den rigtige Bieber gjorde.

''No way!'' Udbrød jeg irriteret. ''Okay, du er den rigtige Bieber.'' Han grinede.

''Det var jo det jeg sagde!'' Grinede han.

''Man ved aldrig med Louis telefon.'' Sagde jeg. Han grinede igen.

''Det har du ret i.'' Sagde han.

''Nå, men det var hyggeligt at snakke med dig Justin. Men jeg tror godt, at Louis vil snakke med dig.'' Sagde jeg. Louis kom over imod mig.

''I lige måde Sam.'' Sagde han. Jeg rakte Louis mobilen, og satte nogle tallerkner på bordet. Vi sad alle og ventede på Louis.

''Lad os bare spise. Han kommer vel, når han er færdig.'' Sagde Harry lettere irriteret. Louis kom straks ud, og vi begyndte at spise. Det smagte virkelig lækkert. Vi sad rundt om spisebordet i nogle timer, bare og snakkede, og have det sjovt. Lidt efter lidt forsvandt de allesammen. Først Liam og Danielle, så Zayn og Perrie, så Niall og Harry. Til sidst, var det kun mig og Louis tilbage. De efterlod os med opvasken. Fedt jo. Mig og Louis fik i teamwork gjort det hele rent igen. Vi skulle allesammen mødes her i lejligheden senere. Jeg tog mine ankel støvler på, og en sort læderjakke. Det så bare godt ud, hele mit outfit passede perfekt. Louis kom og, i en blå sweater, den dreng så bare godt ud. Lige til at spise. Den sad virkelig godt på ham. Han så virkelig smuk ud, jeg var sådan helt betaget. Han tog jakke og sko på, også gik vi. Vi valgte at gå istedet for, at tage bilen. Det var også mere hyggeligt. Vi nåede hurtigt hen til biografen. Vi skulle ind og se Ted. I traileren, ser den bare virkelig sjov ud. Vi havde valgt en stor popcorn, og 2 colaer, også gik vi ind i salen, og satte os tilrette. Vi havde det sjovt, vi grinede over hver eneste lille ting. Det var virkelig hyggeligt. Ted er bare en sjov film! Har aldrig grint så meget, i en biograf, som mig og Louis gjorde. Det var virkelig sjovt. Jeg synes enelig, at filmen sluttede ret hurtigt, eller det var jo bare en normal film. Men sjove film, slutter bare alt for hurtigt. Lysene blev tændt, og vi gik udenfor igen. Det var blevet virkelig koldt.

''Jeg har aldrig grint så meget over en film!'' Grinede Louis, jeg grinede med.

''Hellere ikke mig! Det var virkelig sjovt!'' Grinede vi. Louis ringede op til Liam, for at fortælle at vi var på vej hjem. Vi gik og fjollede, skubbede lidt til hinanden, stadigvæk imens han snakkede i telefon. Vi drejede rundt om et hjørne, og gik igennem en gyde af en slags. Det var enelig en ret klam gyde, men vi gik igennem den, da vi skulle herover, så jeg var helt tryg, eller næsten. Pludselig hoppede en mand frem, jeg udstødte et skrig af chok. Mig og Louis stoppede op, han stoppede med at snakke. Louis lagde hurtigt sin mobil ned i lommen, manden smilede sådan rigtig klamt til os. Louis tog fat i min hånd, og tog mig udenom ham, men han afskærte vejen, ved at følge med.

''Vi er ikke ude på noget, vi vil bare gerne forbi.'' Sagde Louis helt afslappet og venligt. Men jeg ved han ikke var sådan.

''Ja det vil i sikkert. Men det vil vi ikke.'' Sagde han. Er jeg den eneste, som lagde mærke til ordet vi? Jeg kiggede mig bagud, og der kom endnu en mand gående imod os. Louis så det også. Pludselig trak manden en pistol frem. Ja, en pistol! Mit hjerte stoppede næsten, også begyndte det at banke virkelig hurtigt. Pludselig blev jeg revet ud af Louis hånd.

''Louis!'' Skreg jeg, ham manden slæbte mig lidt væk fra Louis, og kiggede afventende på ham. Jeg prøvede at komme fri, men han var for stærk. Hans arme holdte rundt om mig.

''Gi os så pengene!'' Råbte manden med pistolen til Louis. Louis begyndte at finde nogle penge frem.

''I må ikke gøre hende fortræd.'' Sagde han, han gav pengene til manden med pistolen.

''Jeg kan ikke love noget.'' Sagde manden som holdte mig, han sniffede pludselig ind. Han sniffede til mit hår. Der løb myrekryp hele vejen ned af mig. Det var virkelig ubehageligt.

''I har fået pengene nu, lad os nu gå.'' Sagde Louis. Manden med pistolen nikkede. Louis kom hen imod mig, men mandne ville ikke give slip på mig. Jeg prøvede at kæmpe fri. Jeg fik skudt en albue i maven på ham, han slap mig, jeg landede på jorden med et bump. Pludselig brød helvede løs. Louis ramte manden lige i ansigtet, med en knytnæve. Manden kastede sig over Louis, og begyndte at kæmpe imod ham. Jeg rejste mig hurtigt op igen, og prøvede at hjælpe Louis. Manden skubbede mig direkte ind i væggen, jeg slog mit hoved ret kraftigt, men jreg rejste mig op igen. Det var blevet lidt slørret for mig. Jeg fik skubbet manden af Louis, og Louis slog ham igen. Manden med pistolen stod helt lammet. Louis var kommet op og stå, det samme var den anden mand, de slog nu skiftevis ud mod hinanden. Jeg fik skubbet manden væk fra Louis igen, og pludselig lød braget. Braget af et pistolskud, som fløj igenem luften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...