Dagens samfund

Dette er et essay om dagens samfund, så det er ikke en "rigtig" historie. Der var ingen kategori som passede helt, så det er røget ind under blandet. Essayet vil forekomme nogen provokerende, andre dårligt skrevet og "fundet på", og det respekterer jeg. Alle former for respons skal være velkommen, uanset karakteren deraf.

0Likes
1Kommentarer
344Visninger

1. Dagens samfund

Gravkolde ulækre celler. Små hybler muret af menneskelig intelligens og forstand. Vores eget private fængsel og gravsted. Vi er totalt isolerede, let påvirkelige og så dovne, at vi intet gør ved det. Vi bliver tvunget igennem et system, som ingen ved om der egentligt virker. Den gnavende tvivl vi er født med vokser, men ingen kan gøre noget ved den, hvis den først har bidt sig fast. Børn og unge skal være glade og lykkelige, men er det okay at det bliver på bekostning af andre? Bør man ikke opdrage ungdommen til at klare livet med et vis gran salt? Lære dem at være ordentlige overfor hinanden og respektere forskellighederne i de mennesker de støder på? Trække dem væk fra den uvirkelige verden der kendetegner de groteske computerspil? De spil der gør os til konfuse måbende zombier, hjernedøde gubier, der når tiden kommer, vil blive knust af samfundets mange forventninger og krav. Vi svømmer i et endeløst trøstesløst hav. Et ulækkert kogsammen af usikkerhed, håbløshed og frygt. Klammere og mere skadelig blanding er svær at finde. Det er det, som en stor del af os unge bader os i. Hvorfor gør vi det? Det er jo ikke fordi at vi selv har lyst til det. Er det en generel negativ og skadelig holdning i samfundet, som bliver trukket ned over hovederne af os? Eller er det en medfødt svaghed i den menneskelige psyke?
Vi er en udviklet, alt for udviklet, race, en som næsten udelukkende styres af intellekt og fornuft. Men intellekt, og især fornuft, kan vildledes og spores ind på de mest syrede, surrealistiske og lammende frygtelige baner. Baner af mørke og galskab, måske forklædt som en lyserød oppustet hoppeborg, et sted hvor naturlovene bliver sat ud af spil og sindssyge tanker hersker. Et sted som mange ønsker sig hen til uden at vide det. Men er det på grund af det forvirrende samfund vi lever i? Jeg kan huske mangen en gang, hvor jeg har ønsket mig selv hen hvor peberet gror, og det tror jeg også andre gør i ny og næ, oftere end de selv vil indrømme. Det må næsten være på grund af de pokkers mange pligter, byrder og ansvar som vi konstant har hængende over hovedet. Gylle som bliver jævnt fordelt udover borgerne i den tro, at de vil vokse sig store og stærke, høstklare, og det er der også nogen som gør, bare ikke alle. I ethvert samfund vil der være tabere, og i vores, er det blevet de unge. Det er jævnt kedeligt, men det er sådan det er. Vi bliver fortsat pisket fremad, hurtigere og hurtigere. Til hvilken nytte? En fortsættelse af det ukuelige samfund som er ved at drive sig selv i døden. Dette galskabens ridt vil til sidst få en ende, ragnarok, hvor frænde går i flæsket på frænde.
Det er opdragelsen i dag, at mase sig frem i tilværelsen på bekostning af alle andre. En opdragelse der tager liv og skubber andre i mørket, en forpestning af alt det gode ved ungdommen, og senere manddom og alderdom. Jeg er altid selv blevet opdraget med fornuft og respekten for andre, men jeg har set andre, som har virket totalt ligeglade med deres medmennesker, så længe de ikke voldte problemer. Dem er der for mange af, det er en ond cirkel, for der kommer kun flere. Hvad kan vi dog gøre ved det? Skal vi gøre noget ved det, eller er vort samfund toppen af poppen som det er lige nu? Det håber jeg ikke. Jeg håber at man vil kunne se tilbage på de mørke tider, med et smil om læben, i morgendagens samfund. Dagens samfund. Ikke noget at råbe hurra for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...