P.S. I mean forever. - One Direction

Kærlighed er ikke en nem ting, man kan ende med at såre en person eller flere. På et eller andet tidpunkt må man give slip på den man elsker. Valerie Cole var lykkelig sammen med Zayn Malik i skolen. Ingen havde set nogen som dem før , og det kom bag på alle da Valerie flyttede uden at sige noget, det eneste der var tilbage, var et brev som kun Zayn fik.
Valerie er flyttet til Irland for hendes forældre var blevet skilt, så hun flyttede sammen med sin mor til Irland. Valerie anede faktisk ikke hvorfor de blev skilt og hendes mor vil ikke sige noget om det. Valerie brænder for at vide sandheden om det, så på hendes atten års fødselsdag vælger hun at flytte tilbage til England, men den her gang er det London fordi hun ved at Zayn er verdens kendt og han bor ikke i West Lane, Bradford, mere. Valerie har planer om at få Zayn tilbage, men vil han overhovedet have noget med hende at gøre? har hun tænkt det hele ordenligt igennem eller vil det hele gå galt?
Læs og find ud af det.

9Likes
6Kommentarer
801Visninger
AA

2. Dame?

Min langefinger kører hen over kassen. Jeg skulle flytte i morgen og det bliver dejligt. Ikke det at jeg ikke elsker min mor, men jeg trænger bare til at komme tilbage til England og ikke mindst finde ud af hvad der skete den gang mellem mine forældre. Jeg kan bare ikke glemme det skænderi de havde, om hvor jeg skulle være og ikke være, men det endte med at min mor tog mig med. Jeg lukker øjnene og tænkte tilbage som om det var i går.

”Du kan ikke tage hende med!” Min far var vred som aldrig før og jeg hadede at se på det. ”Hun er min datter og hun kommer med mig, om du så vil have det eller ej!” Min mor var mindst ligeså vred som ham. ”Hun er ligeså meget min som hun er din og jeg lader dig ikke tage hende fra mig!” Han holdte pause, pga. af alt de vrede han havde inde i kroppen. ”Du ødelægger vores datters liv, hvis du tager hende med dig, hun har hele sin familie og sin kæreste her. Forstår du det?” Jeg kunne ikke klare at høre på det, jeg sad ude på gangen og holdte mig for ørerne så jeg ikke kunne høre det, men jeg hørte alt… Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg var en ”stor pige” og jeg hadede at græde foran flok. Jeg rejste mig og løb op af trappen, jeg smed mig i sengen og begyndte at græde mere end før. Det ene efter det andet hulk forlod min mund og de ville ikke stoppe, tro mig fordi jeg prøvede virkelig. Alle mine tanker lå på min familie og ikke mindst Zayn som jeg ikke ønskede at miste. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige farvel…

Jeg åbner hurtigt øjnene. Det er for hårdt at tænke på, jeg skal nok finde ud af det hele, så om det bliver det sidste jeg gør. Jeg løfter kassen op og går ud i stuen hvor min mor sidder. ”Mor jeg går lige ud med min kasse, så de kan køre mine ting af sted.” Mumler jeg og går ud med den, før hun når at svare. Jeg ved at hun ikke kan klare at jeg skal flytter væk fra hende, men så tænk på far som også har mistet mig.

Jeg skal holde op med de triste tanker jeg har. Hvorfor jeg har de tanker, det ved jeg faktisk ikke, jeg burde kun have glade tanker. ”Mor jeg går i seng nu, så jeg kan være frisk til i morgen.” Hun nikker lidt imens hun snøfter. ”Hey mor,” mumler jeg og går over til hende.  ”Mor jeg vil bare gerne se far,” mumler jeg stille og ser på hende. ”Jeg forstår dig, ” siger hun og smiler. ”Godt, jeg går som sagt i seng nu,” siger jeg og så på hende. ”Ja godnat,” siger hun og krammer mig. Jeg krammer med inden jeg rejser mig og går ind på mit værelse. Jeg tager mit tøj af og smider det til vask, inden jeg smutter ind i min seng. Jeg slukker lyset og ligger mig under vores ekstra dyne, eftersom min dyne er på vej til England.

