The best day of my life - 1D

Den 17-årige Sam, lever et hårdt liv. Hendes far er i krig, da hendes far tog afsted, begyndte hendes mor langsomt, at blive en alkoholiker.
Sam bliver mobbet i skolen pga. sin mor.
Men én dag, så løber Sam lige ind i Louis Tomlinson, den berømte sanger fra boybandet One Direction. Senere, får Sam et job i Starbucks sammen med hans søster, Lottie. Louis bliver langsomt forelsket i hende, ligesom en af hans venner gør.
Vil Sam kunne holde til presset?

OBS: Jeg ved godt at Louis er sammen med Eleanor lige nu, og de er virkelig søde sammen! Men her, så findes hun desværre ikke.

46Likes
46Kommentarer
6621Visninger
AA

4. First day of work, and wow.

Sam

__________________________________

Normalt ville jeg sove længe, på en hel normal lørdag. Men ikke idag, min første arbejdsdag! Men jeg ville normalt, hellere ikke være hjemme en lørdag. Normalt ville dagen stå på, at jeg ville tilbringe hele min dag på bibloteket. Jeg smed benene ud af sengen, og trak i nogle sorte jeans, og en t-shirt. Jeg satte mit flotte røde hår, i en høj hestehale, og tog noget mascara rundt om mine øjne. Jeg listede ned i køkkenet, og fandt noget morgenmad. Min mor lå inde i stuen og sov. Da jeg kom ned i stuen, kom en klam luft mig i møde, beskidt, alkohol, bare en klam lugt. Jeg tog noget corn flakes, og tog det med op på mit værelse. Jeg skyndte mig at spise det færdigt. Jeg tog min jakke og lynede den, jeg tog en løs hvid hat på. Og listede ud i stuen igen. Selvfølgelig vågnede min mor.

''Hvaaad skal dju skat?'' Spurgte hun søvnig og fuld.

''Bare på bibloteket, jeg er først hjemme i aften.'' Svarede jeg. Jeg skyndte mig ud og tage mine slidte ankelstøvler på, også tog jeg ud af døren. Den iskolde morgenluft ramte mig hurtigt. men hvad havde jeg renget med, når det er midt i november måned? Jeg kom hurtigt ind i byen, Starbucks var lyst helt op, så det var nemt at se. Okay, bare gå ind af døren. Nu. Bare gå. Okay, jeg tør ikke. Hvad nu hvis, det hele bare var en stor joke? Okay, overdrivelse. Jeg skubbede døren op, og mødte den dejlige varme kaffeduft. Straks kom Siw ud, vi hilste på hinanden, og hun gav mig en t-shirt, jeg skulle have på. Den var helt sort, med et Starbuckks mærke på. Så skulle jeg have et lille forklæde på, rundtom livet. Siw, fortalte mig lidt om, hvad jeg skulle, og hvordan jeg skulle trykke på knapperne. Pludselig blev døren åbnet, og der kom en mand ind, i noget arbejdstøj. Han kom hen til skranken.

''Godmorgen. Hvad skulle det være?'' Spurgte jeg smilende.

''2 rundstykker, 6 dounuts og en kaffe.'' Smilede manden, jeg nikkede. Jeg tog rundstykkerne i en pose, lagde dountusne ned i en bakke, og lavede en kop kaffe.

''Værsgod, hav en god dag.'' Smilede jeg, han smilede tilbage. Jeg lagde pengene ned i kassen, og gik ud til Siw. Sådan blev det ved, indtil klokken blev 13, og Lottie kom. Hun byttede med Siw.

''Så, jeg læste i din ansøgning, at du er ordblind?'' Sagde Lottie pludselig, hun betjente lige hurtigt en, før jeg svarede.

''Ja, det er jeg. Alle ordene og bogstaverne, bliver blandet sammen, og det er helt kludret.'' Sagde jeg. Hun nikkede.

''Hvad så med nogle søskende?'' Spurgte hun.

''Jeg er enebarn. Hvad med dig?'' Spurgte jeg. Der kom et stort smil, over hendes ansigt.

''Jeg har en ældre storebror Louis, og 3 lillesøstre.'' Smilede hun.

''Du lød helt stolt, da du sagde din brors navn.'' Sagde jeg. Louis? Navnet lød lidt bekendt.

