P.S. I mean forever. - One Direction

Kærlighed er ikke en nem ting, man kan ende med at såre en person eller flere. På et eller andet tidpunkt må man give slip på den man elsker. Valerie Cole var lykkelig sammen med Zayn Malik i skolen. Ingen havde set nogen som dem før , og det kom bag på alle da Valerie flyttede uden at sige noget, det eneste der var tilbage, var et brev som kun Zayn fik.
Valerie er flyttet til Irland for hendes forældre var blevet skilt, så hun flyttede sammen med sin mor til Irland. Valerie anede faktisk ikke hvorfor de blev skilt og hendes mor vil ikke sige noget om det. Valerie brænder for at vide sandheden om det, så på hendes atten års fødselsdag vælger hun at flytte tilbage til England, men den her gang er det London fordi hun ved at Zayn er verdens kendt og han bor ikke i West Lane, Bradford, mere. Valerie har planer om at få Zayn tilbage, men vil han overhovedet have noget med hende at gøre? har hun tænkt det hele ordenligt igennem eller vil det hele gå galt?
Læs og find ud af det.

9Likes
6Kommentarer
752Visninger
AA

3. Der er en du skal møde.

 

 

Jeg rykker mig væk fra hende efter lidt tid. ”Hvem er du?” Jeg kigger på hende med spørgende blik. ”Jeg er din fars kæreste,” hun smiler. ”Okaay,” jeg er forvirret. Hun er jo kun 19 – 20 år, så hvordan kan min far dog være faldet for hende? Hun begyndte at grine helt vildt meget, ”der fik jeg dig. Jeg er jo din kusine,” hun griner meget og ligger armene omkring mig. Jeg trækker mig væk fra hende. ”Lexie?” Jeg ser på hende med et smil, ”nemlig.” Hun krammer mig og smiler stort, ”hvor er far?” Jeg kigger på hende og smiler. ”Han er på arbejde,” ”Hvordan kunne du tro jeg var din fars kæreste?” ”Jamen det sagde jeres chauffør,” jeg smiler flovt. ”Din far har også en kæreste, men en der er på alder med din mor. Din far var så venlig at lade mig bo hos dem, han tjener rigtig mange penge, så ingen af os lider.” Hun blinker med et ene øje. ”Nå, men vi ses senere, jeg tager hjem til min lejlighed.” Jeg smiler stort. ”Ja, vi ses søde.” Hun krammer mig kort inden hun vender sig om og går.

Jeg tager min mobil op og går ind på maps, jeg søger på den gade jeg skal bo på. Der er kun 1 km. Der hen, så jeg begynder at gå og jeg vil nok være der omkring 5-6 minutter. Hvis jeg altså går den rigtige vej.

Der er gået 10 minutter og jeg har fundet det, det var lidt svært i starten. Jeg stikker nøglen i låsen og drejer den stille. Jeg rykker ned i håndtaget, døren går stille op. Jeg har aldrig rigtig set den indeni, men min far forslog den og han ved at jeg ikke er til en alt for stor lejlighed. Jeg kigger ind og smile svagt. Jeg går ind i den lille gang, den er ikke så stor. En lys brun farve og trægulv. Ingen møbler endnu, men det kommer snart. Jeg stiller mine sko og smider min jakke på gulvet. Jeg åbner den lille dør med vinduet i, man kan ingenting se igennem, men man bliver stadig helt spændt.

Døren åbner og jeg ser ind i stuen, den har en fin størrelse. Jeg smiler og går rundt i resten af huset.

*

Jeg åbner øjnene og strækker mig. Det skal nok blive en god dag, når jeg altså får købt resten af mine ting. Jeg gaber kort, da min mobil begynder at ringe. Jeg tager den op og ser på den. ”Mowe..” Det lyste op på mobilen, men jeg orker virkelig ikke at snakke med hende lige nu. Hun skal bare lige forstå jeg er ”sur”.

Jeg rejser mig og trækker i noget joggingtøj, mit hår blev til høj hestehale. Jeg tog lidt pudder og så er jeg klar. Jeg åbner døren og forsvinder ud af den. Jeg ved faktisk ikke hvor jeg skal gå og finde morgenmad, så jeg må vel bare gå ind til jeg finder et sted hvor jeg kan spise. Jeg kigger omkring indtil jeg får øje på café. Jeg smiler kort inden jeg går hen til den.

”Hej, hvad skal de være?” Drengen bag disken smiler. ”En café og sandwich nummer 3.” Jeg smiler igen til ham. ”Okay, her er dit nummer og når dit nummer kommer på skærmen, kan du hente det.” Jeg nikker og sætter mig ved et bord. Jeg er virkelig træt, jeg var oppe til klokken 04.00 fordi jeg vil sætte ting på plads. Jeg fik tingene i køkkenet og på badeværelset færdig, så nu mangler jeg kun stuen, soveværelset og gangen.

Jeg kigger op på skærmen, det er mit nummer. Jeg rejser mig og går der hen, jeg smiler kort og giver mit nummer. ”Ja, her.” Han smiler og giver mig madet. Jeg nikker som tak, inden jeg går over på min plads. Jeg er stadig træt og orker faktisk ikke noget i dag. Jeg kigger på mobilen i det samme sekund med at den ringer. Jeg regner allerede med at det er min mor, men det er faktisk min far.

”Hej far,” jeg smiler lidt.

”Hej Valerie,” han lyder vildt glad og det er dejligt.

”Hvad så far?” Jeg tager en bid af min sandwich.

”Det er så dejligt at du er kommet tilbage.” Han lyder meget glad og det gør mig glad.

”Jeg er også glad for at være tilbage,” jeg griner lidt.

”Nå, men jeg vil høre om du kunne komme hen til mig i dag, der er en du skal møde.” Han lyder meget glad.

”Desværre jeg skal ud og finde møbler, til min nye lejlighed.” Jeg lyder lidt mindre glad.

”Så kan du bare komme når vi skal spise,” han humør lød ikke til at være blevet værre.

”Ja, det kan vi godt sige.” Jeg smiler stort.

”Okay lille skat, så ses vi der.”

”Jep, vi ses far.” Og med de ord lagde jeg på.

-------------------------------------------

Ej, undskyld ventetiden men jeg har bare ikke rigtig haft noget tid til at skrive.

Jeg kunne ikke rigtig finde lysten til at skrive, så det tog lidt tid for mig at finde på noget, så det er ikke så langt og jeg vil bare have det overstået, det næste bliver længere. :-D Håber i stadig i kan lide det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...