 

*

 

Jeg åbner øjnene med en mærkelig følelse i maven, det er nu jeg skal af sted, det føles bare så mærkeligt. Med sukkene skridt går jeg over og tager det tøj på jeg havde fundet frem i går. Jeg tager det på ret langsomt inden jeg går ind til min mor så jeg kan sige farvel. ”Mor jeg skal af sted nu, så jeg kan nå flyet. Du vil stadig gerne køre mig?” ”Nej skat, jeg kan ikke køre dig i dag desværre.” Jeg kigger på hende, ”hvad er da kommet i vejen?” Jeg er vred, det kan hun ikke bare gøre nu! ”Jeg har et job at passe, så jeg har ikke tid til dig.” Mumler hun. ”Jeg er så træt af dig mor, det her er den måde du vil sige farvel til mig og sådan skal du få det. Jeg tager af sted til England imens jeg er sur.” Siger jeg ret irriteret. ”Ja, men så må du bare komme sur hjem,” siger hun og smiler flask til mig. ”Hvis jeg kommer tilbage.” Vrisser jeg. Hun kigger såret på mig, men jeg er ligeglad for jeg skal af sted nu hvis jeg skal nå flyet. Jeg går ud i gangen og tager mine sko på og min vinterjakke for det er ret koldt udenfor. Jeg tager den taske jeg skal have med om bord på flyet, den indeholder en tegneblog fordi jeg elsker at tegne, tre blade, hørertelefoner, min ipod touch, pas, pung, kuglepind, mobiloplader og lidt make up. Jeg åbner døren og ser kort tilbage på min mor som står og kigger trist efter mig, men det er på tide at jeg ikke giver efter for min mor mere. Jeg drejer mit blik væk og går ud. ”Farvel,” siger jeg lidt højt inden jeg smækker døren i og går ned af bakken hvor vores hus ligger. Jeg tager min mobil op for at ringe efter en taxa. Der går ikke særlig lang tid før den bliver taget.

”Hej, kan vi hjælpe med noget,” spørger en venlig stemme som jeg godt kendte.

”Hej Megan,” siger jeg. Jeg kender hende ikke rigtig, vi har bare været til en fest sammen før og gået i klasse sammen, hvor vi nogen gange var i gruppe sammen. Hun er sød nu

”Valerie?” spørger hun.

”Jep, kan jeg ikke få en taxa hjem til mig nu?” Jeg smiler kort.

”Jo, den er der om 5 minutter,” siger hun venligt.

”Godt søde.” Jeg skulle til at ligge på da hun siger:

”Hvad skal du bruge en taxa til så tidligt?” Hun lyder meget nysgerrigt.

”Jeg skal jo flytte til England, det har jeg sagt.” Siger jeg.

”Nåår ja, god tur til dig. Det bliver ikke det sammen uden dig.” Siger hun og lyder lidt dum.

Jeg griner lidt. ”Nok ikke, men du kan måske komme til England en gang?”

”Det vil være fedt.” Siger hun glad.

”Var det ikke en god idé at ligge på, er du ikke på arbejde?” Spørger jeg.

”Øhh jo, det er jeg faktisk. Vi ses,”

”Vi ses,” griner jeg.

Jeg sætter mig ned på en sten og venter på taxaen, der er nok ikke så lang tid til den kommer. Jeg tog min mobil ned i lommen lige da taxaen kommer. Manden der kører åbner vinduet. ”Valerie Cole?” Han er helt sikkert ikke her fra, det kan man høre på hans stemme. ”Jep,” siger jeg og smiler. Jeg åbner døren og sætter mig ind. ”Til lufthavnen,” kommander jeg. Han griner kort, ”javel.” Siger han og kører mod lufthavnen.

Det tager ikke så lang tig at komme der ud til lufthavnen. ”Tak for turen,” siger jeg og giver ham pengene. ”Det var så lidt,” jeg smiler kort til ham inden jeg lukker døren og går ind.

Jeg gik hen til der hvor jeg skal tjekke ind. ”Hej,” siger jeg og ser på damen. ”Hej, hvad hedder du?” Hun så med et venligt blik på mig. ”Valerie Cole,” siger jeg venligt. Jeg kan ikke forstå hvorfor alle er venlige, jeg er faktisk ikke rigtig i humør til det. Jeg har lige sagt til min mor at jeg nok aldrig vil se hende igen og jeg er stadig sur på hende efter det hun gjorde. Hun er vel nåd til at give slip på et eller andet tidspunkt. ”Her er din billet, har noget bagage med?” Hun kigger på mig, ”hvad? Ej, undskyld jeg lyttede ikke lige,” Jeg kigger flovt på hende, ”det er okay, jeg spurgte bare om du havde noget bagage med?” Utroligt hun stadig er så venlig, måske er det en del af jobbet? Nå ja, det har jeg ikke tid lige nu. ”Nej det har jeg ikke,” siger jeg og smiler lidt. ”Okay, så skal du bare tjekke ind og så kan du se hvornår du skal med.” Jeg nikker bare og går der hen.

