Svigtet

En novelle jeg skrev sidste, år da vi i skolen skulle repetere noveller inden prøveeksamen. Sangen Never Too Late med Three Days Grace spiller lidt en rolle i denne novelle, da det var den sang, jeg hørte, da jeg begyndte at skrive, og den gav mig ligesom lyst til at skrive en trist historie. Jeg hørte sangen på repeat, mens jeg skrev novellen, og kunne heller ikke lade være med at nævne sangen i teksten, fordi jeg syntes den på en eller anden måde passede så godt. Selv synes jeg at musik kan vække mange følelser, og jeg syntes at historien blev så meget mere trist, når man hørte sangen i mens. Så hvis i magter det: Hør sangen først og find ud af hvad det egentlig er den handler om. (Hør den gerne i mens i læser også. Man kan høre den sang en million gange uden at blive træt af den!) Novellen handler ganske kort om en pige, der føler sig svigtet af den person, hun elsker aller højest.

7Likes
7Kommentarer
901Visninger
AA

3. Skuffelse

Hun havde ventet på dette øjeblik i flere uger nu. Hun havde næsten ikke kunnet sidde stille, siden hendes bror for næsten tre uger siden ringede til hende og sagde, at han ville komme hjem en tur. Han havde ikke været hjemme i over to år nu, og Maja savnede ham sindssygt meget. Mange sagde, at han var en halvskidt fyr, men Maja elskede ham over alt på jorden.
Han var efter hendes mening verdens bedste storebror. Han havde altid hjulpet hende, da hun var mindre, og alle de andre drillede hende, og han havde altid haft tid til at lege med hende.
Majas mor var også blevet glad, da Maja fortalte hende, at Magnus ville komme hjem. Hendes mor var sjældent glad efter Majas fars død for et par år siden, og hun var begyndt at arbejde uhyggeligt meget.
Maja stormede ind i huset og smed sin taske i entréen.
Hun havde håbet, at hendes mor ville have bagt kage, men så ville hun have kunnet lugtet det, da hun kom ind. Nåh ja, hun behøvede ikke kage.


Maja kunne ikke lade være med at smile, da hun trådte ind i køkkenet, men hendes humør dalede straks, da hun så sin mor sidde alene ved det tomme køkkenbord uden så meget som tændt lys.
Maja stoppede i døråbningen og stod bare og stirrede på sin mor, indtil hun løftede hovedet.
”Magnus ringede, han kommer ikke alligevel,” sagde hun og lavede en bevægelse, som Maja vidste, betød, at hun prøvede at holde tåre tilbage. Majas mor havde fået nemt til tåre i løbet af de sidste par år. ”Han er i Århus med en ven.”


Først kunne Maja ikke sige eller gøre noget, men pludselig kunne hun ikke stå der mere og stirre på det tomme køkken, og stormede ind på sit værelse. Hendes mor kaldte efter hende, men hun ignorerede hende. Maja låste døren og smed sig i sin seng. Hun begravede hovedet i puden og prøvede på ikke at græde. 
Sådan var det altid. Han ringede og lød glad, sagde at han kom hjem en tur, og at han glædede sig til at se hende igen, men han ringede altid en uge før og sagde, at han ikke kom alligevel. Maja var sur på sig selv, fordi hun havde troet, at det ville være anderledes denne gang, men han havde lydt så glad, og han havde ikke ringet en uge inden for at aflyse.

Hvorfor kunne han ikke bare komme forbi en enkel dag? Hvorfor havde han så travlt? Inden deres fars død havde han altid haft tid nok til hende, og han havde tit smidt, hvad end han havde i hænderne, for at være sammen med hende om det så bare var for at gå en tur ned på marken og plukke en buket blomster.
Men nu? Han ringede næsten aldrig, tog aldrig telefonen og kom aldrig forbi.
Han havde endda aflyst på hendes fødselsdag i år. Hun havde været trist hele ugen op til sin fødselsdag, og den kunne hun heller ikke engang nyde uden ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...