The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker. Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor. Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør. Vil Sam kunne holde til presset? OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6275Visninger
AA

5. Louis Tomlinson.

Sam

_________________________________

Jeg stod helt lammet, helt chokeret, og kiggede på Louis ansigt. Jeg var sådan helt i chok. Han så ud, på præcis samme måde som mig. Vi prøvede begge at sige noget, men det blev ikke til nogen ord. Bare nogle øhm, og øh.

''Kender i to hinanden?'' Spurgte drengen, med det blonde hår, og den stærke irske accent pludselig, hans mund var fyldt med kage.

''Øhm ja, på en måde.'' Svarede jeg, jeg fangede hurtigt Lotties blik, hun smilede helt.

''Hvordan det?'' Spurgte Zayn.

''Øhm, jeg løb på en måde, sådan lige ind i ham.'' Sagde jeg lidt uskyldigt. Louis sad helt tavs. Jeg fik lidt røde kinder.

''Sam, det her er min bror Louis.'' Sagde Lottie pludselig. ''Louis, det her er Sam.''

''Hej, øhm igen.'' Sagde Louis pludselig, han smilede rigtig sødt til mig. Der kom en hel ny følelse frem i min mave, sådan sommerfulge agtig. Jeg havde aldrig oplevet den følelse før. Jeg smilede tilbage. Døren gik pludselig op, og der kom nogen ind. Reddet af klokken! Jeg skyndte mig op til dem, og spurgte hvad de skulle have. Lottie kom op til mig.

''Hvorfor helt genert nu?'' Spurgte hun drillende. Jeg gav kaffen til kunden, og vente mig mod Lottie.

''Jeg løb lige ind i din bror. Din berømte bror. Og pludselig sidder han lige der. Det er sådan da pinligt.'' Hviskede jeg til hende.

''Nej, det er ikke.'' Smilede hun, hun tog fat i min hånd og trak mig afsted. Hun plantede mig på en stol, og blandede sig pludselig i deres samtale.

''Hvorfor løb du endelig?'' Spurgte Louis mig pludselig, jeg vendte mit ansigt mod hans, han smilede til mig. Skulle jeg til at fortælle dem om Tony? Nej!

''Øhm, jeg skulle bare skynde mig hjem.'' Løj jeg. Okay, jeg er mega dårlig til at lyve, sådan rigtig dårlig.

''Okay Sam, vi kunne allesammen her, se at det var løgn.'' Blandede Harry sig pludseligt, jeg kiggede irriteret på ham.

''Ser i, jeg løb væk fra skolen af. Jeg havde gjort en dreng ret sur, sådan mega sur, og han løb efter mig.'' Svarede jeg ærligt den her gang.

''En dreng? Hvad gjorde du ved ham?'' Spurgte Harry igen. Okay, bare bland jer ind i mit privatliv.

''I er godt nok nysgerrige.'' Sagde jeg. De grinede kort.

''Hvornår spiller i så endelig jeres næste koncert?'' Spurgte Lottie pludselig, hun kunne godt se på mig, at jeg ikke kunne lide emnet, som var der før.

''Vil du komme?'' Spurgte Louis mig pludselig, jeg kiggede forvirrende på ham.

''Øhm, til jeres koncert?'' Spurgte jeg lidt dumt, han nikkede.

''Ja, det vil jeg gerne.'' Smilede jeg, der kom et rigtig stort smil over hans ansigt.

''Hvor længe har i egentlig været sammen, som et band?'' Spurgte jeg.

''2 år.'' Svarede Liam med et smil. Jeg nikkede. Wow 2 år, det var alligevel lang tid. De havde det også godt sammen, de grinede af hinandens jokes. En gang i mellem, kom der nogle kunder, som enten mig eller Lottie tog os af.

Klokken var ved at blive mange, og vi skulle til at lukke butikken. Drengene sad stadigvæk henne ved bordet, og grinede. Mig og Lottie tørte nogle borde af, jeg tog min anden t-shirt på, og gemte den anden, i mit nye skab. Jeg tog min jakke på, mit søde hvide hat, og mine vanter. Lottie stod også med alt sit overtøj på. Vi smed drengene ud, eller okay. Vi bad dem pænt om at gå ud. De stod nu udenfor og ventede på os. Vi steg ud i kulden, og Lottie låste døren, og satte alarm til.

''Vi ses.'' Sagde jeg til dem.

''Hvad? Du kan da ikke bare gå alene hjem, det er jo mørkt.'' Sagde Harry pludselig. Han smilede til mig.

''Øh hvad? Det gør jeg tit, det er lige meget.'' Smilede jeg til dem.

''Jeg skal nok køre dig hjem Sam.'' Smilede Louis til mig, Harry så lidt skuffet ud. Jeg sagde farvel til Lottie og de andre, så satte jeg mig ind i Louis bil. Den var virkelig flot, må jeg indrømme. Jeg gav ham adressen, og han kørte mig hjem.

''Skal du arbejde igen i næste uge?'' Spurgte Louis mig pludselig om. Hvad? Hvorfor?

''Øh ja, mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag.'' Svarede jeg. ''Hvorfor?''

''Så tænkte jeg bare, at jeg ville komme ind, og få noget kaffe.'' Smilede Louis til mig.

''Det lyder som en utrolig god idé.'' Svarede jeg, med et smil. Louis ville allerede komme igen i næste uge!

''Og du kommer til koncerten på fredag?'' Sagde han, jeg nikkede. Vi holdte nu udeforan mit hus.

''Det er så her. Mange tak, fordi du kørte mig hjem.'' Smilede jeg til ham.

''Det var så lidt Sam. Vi ses i næste uge så?'' Spurgte han, han havde et helt specielt glimt i øjet.

''Det gør vi.'' Svarede jeg.

''Øhm... Hvad nu hvis.. før?'' Spurgte han lidt usikkert. Jeg tog en kuglepen fra hans handskerum, og skrev mit nummer på et stykke papir.

''Så skriver du bare.'' Smilede jeg. Han smilede igen. Jeg steg ud, jeg vinkede hurtigt farvel til ham, før jeg gik indenfor.

Det her var vildt. Louis Tomlinson. Han var helt vidunderlig, helt sød. Han var bare alt det, som en dreng skulle have. Jeg smilede, da jeg tænkede på hans navn. Følelsen kom frem igen, den der kriplende følelse, som var helt underlig, sommerfuglene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...