The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker.
Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor.
Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør.
Vil Sam kunne holde til presset?

OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6776Visninger
AA

8. Just another normal day, or what?

Sam

______________________________________

Tja, jeg ville ønske, at jeg kunne sige at torsdagen gik helt fint. Men nej. Det ville være en stor løgn. Tony og hans aber var stadig efter mig. Ikke noget nyt. Jeg fik 02 i en dansk prøve. 00 i en fysik prøve, og 4 i engelsk. I love english. Så jeg håbede kun på, at fredagen blev bedere! Jeg glædede mig utroligt meget til koncerten iaften, jeg ved ikke helt hvorfor. Men det gjorde jeg bare, mig og Lottie skulle fyre den af! Gangman style! Ej, control igen Sam. Jeg stod henne ved mit skab, da jeg pludselig blev skubbet ind i det. Tak Tony, virkelig, tak. Lad mig sende dig blomster. Jeg håber at de æder dig. Sådan helt seriøst. Jeg smækkede mit skab i, og gik ind i biologi lokalet. Jeg skulle idet mindste være sammen med Jason, i vores projekt. Jason sad henne ved mit bord, og jeg satte mig ved siden af ham.

''Hej Sam.'' Sagde han, og sendte mig et smil.

''Hej Jason.'' Smilede jeg tilbage, Jens-Ole kom ind, og sagde vi bare skulle gå igang med at lave det vi plejede. Vi gik igang med vores projekt, om fotosyntese. Vi havde lavet en virkelig flot planche, og vi sad nu og øvede det hele igennem.

''Bare slap af Sam. Det hele skal nok gå fint.'' Smilede han til mig. Jeg var nervøs, selvom vi bare øvede. Jeg havde det ikke rigtig rart her. Det eneste sted, hvor jeg virkelig følte mig tryg, var da jeg var sammen med Louis, da jeg sang for ham, der følte jeg mig virkelig hjemme. Timen blev færdig, og jeg gik videre til den næste time engelsk. Den time gik nogenlunde fint nok, lige indtil da vi skulle lave gruppearbejde, og en masse af pigerne ville pludselig gerne, være sammen med mig. Hvad fanden sker der? Er det en af Tonys syge jokes? Jeg var sammen med en som hed Jessica, vi havde aldrig snakket sammen før.

''Hvorfor ville du gerne være sammen med mig?'' Spurgte jeg hende ligeud. Hun så lidt lam ud, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hun kom med en løgn.

''Jeg ville gerne lære dig at kende.'' Svarede hun nervøst. Jeg lod det ligge, og vi begyndte at arbejde sammen.  Timen sluttede, og jeg gik hen til mit skab. Der var en masse af pigerne som sagde hej til mig. Tony og hans aber, holdte sig faktisk væk fra mig. Sådan gik hele dagen. De fleste var faktisk venlige imod mig. Det var helt underligt, de snakkede til mig, ville sidde ved samme bord som mig, til frokost. Men så på vej til timen faldt 10'øren for mig. Jessica spurgte mig, om hun ikke måtte får Louis Tomlinson's nr.

''Hvad?'' Spurgte jeg hende. Hun kiggede nervøst ned i jorden.

''Må jeg få Louis's nr?'' Spurgte hun igen.

''Det er derfor, du har været sådan hele dagen ikke? Jeg er ked af at skuffe dig, men nej.'' Svarede jeg. Jeg gik ind af døren, og satte mig ned. Seriøst? Må jeg få Louis's nr. askigbdsufes. Ja, helt sikkert. Jeg vil give søde Louis nr til dig. Vent hvad? Søde Louis, hvor kom det lige fra? Efter timen skyndte jeg mig hjem, for at finde noget passende tøj, at have på iaften. Jeg smed den ene efter den anden bluse ud af mit skab. Det ene par bukser, efter det andet. Jeg smed mig frustreret i min seng. Det bankede på døren, og min mor stak sit hoved ind.

''Er du okay skat?'' Spurgte hun helt ædru. Jeg kiggede chokeret på hende. Hun smilede, og kom ind og satte sig ved siden af mig. ''Tøj problemer?''

