Price of Love ~ One Direction

Athena er en flot, charmerende og sød 18 årig pige. Hun er lige flyttet fra hendes forældre og ind i en lejlighed. Nogle dage efter hun er flyttet, kommer hendes lillesøster på besøg,både for at se huset men også for at pakke ud. Senere hen på dagen går de på café, men på vejen sker der et uheld. Athenas søster bliver kørt ned. En helt speciel dreng ser hele scenen, og beslutter sig for at hjælpe Athena. Det er bare starten på alle problemer, og oplevelser de kommer ud i sammen. Katrolle skriver fra Athena's synsvinkel, Abnormal skriver fra Harry's

17Likes
19Kommentarer
2161Visninger
AA

7. Why didn't I think of that some sooner?

Harry's synsvinkel

"Nå, jeg smutter,"råber en dreng, der lød som Liam, nede i entreen,"vi ses, gutter!"

Hvad skulle han? Og hvorfor fanden skulle han lige råbe det? Jeg havde sovet. Sovet! Og nu.. havde han vækket mig. Og jeg er et af de mennesker, der ikke kan sove igen, når man først er vågnet. Pænt irriterende i en situation som denne. Forfærdeligt irriterende. Den vane burde skydes. Hvis man da kan skyde. Kan man det? Fordi, de har jo ikke en fast form. Så det kan man ikke. Damn it.

"Harry, du skal ooop!"råber Louis, hyper som altid, mens han hopper rundt i min seng.

"Lou,"siger jeg lavmælt, næsten hvæsende,"hop ned fra min seng nu, og jeg giver dig to sekunders forspring."

Louis grinede,"der er vist en der er morgenfrisk, hva?"

Ser I, Louis har to sider, ligesom en mønt: Han kan være ens bedsteven, der altid vidste hvad han skulle sige for at opmuntre en og så kunne han være den pisseirriterende dreng, der bare ikke gjorde hvad man sagde. Han gør præcis det stik modsatte af hvad man sagde til ham.

Sådan ver han lige nu. Den pisseirriterende Louis, der ikke gjorde en pind af hvad andre sagde.

"En, t-o...,"starter jeg lavmælt og hæst ud, jeg ved ikke hvorfor, men Lou får voldsomt travlt med at komme væk. Drengen kender sin plads.

Okay, nej, han grinte bare af mig og gik så ligeså roligt ned i stuen, mens han råbte til drengene at jeg var en død fisk.

En død fisk?

Hvor opfindsomt, Louis, jeg beundrer dig for din kreativitet. Gid jeg dog også havde sådan en, så kunne jeg også finde på at kalde andre en død fisk.

En død fisk... Jeg er skuffet, Louis, du plejer at kunne det der med fornærmelser.

"Hazza, stå. op."lyder det henne fra døren, Liam. Vores 'far'.

"Gider ikke,"svarer jeg mumlende og hiver dynen over mig igen.

Dyner giver varme, og eftersom at jeg frøs, hev jeg den over mig så jeg kunne få min varme. Ihvertfald for et sekund, for Liam hev den væk og løb ned af trappen.

Han. Tog. Min. Fucking. Dyne.

Han skal dø, simpelthen, ingen stjæler Harry Edwards Styles' dyne. Ingen, Liam James Payne, ingen.

"Liam! Du er en død fisk!"råber jeg efter ham og skynder mig efter ham.

Død fisk? Louis smitter af på mig. Men her passede det i det mindste ind.

Jeg løber ned af trappen, og ender nede i køkkenet, hvor alle drengene står og griner smørret. Jeg kigger forvirret på dem, og ser mig om køkkenet efter min dyne.

Om jeg finder den?

Åh ja. Desværre.

Med min dyne på armen står Athena, som kigger intenst ned i gulvet.

Sig. Det. Er. Fucking. Løgn.

Det her sker bare ikke.

I sidder sikkert og spørger jer selv, hvorfor er det så stort et problem? Det er jo bare Athena.

Ser I, jeg sover altid nøgen og eftersom at jeg ikke havde tid til at klæde mig på, sidste gang min dyne blev taget endte den i vores pool, så løb jeg ned i det jeg nu havde på. Hvilket var, intet. Så jeg stod nøgen overfor en pige jeg ikke engang kender særlig godt. Freaking pumpkin!

Pumpkin?... Hey, det er snart halloween!

Jeg elsker halloween. Eller, jeg elskede halloween. Jeg tror ikke, at folk forventer at jeg, Harry Styles, går ud og rasler efter slik.

Jeg kunne faktisk godt spise slik lige nu...

Harry, fokuser. Du står nøgen overfor Athena, en pige du ikke kender særlig godt. Så... find på noget! Løb skrigende væk, bare lad være med at blive stående der og ligne den døde fisk, Louis siger du er!

