The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker.
Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor.
Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør.
Vil Sam kunne holde til presset?

OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6626Visninger
AA

20. I never told you.

Sam

___________________________________________________________________________

''Vi kan begge to lide dig Sam.''  

Harrys sætning kørte rundt i mit hoved. Ind og ud, den kørte på repeat. Hele scenenatiet var også på repeat. Da han havde sagt det, hvordan jeg havde løbet væk fra ham, som en bange lille pige. Harry havde stået helt alene tilbage på gaden, han havde ikke løbet efter mig, eller råbt efter mig. Han var vel selv i chok over det hele. I chok over, at han havde sagt det, fortalt ham og Louis hemlighed. Jeg ved ikke hvorfor jeg løb væk, men tanken om, at skulle vælge en af dem, tanken om, at miste dem begge, det gjorde ondt. Det gjorde mig ked af det, sårbar.

Hele sætningen, kørte stadigvæk rundt i mit hoved, stadigvæk efter 1 uge. Jeg havde undgået, at møde dem, eller nogle af de andre drenge. Taget forskellige veje til skole, gået ind af forskellige indgange. Men før eller senere, ville de finde mig. Også vil jeg stå til regnskab, de ville sikkert forlange, at jeg valgte en af dem. Men det er jo svært. Eller er det? Jeg er forvirret.

Jeg kiggede på mig selv i spejlet, og jeg så på en kujon. Jeg satte mit hår op, i en løs hestehale, og lagde lidt mascara. Jep, stadigvæk en kujon. Jeg tog min taske, og gik ned af trapperne. Min far sad ude i køkkenet og drak sin kaffe, ligesom han altid plejede at gøre. Jeg tog noget yougurt, og begyndte at spise det. Min far betragtede mig, og jeg vidste hvad han ville begynde på.

''Hvorfor ignorere du dem?'' Spurgte han mig, jeg sukkede. Jeg kunne ikke fortælle det, det ville sikkert lyde ret selvisk af mig. Jeg ved det ikke.

''Det skal jeg nok gøre senere.'' Svarede jeg ham. Jeg løj, og min far vidste det godt. Jeg spiste færdig, og tog mit overtøj på. Jeg svingede tasken over skulderen, og gik udenfor i kulden. Jeg nåede hen til hækken, og kiggede efter nogle af drengene, men jeg kunne ikke se dem, så jeg gik ud på vejen, og gik hen mod skolen. 

En god nyhed er, at Toby er helt færdig med mig. En dårlig nyhed er, at han nu går ihærdigt efter en lidt buttet kejtet dreng, som hedder Jett. Jeg, som en af de eneste, prøver at stoppe det, når jeg ser det. I forgårs, tror jeg faktisk, at jeg så nogle røde ar på hans håndled. Han skar i sig selv. Jeg fik det virkelig dårligt omkring det, jeg ville gerne snakke med ham, omkring det, men jeg har aldrig fundet ham alene. 

Jeg var nået halvvejs, da jeg hørte nogle råbe efter mig. Jeg vendte mig skræksslagen mod stemmen, og så at Louis kom løbende efter mig. Fuck nu også, altså nej! Bullshit. Jeg løb hurtigt over gaden uden, at kigge mig for. Men heldigvis ramte ingen biler mig. Jeg løb videre hen af gaden, pludselig fik jeg øje på Harry som kom løbende imod mig også. Jeg drejede ind ved en gyde, der var noget et nethegn, jeg løb hen til det, og kastede min taske over, for jeg selv usikkert kravlede over det. Jeg hoppede ned på den anden side, og samlede min taske op, før jeg løb videre. Jeg løb over gaden, jeg kunne nu skimte skolen, jeg løb hurtigt derhen, og stoppede op ved hækken, jeg havde tit gået igennem her, så idag var ingen undtagelse. Jeg løb stille hen til skolens indgang, og gik ind. Gangen var fyldt med elever, en hel normal morgen. Jeg gik hen til mit skab, og smed min taske og jakke derind. Jeg kunne skimte Jett ud af øjenkrogen, jeg vendte ansigtet mod ham, og smilede, han så mit smil, men smilede ikke tilbage. Jeg lukkede skabet og gik til time. 

Hele dagen sneglede sig afsted. Jeg var ikke rigtig fokuseret, jeg var lidt ligeglad med timerne, faktisk så var jeg faktisk pisse ligeglad, hvorfor EU hedder EU, altså nok fordi det er Europa. Jeg spildte min tid her. Endelig ringede klokken ud, og jeg rejste mig langsomt fra min plads. Jeg gik forbi den fyldte gang, og åbnede mit skab. Jeg proppede mine bøger i min taske, da jeg først hørte grinende. Jeg kiggede rundt, og så en stor cirkel af mennesker. Jeg gik derhen, og skubbede mig foran. Jeg hørte et latterbrøl. Jett lå på gulvet, og tog sig til sin næse, som der kom blod ud af, og Tony som stod og grinte. 

