Smilet

Den omhandler pigen 'Smilet', som altid plejede at være glad, indtil en dag...

0Likes
0Kommentarer
385Visninger

1. Begyndelsen

 

Hun smilede altid. Hun var altid glad, man kunne se glæden i hendes øjne. Hvor end hun gik spredtes glæde, som var hun radioaktiv og udsendte smil. I skolen var alle glade for hende, for hende og hendes smil. Hun var god i skolen, hun var god til at snakke med de andre elever, og hun bakkede altid op om alt og alle. Hun var respekteret trods hun aldrig havde stillet sig op imod nogen. Hun var så smuk, hendes smilehuller, hendes flotte tænder, glæden i hendes øjne og hendes æblerøde kinder. Sådan så hun ud. Hun lignede ét stort smil, hvilket hun jo også var. Hendes navn, Smilet.

Smilet havde et andet navn, men blev kaldt Smilet, det var, hvad hun var kendt for. Selv hjemme blev hun kaldt Smilet. Det var glæden hjemme i hendes familie. Hendes smil. Men en dag forsvandt det.

Ingen vidste hvorfor eller hvordan, men det var der bare ikke mere. Hverken glæden i øjnene eller de æblerøde kinder. Hendes øjne lignede et fjernt sort hul fyldt med tomhed, og hvor hendes kinder før var røde, var der ingen farve, som var det vasket af. Hun blev meget bleg. Hendes tænder så man ikke mere. De var gemt bag den intetsigende mund, der altid var lukket. Hendes navn, Smilet. Folk vidste ikke mere, hvad de skulle kalde hende. Hun havde heddet Smilet så længe, at alle havde glemt hendes navn.

Jeg havde aldrig troet, at de skulle forsvinde. Siden dengang jeg besvimede i sneen da jeg var 7 år, da jeg måtte lære selv at kontrollere dem. Jeg blev så lykkelig. At jeg endelig havde fået mine kræfter, mit specielle element. Jeg havde godt nok fået at vide, at de en årgang ville forsvinde, men de var blevet en del af mig. Hele den snebold der fyldte mig med glæde, det var som om, den var smeltet. Og skulle der virkelig gå et helt år, hvor mine kræfter forsvandt, mens jeg var i puberteten? Jeg kunne da ikke leve uden! Men det værste var nu stadig, at de alle havde glemt mit navn i smilet. Det smil der kom, som mine kræfter kom. Det havde været fantastisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...