''Ja. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage på.'' Sagde jeg. Hun smilede bare til mig. Det var lidt mærkeligt, for jeg havde ikke særlig tit set min mor ædru..

''Hvad skal du da?'' Spurgte hun. Jeg bed mig i læben.

''Til en koncert.'' Svarede jeg så. Der kom et stort smil over hendes ansigt.

''Med en dreng?'' Spurgte hun smilende. Nej, eller jo. På en måde. Jeg skulle jo se på 5 fantastiske drenge, og bagefter være sammen med dem.

''Nej, sammen med en veninde.'' Svarede jeg.

''Det er jeg glad for at høre.'' Smilede hun til mig. Hun gik hen i bunken og fandt nogle bordeux røde bukser frem, en hvid sød sweater. Det måtte jeg sige, mama got style! Jeg tog tøjet på, og min mor lavede en waterfall braid på mig. Jeg lagde noget hurtigt make-up.

''Du ser rigtig smuk ud skat.'' Sagde hun, jeg sendte hende et stort smil. ''Jeg har tænkt på, at jeg ikke burde drikke så meget.'' Den sætning kom helt bag på mig.

''Mener du det? Vil du virkelig gerne stoppe?'' Spurgte jeg hende om. Hun nikkede og smilede. Jeg gik hen og krammede hende.

''Jeg er stolt af dig mor.'' Sagde jeg.

''Og jeg er stolt af dig, du er blevet en virkelig stærk pige.'' Sagde hun. Hun gav mig nogle penge, og jeg tog afsted. Jeg ville gerne fortælle hende om mit arbejde, men jeg vidste ikke hvordan. Det har bare været en helt mærkelig dag. Jeg var ikke nået mere end 5 meter fra mit hus, da jeg hørte en velkendt stemme, råbe mit navn. Jeg vendte mig rundt, og så en løbende Harry komme imod mig. Han nåede mig hen til mig, og smilede charmende.

''Hej Harold.'' Sagde jeg med et smil, han skubbede kærligt til mig. ''Hvad lavede du enelig her?''

''Jeg har lige besøgt en gammel ven, da jeg så dig.'' Svarede han med et smil. En ven?

''Bare sig hvis du er såda en skør stalker.'' Jokede jeg. Vi grinede begge to.

''Glæder du dig til koncerten?'' Spurgte han.

''Rigtig meget. Det bliver ret fedt, at se jer synge sammen, og bare at høre jeres sange.'' Svarede jeg. ''Hvad er enelig din yndlingssang, af alle jeres sange?''

''Det er nok Its Gotta Be You.'' Sagde han, jeg nikkede. Jeg skulle til at spørge ham, om han ikke ville synge noget fra den, men han kom mig i forkøbet. ''Du må hører den til koncerten, så skal jeg nok pege på dig, når sangen kommer.'' Seriøst? Helt ærligt. Hvorfor så lang tid? Vi var nået lige ind i byen, da der kom nogle skrigende fans.

''Omg! Omg! Det er Harry Styles!'' Skreg den ene, til sin veninde.

''Hej piger.'' Smilede han. Den ene var ved at besvime tror jeg. De fandt noget papir frem, han skrev nogle hurtige autografer, og fik taget nogle billeder. Jeg kunne godt mærke, at de stirrede ret intenst på mig. Hver gang deres blik mødtes mit, kom der næsten lyn ud af dem. Jeg himlede med øjnene, og begyndte at gå videre. Harry indhentede mig hurtigt.

''Er du jaloux? Vil du også have taget et billede sammen med mig?'' Jokede han. Vi begyndte begge to at grine.