Var Athena her også da Louis råbte, at jeg var en død fisk?

"Hvad laver du -helt nøjagtigt- her?"spørger jeg med rystende stemme, ikke fordi jeg er vred, men fordi jeg er ved at brænde op pågrund af akavetheden der svæver i luften lige nu.

"L-Louis inviterede mig..."svarer Athena, stadig med blikket rettet mod jorden.

Jeg sender Louis et ondt blik, men han bider sig bare i læben for ikke at flække af grin, og går stille hen til Athena. Hun kigger op på mig, og smiler stort. Jeg besvarer det med et nik, og et skævt smil.

Jeg er en nikkedukke, remember? - Indsæt blinkende smiley her.

"Tak for det,"siger jeg og tager dynen fra hende.

Hun giver straks slip og kigger op i loftet. Sikkert fordi at.. ja, hun kunne se noget hun ikke skulle se.

Noget der kun er tilegnet et udvalgt publikum.

Slet det ovenstående, tak...

"Lou,"siger jeg, og kigger over på Louis, der er på randen til sammenbrud,"vi to, vi skal snakke. Nu."

Han blinker til Athena, der desperat gør alt for ikke at se på, og nikker.

Hun prøver desperat på ikke at se på mig? Søde pige, det er okay. Jeg ved godt, at jeg er forbandet sexet og virkelig hooot, du behøver ikke at skamme dig. Over en million piger ville dræbe for at være i dit sted. Jeg håber ikke det er mig de ville dræbe, så...

"Harry?"

"Hvad?"

"Vi skulle snakke?"

Jeg kigger forvirret på ham, og nikker så. Det skulle vi, ja. Og du, Louis William Tomlinson, er så død. Han griner og går fløjtende ind i stuen. Bare vent, Lou, du er ved at fløjte din sidste melodi.

Og jeg mener det! I fulde alvor.

Jeg kigger rundt på de andre drenge, og opdager til min rædsel, at Liam allerede er væk. Han er sammen med.. hende. Danielle. Min store kærlighed.

Ja, det er godt, Shakespeare, kom nu ikke for godt i gang!

Jeg er Shakespeare? Ha! Tag den, losers!

"Hvorfor i fucking helvede har du inviteret Athena herhen?"siger jeg med det samme, jeg er kommet ind i stuen.

Louis ser på mig med en blanding af nervøsitet og undring i hans blik,"har du noget imod det?"

"Nej,"svarede jeg hovedrystende, men tøvende,"I skulle bare have fortalt mig, at hun var her, så jeg ikke løb herned freaking nøgen!"

Louis ser underligt på mig, og jeg hæver spørgende øjebrynene, hvilket han besvarer med en hovedrysten. Han går forbi mig, men i det han går forbi mig hvisker han,"find ud af hvordan du har det med Athena."

Jeg kigger måbende på ham, og nikker så, mest fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre. Jeg sukker, og går op på værelset for at finde noget tøj, mens jeg spørger mig selv hvordan jeg skal få besvaret Louis' spørgsmål. Lyve? Sige sandheden? I tilfælde af det sidste, hvad er sandheden så? Hvordan har jeg det egentlig med Athena? Helt ærligt, ved jeg det ikke. Hun er godt på vej til at blive en bekendt af os, men jeg ved ikke hvad jeg sådan skal synes om hende. Hun er sød og alt det der, selvfølgelig er hun det, men... jeg ved det ikke. Hvordan har jeg det egentlig med hende?

Jeg knapper den sidste knap i den blåhvide skjorte og går nedenunder, men stopper op ved lyden af et navn. Mit navn. Harry.

"Harry er forvirret, så slap af,"siger Louis beroligende,"vi skal nok få ham til at indrømme, hvad der er så tydeligt."

Hvad der er så tydeligt? Det lød filosofisk. Men hvad er det der er så tydeligt? Har de regnet ud at jeg er forelsket i Danielle? Havde de lagt mærke til hvordan jeg altid så ned i jorden hver gang Liam og Danielle kyssede? Havde de lagt mærke til hvordan jeg altid smilte ekstra stort til hende? Krammede hende mere varmt? Og hvad hvis Niall havde sagt det? Niall, der var den eneste, der kendte til min forelskelse. Egentlig burde jeg have fortalt det til Louis, men han.. ville ikke kunne forstå det. Han kendte nemlig alt til det med, at få stjålet sin kæreste af sin bedste ven. Hans ekskæreste Hannah havde fundet en anden lige før vi vandt, og derfor slog hun op. Men den 'anden' viste sig at være Stan. - Louis var knust over det, men Eleanor hjalp ham. Hjalp ham med at komme videre i sit liv.

Nej, Louis ville ikke forstå mig.