Jeg hader sådan nogle tjek, det er ikke særlig sjovt. Jeg slap heldigvis for at jeg fik den der ting, jeg kan virkelig ikke huske hvad det hedder, nå men det kan altså være lige meget. Jeg går op til den lille restaurant som er der. ”Hej,” siger jeg og jeg vil gerne smile, men jeg orker det bare ikke lige nu. ”Hej,” han lyder det at orker det her lige så meget som jeg. ”En vand, tak.” Han nikker bare og går over efter en, imens fandt jeg mine penge frem. ”Her,” siger han og giver mig den, ”her.” Mumler jeg og går hen til en stol. Nu skal jeg bare vente lidt endnu inden jeg skal med.

Jeg lukker øjnene bare for at slappe lidt af inden jeg skal med flyet, men jeg er alt for træt og jeg er bange for at jeg falder i søvn. Jeg åbner øjnene og kigger mig omkring, der er egentlig ikke særlig mange mennesker herinde lige nu, men der kommer nok flere.

Jeg ser op på tavlen hvor der står hvornår mit fly er her og det her her nu. Jeg rejser mig og går mod flyet. Jeg er glad for at jeg skal flytte, men jeg vil savne min mor. Jeg ser nummeret jeg skal ind ved. Jeg går der ind og stiller mig i kø, der er ikke så mange mennesker her så jeg går ud fra at det ikke er et stort fly vi skal med.

Det blev endelig min tur, ”hej.” Siger jeg og smile svagt. ”Hej, kan jeg se dit pas og billet?” Jeg nikker og giver ham det. ”Ja, du kan gå ind nu,” siger han med et smil. Jeg nikker bare og går ind i flyet.

Jeg finder min plads og læner mig tilbage i stolen. Jeg er træt og vil egentlig bare sove, men jeg ved at man skal se en video om sikkerhed, jeg har set den før og den er vildt kedelig. Jeg kigger på skærmen som kører ned.

 

*

 

Jeg er lige kommet ud af flyet, jeg har sovet nok hele vejen eller næsten. Det var ret dejlig, jeg elsker at sove. Bare kald mig doven. Jeg smiler mens jeg går ud af lufthavnen. Jeg kigger efter en taxa der kunne hente mig, men jeg kan ikke se nogen. Jeg mærker et prik på min skulder, jeg kigger tilbage på personen. ”Er du Valerie Cole?” Jeg kigger forvirret. ”Jeg er din chauffør.” Han smiler venligt til mig. ”Okay,” jeg er stadig forvirret… ”Denne vej,” jeg nikker bare og går efter ham. Han har meget fint tøj på af en chauffør. Han går over til en limousine, ”skal jeg med den der?” Jeg ser på den hvide limousine, ”ja? Det er fra din far Cliff Cole? Ikke sandt?” Jeg nikker og smiler stort. Hvor havde han alle de penge fra? Han åbner døren for mig, jeg smiler venligt til ham og går ind. Den er virkelig fin indeni, jeg kan ikke forstå hvorfor eller hvordan min far har penge til det her? ”Du kan bare tage noget at drikke,” han kigger kort tilbage på mig ind af det lille vindue. ”Okay,” jeg kigger rundt og får øje på charmpage. Jeg rykker mig der hen og tager et glas op og begynder at drikke.

”Vi er her nu, unge dame.” Han åbner døren og hjælper mig ud. ”Hvor er vi?” Jeg ser op på en kæmpe hus? ”Du er hos Mr. Cole,” han ser forvirret på mig. ”Okay, normalt bor han i en lejlighed?” Jeg kigger forvirret på ham. ”Du har vidst ikke hørt særlig meget om din far?” Han smiler. ”Åbenbart ikke..” Jeg kigger på ham og smiler flovt. ”Jeg vil ikke fortælle dig det her, men jeg hedder John og er din far og hans kærestes chauffør. ”Min fars kæreste?” Jeg laver store øjne, han har slet ikke fortalt mig noget. ”Jeg skal nok ikke fortælle så meget, gå nu ind.” Han smiler venligt til mig go går ind i sin bil. Jeg går hen døren og banker stille på. En ung dame kommer til syne i døren. ”Valerie,” hun lyser op i et stort smil og ligger armene om mig. ”Dame?” mumler jeg mindre glad.

-----------------------------------------------

Så er det første kapitel ude, jeg håber i kan lide det.

Jeg er ikke den bedste til det med komma, men jeg håber i overlever. Jeg har aldrig lært i skolen at sætte komma, det er vi først begyndt på nu, men jeg er på vej til at lære det.(-:' - Hvis jeg ikke retter så skriver jeg det til jer, så i ved det. :-)

Der kan selvfølgelig godt være nogle fejl som jeg ikke har set. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...