''Ja! Jeg ville ønske, jeg kunne få taget et billede, sammen med den populære Harry Styles!'' Grinede jeg. ''Min største drøm vil gå i opfyldelse!'' Hans hæse latter fulgte mine ører ud. Endelig kunne vi se Starbucks, vi åbnede glasdørene, og straks så vi, at de andre drenge sad derinde, og snakkede med Lottie. De smilede allesammen, undtagen Louis. Han så først så surt og irriteret på Harry, men så smilede han til mig. Det var eneligt lidt mærkeligt. Det var ligesom Harrys reaktion igår, da mig og Louis havde han sjov dag. Jeg lod tanken ligge, og gik hen for, at tage det lille forklæde på. Der var ikke kommet nogen kunder, så jeg satte mig hen til de andre. Der var en ledig plads ved siden af Louis, så der satte jeg mig. Jeg kunne flere gange mærke Lotties blik hvile på mig, men når jeg kiggede hen på hende, kiggede hun altid væk. Okay, mærkeligt? Timerne gik hurtigt afsted, og før jeg vidste af det, sad vi i drengenes bil, og kørte mod koncert stedet. Vi kom hurtigt indenfor, da der kom en masse blitz, og en masse råb. Jeg holdte mig bare tæt til Lottie. Vi kom ind i et stort rum, hvor drengene tog noget nyt tøj på, imens sad mig og Lottie i en sofa, og så noget Tv. Der gik nogle minutter, også kom de ud, med en masse mad, som vi begyndte at spise af. Selvom der var ret proppet i vores sofa, hvor både mig, Lottie og Zayn sad. Så fik Harry alligevel mast sig ind imellem mig og Lottie. Der blev bare mast sammen. Jeg kunne helt dufte hans gode parfume. Faktisk var Louis's bedre. Jeg kunne se, at Louis så irriteret ud. Han rejste sig, og gik ud af døren. Jeg kiggede efter ham, men han kom ikke tilbage. Der gik omkring 10 minutter, før jeg rejste mig op, men Harrys hånd greb fat i min.

''Hvor skal du hen?'' Spurgte han.

''Bare på toilettet.'' Løj jeg, jeg sendte ham et smil, han slap min hånd, og jeg gik henad mod døren, hvor Louis var gået ud af. Jeg lukkede døren efter mig, og så toilettet, også nogle trapper. Hvor gik han hen? Op eller ned? Pludselig kunne jeg mærke en kulde komme imod mig. Op. Jeg gik hurtigt opad trapperne, og fortrød straks, at jeg ikke havde taget min jakke med. Døren stod åben til taget, jeg gik derud. Det var blevet mørkt allerede.

''Louis?'' Kaldte jeg. Intet svar. Jeg gik lidt længere ud på taget, og så en skikkelse stå og kiggede udover London. Louis stod og kiggede udover London. Jeg gik hen til ham, og kiggede med. Det var faktisk rigtig smukt. Lysene fra bilerne, og fra forskellige huse, lejligheder, lyset fra Buckingham Palace, det så alt sammen virkelig smukt ud.

''Er du okay?'' Spurgte jeg ham, han smilede bare til mig. Der kom en rystelse igennem mig, på grund af kulden. Louis tog sin jakke af, og lagde den rundt om mig. Jeg smilede taknemmeligt til ham.

''Jeg fik det bare lidt dårligt. Det er det hele.'' Smilede han til mig, jeg nikkede, men jeg var ikke helt overbevist.

''Hvorfor undre det mig ikke, at du viser mig flere smukke steder?'' Spurgte jeg, med et smil.

''Det er vil bare tilfældigt.'' Svarede han. ''Lad os gå ind til de andre igen, vi kan ikke have, at du bliver syg.'' Vi gik ned til de andre igen. Jeg gik hen og lukkede toilet døren, og fulgte så med Louis, indaf døren. De andre sad og snakkede om noget. Harrys øjne gik fra Louis til mig, fra mig til Louis. Der kom et eller andet frem i hans øjne, men de blev hurtig normale igen. De begyndte at gøre sig klar, og mig og Lottie fandt vores pladser. Langsomt begyndte der at komme flere, og flere mennesker. Og pludselig kom deres video frem. De kom ind, og begyndte at synge deres sange. Det var sådan helt vidunderligt. Alle deres sange var ret fangene, da pludselig Harry blinker til mig, og der kommer frem, en virkelig god melodi, hvor Liam starter med at synge, også kommer Harry ind.