''Seriøst Tony?'' Spurgte jeg ham, jeg gik hen og gav Jett nogle papir til hans næse. Tony smilede triumferende til mig.

''Skal du hjælpe kæresten?'' Spurgte han drillende. 

''I det mindste kan han da score. Du går jo bare rundt, og har pølsefest i badet.'' Svarede jeg ham, jeg sendte ham et stort falsk smil. Take that bitch. Folk begyndte at grine. Jeg har intet imod homoseksuelle, men jeg ved bare, at Tony hader, at man kalder ham bøsse.

''Du er heldig den her gang. Men næste gang, jeg ser dig Jett, så er du færdig!'' Truede Tony. Ja uhhh, bare brug den uhyggelig trussel. Er den ikke ca med i alle de der mobbefilm? Tjo, det er den vel nok. Så originalt Tony. Den store menneske cirkel blev mindre.  Jeg gik hen til Jett og hjalp ham op. Jeg trak ham med ud på pigetoilettet, hvor jeg gav ham noget nyt papir. Jett tog imod det, og jeg kiggede på ham.

''Tak Sam.'' Sagde han bare.

''Du er nød til, at sige fra overfor ham. Ellers vil det aldrig slutte Jett.'' Sagde jeg til ham.

''Det slutter imorgen.'' Svarede han kort, og følelsesløs.

''Hvad mener du?'' Spurgte jeg ham. Han tog vejret dybt.

''Du må ikke komme i skole imorgen.'' Svarede han bare. Hvad? Hvorfor ikke?

''Ja, det vil jeg også gerne, lade vær med. Men min far slår mig ihjel hvis jeg ikke er i skole.'' Sagde jeg.

''Hvis du kommer imorgen, bliver du slået ihjel.'' Sagde han. Vent hvad? Sagde han virkelig det? Jeg blev overrasket over det, så jeg så måske lidt bange ud.

''Du må ikke komme i skole imorgen.'' Sagde han igen, også gik han hurtigt ud af døren. Jeg kiggede chokeret efter ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller reagere. Jeg gik ud fra toilettet, og hen mod skabet, og tog min jakke på. Jeg smed tasken over skulderen, og gik udenfor. Jeg kiggede ud mod vejen, og så at Louis stod og ventede på mig. Jeg overvejede mine overvejelser, og de så ikke gode ud. Jeg sukkede dybt, og gik så hen mod ham. Jeg nåede langsomt hen til ham, og stoppede op 1 meter fra ham.

''Hej.'' Mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. 

''Hej.'' Sagde Louis, jeg kiggede op i hans fantastiske blå øjne, og han smilede til mig. Han rakte sin hånd til mig, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg tog den. Vi begyndte, at gå uden, at snakke. Jeg havde forventet stilheden ville blive akavet, men det gjorde den ikke. 

''Jeg ved godt, at Harry har fortalt det.'' Sagde han endelig. Jeg sank en klump, og kiggede op for, at møde hans øjne.

''Passer det?'' Spurgte jeg. Louis smilede så..

''Ja.'' Svarede han kort. Det boblede inden i. Sådan helt fantastisk agtigt. Sommerfugle, som bare fløj direkte ind i min mave. Det var en behagelig følelse.

''Hver gang du smiler, så lyser mit ansigt op, jeg smiler. Hvergang jeg høre dig grine, for det mig til at grine. Hvergang du laver noget dumt, får du mig til at grine.'' Sagde han. Jeg grinede kort, for jeg laver ret tit noget dumt, og hans ansigt lyste op, han smilede, ligesom han havde sagt.

''Jeg kan også godt lide dig.'' Smilede jeg til ham.

''Men du kan også godt lide Harry?'' Spurgte han. Jeg sukkede. Jeg vidste det virkelig ikke.

''Ikke som jeg kan lide dig.'' Svarede jeg ham. Han smilede til mig, og trak mig ind i et kram. Det føltes godt, at komme ud med det hele. Det føles godt, at fortælle Louis hvordan jeg det med med ham. Det var godt.

Vi stod udenfor mit hus, Louis kyssede mig på panden, og gik så. Jeg gik på flyvende skyer indenfor. Lidt en overdrivelse, men jeg havde det helt fantastisk! 

Jeg spiste noget mad, og lagde mig ind i stuen, og så noget TV. Jeg besluttede mig for, at tage en lille lur, for jeg var ret træt. Før jeg faldt helt i søvn, tænkte jeg igen på Jetts ord.

''Du må ikke komme i skole imorgen.'' Hvad mente han?

_______________________________________________________________________________

Undskyld for den LANGE ventetid!

Jeg har bare ikke rigtig følt for det, og følt mig rigtig nede.

Så beklager, for det lorte kapitel...

 

Men, hvorfor tror I, at Sam ikke må komme i skole?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...