''Jo, min storebror, han er med i et boyband One Direction.'' Sagde hun. One Direction? Det lød lidt bekendt, men alligevel ikke. Hun gik hen til en radio, og skruede op. ''Det er faktisk dem, som synger lige nu.''

''Lets go crazy crazy crazy, till we see the sun. I know we only met, but lets pretend it love.....-''

''Jeg har faktisk hørt den sang før. En masse piger, fra min skole går og synger den.'' Sagde jeg. Klokken blev senere og senere, der kom flere kunder. Lottie kiggede tit op på klokken, somom hun ventede på nogen?

''Hvad er der enelig med din mor?'' Spurgte hun pludselig. ''Det er okay, hvis du ikke vil sige det.''

''Jo, det er fint nok. Min mor, hun begyndte at drikke, lige siden, at min far tog i krig, hun drak og drak, hun er alkoholiker.'' Svarede jeg. Hun nikkede.

''Er du okay med det?'' Spurgte hun.

''Man er vel aldrig okay om den slags. Men jeg har oplevet det igennem så lang tid, så det er faktisk normalt for mig.'' Svarede jeg ærligt. Jeg havde tit tænkt på, hvordan det ville være, hvis hun ikke drak. Om vi så ville være en hel normal familie? At hun lavede varm kakao til mig, når jeg kom hjem fra skole? Pludselig kom der en sød, velkendt dreng ind. Jason.

''Hej Sam, jeg vidste ikke du arbejde her.'' Smilede han til mig.

''Jeg fik faktisk arbejdet igår.'' Smilede jeg tilbage. ''Hvad kan jeg hjælpe med?''

''En kaffe, og et stykke chokoladekage, til at tage med.'' Svarede han. Jeg nikkede, og lavede noget kaffe til ham, og tog et stort stykke chokoladekage i en bakke. Han gav mig pengene.

''Vi ses?'' Sagde han med et smil.

''Vi ses.'' Smilede jeg tilbage. Jason gik, og pludselig kom der 4 drengene grinende ind af døren. De satte sig hen til et bord, og Lottie kom ud,

''Hej drenge!'' Smilede hun. Hun gik hen mod dem, og begyndte at snakke med dem.

''Sam, kom og hils på dem.'' Smilede hun. Jeg gik over mod dem, de stirrede ret intens på mig.

''Det er Harry, Liam, Niall og Zayn.'' Sagde Lottie og pegede på hver person.

''Hej.'' Smilede jeg venligt til dem. ''Er der noget galt?''

''Øh nej, det er bare noget pænt hår du har.'' Smilede han dreng charmerende til mig, hans krøller var da hellere ikke så grimme.

''Nå, men hvad vil i have?'' Spurgte Lottie.

''Det vi plejer.'' Smilede en dreng, med det sort hår. Zayn tror jeg. Mig og Lottie gik op, og lavede det de plejer. Lottie guide mig igennem det hele.

''Skynd dig hellere, at give ham den blonde kagen.'' Sagde hun. Jeg kiggede undrende på hende, men tog så kagen, og gik hen og gav den blonde dreng den.

''Værsgod.'' Smilede jeg til ham. Han sendte mig et stort sødt smil. Jeg gik op, og hentede nogle af kaffene Lottie stod med. Hun havde skrevet navne på dem, men det nyttede ikke noget alligevel. Jeg kunne ikke læse hvad der stod.

''Øh Lime?'' Spurgte jeg, og kiggede på Lottie, de andre begyndte at flække af grin. Okay, tak. Bare grin.

''Liam.'' Smilede han dreng til mig, han havde noget pænt brun hår. Jeg gav ham kaffen, og kiggede på en ny en.

''Det er min.'' Sagde ham den charmende dreng, med krøllerne. Harry. Jeg gav ham den med et smil. Jeg gik ud bagved, for at finde noget mere kaffe frem. Jeg kunne hører at døren pludselig blev åbnet, og at der kom nogle grin.

''Hey Lou.'' Sagde Harry tror jeg. Jeg rejste mig ud, og gik ind til de andre igen. Jeg kiggede ned i min lomme, hvor vi skrev hvad vi kunderne ønskede. Pludselig kiggede jeg op i nogle blå smukke øjne. Jeg stoppede op, og fik øje på det velkendte smil, og det velkendte hår. Det var drengen, jeg løb lige ind. Det var Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...