''Can we fall, one more time?
Stop the tape and rewind
Oh and if you walk away I know I'll fade
'Cause there is nobody else

It's gotta be you
Only you
It's got to be you
Oh, Only you.''
Sang Harry, han pegede på mig under sangen. It's gotta be you, det var hans yndlingssang. Jeg smilede til ham. Jeg kunne godt se, at Louis ikke var helt tilfreds med det. De sang den sang færdig, og de sang flere. Pludselig kom der en stille sang, More than this fortalte Lottie mig. Jeg blev især fanget da Louis begyndte at synge.

''And then I see you on the street
In his arms, I get weak
My body feels I'm on my knees
Praying

When he opens his arms
And holds you close tonight
It just won't feel right
Cause I can't love you more than this, yeah
When he lays you down, I'm might just die inside
It just don't feel right
Cause I can't love you more than this''
Sang han, han pegede på mig, da han sang Cause I can't love you more than this. Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. Jeg blev helt betaget, det var somom alt andet i livet ikke betød noget mere. Somom at noget inde i mig faldt på plads. Jeg vidste ikke hvad, men noget faldt på plads.

Pludselig begyndte en meget velkendt sang at komme frem. Mig og Lottie sang med på den.

''Baby you light up my world like nobody else
The way that you flip your hair gets me overwhelmed
But when you smile at the ground it aint hard to tell
You don't know
Oh Oh
You don't know you're beautiful

If only you saw what I can see
You'll understand why I want you so desperately
Right now I'm looking at you and I can't believe
You don't know
Oh oh
You don't know you're beautiful
Oh oh
That what makes you beautiful.''
Og igen under hele sangen, ville Louis og Harry gerne i kontakt med mig. Det føltes ret mærkeligt, men alligevel også sødt. De sluttede deres koncert af, og mig og Lottie gik ud til dem. De lå og slappede af i sofaenerne, og bare grinede. Vi satte os ned med dem, og faldt ind i deres samtale.

''Skal vi ikke snart lave en movie night?'' Spurgte Niall pludselig.

''Vi skal se Toy Story så!'' Sagde Liam bestemt. Toy Story? Den med det talende legetøj? Iorden med mig!

''Liam, hvor gammel er du lige?'' Spurgte Zayn jokende. Liam lavede et underligt ansigt til Zayn, og som de eneste begyndte mig og Louis at flække af grin. Seriøst, hvordan kunne de andre ikke synes, at det så sjovt ud? Det var somom hans ansigt sad helt skævt! Bogstavelig talt!

''Jo, lad os holde en her i weekenden?'' Spurgte Harry, hans blik hvilede på mig.

''Vi skal faktisk ikke noget i morgen.'' Svarede Liam ham. Mig og Lottie kiggede på hinanden.

''I er også inviteret Sam og Lot!'' Sagde Louis hurtigt, jeg smilede taknemmeligt til ham.

''Hvorfor invitere i så ikke Danielle og Perrie?'' Spurgte Lottie. Der kom et stort smil på Liams og Zayns læber. Deres kærester? Det tror jeg på. ''Du kan også invitere en Harry.'' Hvad var det for et spørgsmål Lottie? Hun sagde det lidt på en bitchy måde, men jeg hørte sikkert forkert.

''Ja, det burde jeg.'' Svarede han irriteret. Men da han kiggede på mig igen, lettede han lidt op igen. Efter nogle timer, hvor vi bare sad og snakkede, så kørte drengene mig og Lottie hjem.

''Vi ses i morgen så.'' Smilede jeg til dem. De sagde Ja, selvfølgelig. Vi ses. Også smilede de, Harry smilede stort, men alligevel blev jeg endnu engang betaget af Louis smil. Jeg vinkede farvel til dem, og gik indenfor. Der duftede helt rent, i hele huset. Min mor, lå i sin egen seng og sov. Det havde været en underlig, men god dag. Men hvad havde Louis og Harry gang i? De var somom de kæmpede mod hinanden, det var helt underligt.

_________________________________

Hvad havde Louis og Harry gang i?

Vil de stoppe der?

Eller tage mere,

drastiske metoder i brug?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...