Ville Zayn kunne forstå mig? Nej. Han ville aldrig kunne forstå mig. Også han havde oplevet smerten ved at få sin kæreste stjålet af en man har kær. Godt nok ikke ens bedste ven, men én man har introduceret kæresten for. Jeg ville være ligeså knust, hvis det havde været mig.

Nej, Zayn ville ikke kunne forstå mig.

Hverken Zayn eller Louis ville kunne forstå mig.

Og jeg var en død fisk hvis de vidste det, i ordenes fulde betydning. Med undtagelse af det med fisken. Jeg er ikke en fisk.

"Så han er forvirret? Hvad med mig? Han udsender signaler, og så ignorere han mig?!"lyder en forvirret og desperat pigestemme, Athena.

Jeg bider mig i underlæben, måske burde jeg holde igen med signalerne. Det er jo ikke ligefrem fordi jeg kan lide hende, jeg ved ikke engang hvordan jeg har det med hende. Medmindre...

Et smil bliver formet på mine læber da en plan bliver dannet i mit hoved. En plan der sagtens kan lade sig gøre, en plan der vil få Danielle til at blive misundelig, eller i det mindste en plan, der forhåbentlig vil få mine tanker hen på noget andet.

Min plan er rede, nu skal den bare sættes i værk. Og for at den kan det, må hovedpersonen i den overbevises om, at jeg virkelig godt kan lide hende. Når hun er det, er planen sat i gang. Og den skal lykkedes.

"Hazza, har du endelig tænkt dig at joine os?"lyder det fraværende fra Zayn, jeg finder ud af har hovedet begravet i sin mobil.

Perrie, så meget Perrie.

"Hazza..."starter Niall ud og kaster et forsigtigt blik på Zayn,"Perrie og Zayn er ikke sammen mere."

Ikke sammen mere? Hvad?!

Jeg flyver ned af trappen og lægger en arm om Zayn, der bare sender mig et skævt smil.

"Hey, det er okay, makker,"siger han lavmælt,"vi er venner, og grunden er simpel, hun ville fokusere på sin musik. Det var jo også grunden til at Lou og Hannah brød op, ikke? Folk vokser fra hinanden."

Jeg hæver øjenbrynene, hvorfor er det alle lød så filosofiske? 

"Så.. du er okay?"

Han nikker, og begraver sig så i sin telefon igen.

Asociale cupcake.

Jeg vender mit blik mod hovedpersonen i min plan,"hey Athena."

Hun ser oprigtigt forbavset over at jeg lyder så normal, i betragtning af at jeg lige har stået nøgen overfor hende, det havde også krævet meget for mig at sige det så normalt.

"Hey Harry,"siger hun og en rødmen spredte sig på hendes kinder.

"Må jeg tale med dig?"spørger jeg og tilføjer hurtigt,"under fire øjne."

Hun nikker, og smiler så, jeg smiler igen. Endnu mere rødmen spreder sig på hendes kinder. Er hun alligevel en hemmelig fan?

Jeg leder hende ind i stuen og sætter mig på klaverstolen, nikker mod stolen overfor, som hun placerer sig på et par sekunder efter.

"Athena,"starter jeg og hun nikker opfordrende,"jeg har tænkt på det her, og selvom vi ikke har kendt hinanden særlig længe, så må jeg spørge dig... vil du gå ud med mig?"

Jeg tager en dyb indånding og kigger på hendes storsmilende ansigt. Hun ville! Jeg ånder lettet ud, og rejser mig smilende op.

Jeg krammer hende, og hvisker i hendes øre:"Jeg henter dig klokken syv i aften, okay?"

Hun krammer igen, og nikker så. Et stort smil er formet på hendes røde læber, og hun giver mig et kys på kinden før hun løber ud af stuen igen. Hun blinker til mig, og jeg håber, det betyder at hun ikke vil sige det. Det skulle helst være en hemmelighed.

"Hvad er der i vejen med dig, Harry?"lyder en snerrende stemme bag mig. Louis. En vred Louis.

"Hvad mener du?"spørger jeg, og vender mig rundt så mine spørgende øjne møder hans vrede.

"Hvorfor leger du med hende? Hun er jo ikke engang din type!"snerrer han, ryster på hovedet og skubber sig forbi mig.

Jeg står og stirrer efter ham, hvad skete der lige der? Jeg ryster på hovedet, og går efter ham med hænderne nede i lommerne. Nu skulle det bare blive aften så jeg kunne sætte min plan i gang.

_____________

Beklager den sene opdatering, men jeg har simpelthen alt for travlt!

Jeg vil prøve at opdatere noget mere, så der går kortere tid imellem kapitlerne, men bær over med mig hvis det glipper en gang imellem.

- Dette kapitel er ikke rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...