Svigtet

En novelle jeg skrev sidste, år da vi i skolen skulle repetere noveller inden prøveeksamen.
Sangen Never Too Late med Three Days Grace spiller lidt en rolle i denne novelle, da det var den sang, jeg hørte, da jeg begyndte at skrive, og den gav mig ligesom lyst til at skrive en trist historie.
Jeg hørte sangen på repeat, mens jeg skrev novellen, og kunne heller ikke lade være med at nævne sangen i teksten, fordi jeg syntes den på en eller anden måde passede så godt.
Selv synes jeg at musik kan vække mange følelser, og jeg syntes at historien blev så meget mere trist, når man hørte sangen i mens. Så hvis i magter det: Hør sangen først og find ud af hvad det egentlig er den handler om. (Hør den gerne i mens i læser også. Man kan høre den sang en million gange uden at blive træt af den!)

Novellen handler ganske kort om en pige, der føler sig svigtet af den person, hun elsker aller højest.

7Likes
7Kommentarer
909Visninger
AA

4. Vrede

Pludselig forsvandt hendes lyst til at græde, og hun blev gennemsyret af en forfærdelig vrede mod alt, mod hendes mor som ikke rigtig kunne tage sig sammen, hendes bror som aldrig havde tid, og den sygdom der havde taget hendes far.
Hun mærkede en beslutsomhed, som hun aldrig havde følt før. Nu var det slut. Hun ville ikke længere finde sig i, at han ødelagde hendes liv med brudte løfter og aflyste aftaler.
Hun tog med glæde imod den beslutsomhed, som vreden havde født i hende, da hun fandt sin pung, trak en tynd jakke på, fandt de nye sko, hun endnu ikke havde brugt, og kravlede ud af vinduet. Hendes mor skulle ikke vide, at hun var gået. ­­


Med raske skridt gik hun hen til banegården. Det var heldigt, at de boede så tæt på. Efter at have gået ned ad den første vej begyndte hun at løbe. Hun skulle nå det, inden hun kunne nå at ombestemme sig.
Hun stoppede først med at løbe, da hun nåede kiosken, hvori hun kunne købe en togbillet.
”Hvornår kører det næste tog til Århus?” spurgte hun, mens hun hev efter vejret.
”Der kører et tog om under fem minutter,” svarede kvinden bag skranken og sendte Maja en mærkeligt blik.
Maja tog en dyb indånding. ”Kan jeg få en billet til det tog?”
Damen så tvivlende på hende. ”Kan du nå det?”
”Det skal jeg,” sagde Maja lidt for skingert, men kvinden skyndte sig at give hende en billet, og Maja styrtede ud af kiosken. Toget kørte fra perronen på den anden side, så hun løb ned ad trapperne, ligeglad med de mennesker hun nær løb ind i, og op på den anden side.


Hun kunne se toget nu. Dørene begyndte at lukke i. Hun løb ekstra til. Hun stoppede uden for togdøren og var nær ved at falde efter at have stoppet op så pludseligt. Hun trykkede febrilsk på åbn-knappen. Døren åbnede ikke. Hun trykkede hårdere på knappen. Hvorfor åbnede dørene ikke? Pludselig lød der en lyd fra toget, døren åbnede, og hun kastede sig ind. I sammen øjeblik kørte toget, og hun så perronen forsvinde lige så stille, mens dørene lukkede.


Hun pustede ud. Det var tæt på. Hun fandt et tomt sæde, hvor hun satte sig og kiggede ud lige tidsnok til at se det sidste af byen.  Det var godt, der ikke var så lang fra Skanderborg til Århus, for hun var allerede begyndt at blive i tvivl, om det hun gjorde. Var det dumt? Hun vidste jo slet ikke, hvor Magnus var, gjorde hun? Maja knyttede hænderne og borede neglene ned i håndfladerne.
Hun måtte ikke blive svag nu. Hun skulle finde Magnus, og fortælle ham hvor forkert det var, det han havde gjort mod hende. Hun brugte det meste af den femten minutter lange togtur på at forestille sig selv råbende ad Magnus, om det han havde gjort, hvorefter han ville sige undskyld og købe hende en is, inden de tog toget tilbage til mor. Ligesom i gamle dage, bortset fra at hun aldrig råbte.


Af en eller anden grund gjorte det hende trist. Hun elskede Magnus. Hun ville bare have, at han kom hjem til hende. Maja bed sig i kinden. Hun havde bare lyst til at tage hjem igen.
Toget kørte ind ad perronen, hun kunne bare købe en billet tilbage til Skanderborg. Hun kneb øjnene sammen. Det skulle ikke være forgæves det her. Hvor blev alt beslutsomheden af? Dér. Der var den. Hun ville ikke lade Magnus slippe af sted med at brænde hende af igen og igen.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...