Svigtet

En novelle jeg skrev sidste, år da vi i skolen skulle repetere noveller inden prøveeksamen.
Sangen Never Too Late med Three Days Grace spiller lidt en rolle i denne novelle, da det var den sang, jeg hørte, da jeg begyndte at skrive, og den gav mig ligesom lyst til at skrive en trist historie.
Jeg hørte sangen på repeat, mens jeg skrev novellen, og kunne heller ikke lade være med at nævne sangen i teksten, fordi jeg syntes den på en eller anden måde passede så godt.
Selv synes jeg at musik kan vække mange følelser, og jeg syntes at historien blev så meget mere trist, når man hørte sangen i mens. Så hvis i magter det: Hør sangen først og find ud af hvad det egentlig er den handler om. (Hør den gerne i mens i læser også. Man kan høre den sang en million gange uden at blive træt af den!)

Novellen handler ganske kort om en pige, der føler sig svigtet af den person, hun elsker aller højest.

7Likes
7Kommentarer
906Visninger
AA

6. Had

 

 I det samme kørte en bil ind på parkeringspladsen. Maja stoppede, måske kunne hun blive lukket ind. En halvgammel mand kom ud af bilen.
”Kan du ikke komme ind?” spurgte han, da han kom hen til hende.
Maja bed sig i læben. ”Nej det kan jeg ikke,” svarede hun.
Manden fandt en nøgle frem og spurgte: ”Har du ikke en nøgle?”
Maja tog en rask beslutning. Hun måtte simpelthen ind. ”Nej jeg har glemt den, og der er ingen hjemme.” Hun plejede aldrig at lyve.
”Så var det jo heldigt, at jeg kom nu,” smilede manden. ”Har du ventet længe?” Manden låste døren op og lod hende gå ind først.
”Et kvarter,” mumlede Maja. ”Og tak.”
”Så lidt,” sagde manden stadig smilende. Maja krydsede fingre og håbede, at hun skulle højere op end ham. ”Nå, jeg skal ind her. Det var mærkeligt, jeg har ellers aldrig set dig før. Nå, men vi ses jo måske en anden gang.”


Maja pustede lettet ud, da manden lukkede døren bag sig, og løb så op ad trapperne, til hun fandt den rigtige dør. Hun kiggede på den mørke trædør. Hendes hjerte hamrede, og det var ikke kun på grund af løbeturen op ad trapperne.
For hun vidste ikke hvilken gang den dag, hankede hun op i beslutsomheden og trykkede på dørklokken. Hårdt. Hun pressede fingeren mod knappen og kunne se et aftryk efter sin negl bagefter. Der gik et stykke tid, og der kom ikke nogen.
Maja trykkede igen på klokken, hendes beslutsomhed begyndte at smuldre, men i det samme blev døren flået op af en høj, tynd og lidt snusket dreng.
”Hvem fanden er du?” spurgte drengen med en ikke særlig behagelig stemme.
”Hvad sker der Kim?” lød en velkendt stemme fra stuen. Magnus.
”Luk mig ind,” sagde Maja med en stemme så hård og hadefuld, at hun ikke selv kunne genkende den. Hun skubbede til drengen og masede sig forbi ham.


”Hey!” råbte han efter hende, men hun var allerede på vej ind i stuen. Kim bandede og lukkede døren, inden han skyndte sig efter hende.
”Stop. Kom her!” råbte han, men Maja var nået ind i stuen. Hun satte hænderne på hofterne og sendte sin bror et hadefuldt blik. Hun hadede ham. Hvordan kunne han? Han havde svigtet hende igen og igen. Men for hvad? En ussel irriterende bums fra Århus? Han lovede til højre og venstre, men kunne ikke holde det. Hun ville aldrig tilgive ham. Aldrig.
Kim nåede bandende ind i stuen, samtidig med at Magnus spærrede øjnene op.
”Maja,” gispede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...