Price of Love ~ One Direction

Athena er en flot, charmerende og sød 18 årig pige. Hun er lige flyttet fra hendes forældre og ind i en lejlighed. Nogle dage efter hun er flyttet, kommer hendes lillesøster på besøg,både for at se huset men også for at pakke ud. Senere hen på dagen går de på café, men på vejen sker der et uheld. Athenas søster bliver kørt ned. En helt speciel dreng ser hele scenen, og beslutter sig for at hjælpe Athena. Det er bare starten på alle problemer, og oplevelser de kommer ud i sammen.


Katrolle skriver fra Athena's synsvinkel, Abnormal skriver fra Harry's

17Likes
19Kommentarer
2169Visninger
AA

2. The accident

Athenas synsvinkel:

Jeg styrter hen mod døren da jeg hører dørklokken ringe.

Yes! Det er min søster!

Lige siden i går hvor vi aftalte at hun skulle komme og hjælpe mig med at pakke ud, så vi også kunne ses, har jeg glædet mig. Vi har et virkeligt godt forhold, Sarah og jeg, selvom hun er 1 år yngre end mig, men hvad fanden? Vi er virkeligt ens alligevel!

Jeg bliver revet ud af min tankegang af den utålmodige dørklokke, lyder umuligt men ja utålmodig, der kimer igen. Jeg river døren op og trækker Sarah ind i min favn. Hun griner let, og krammer mig tilbage. Efter lidt tid, trækker jeg mig, og holder hende i strækt arm, ud for mig.

''Hvad fanden Sarah? Det ser sgu ud som om at du er vokset!''

Griner jeg. Hun griner også, men skubber mig til siden, for straks at gå ind i gangen, og tage den i øjemål. Hun nikker godkendene, og går videre ind i stuen. Sådan fortsætter det til hun har været hele lejligheden igennem, og ender i mit soveværelse. Med en kæmpe dobbeltseng.

Jeg har altid ønsket mig sådan en, og nu har jeg den!

''Wow Athena! Det er da en dejlig lejlighed du har fundet. Der er godt med plads.''

Siger hun, og river mig ud af min tankegang. Uf, jeg må lære ikke at fordybe mig for meget i mine tanker!

''Selvføleligt er der da det! Det sagde jeg jo også til dig. Hvad, tror du jeg lyver eller hvad.'' Hun griner, og ryster let på hovedet. -Af mig.

Øv. Hvor ondt.

Ej, det er okay. Sådan er det normalt mellem os.

Hehe.

''Nå skal vi komme igang?''

Hun vender sig forskrækket om. Hvad? Forskrækkede jeg hende? Hvad var det egentligt hun var så optaget af? Jeg kigger hen hvor hun stod og gloede før.

Aha! Et vindue..

Og udenfor vinduet står der en dreng.

En lækker en af slagsen. Uhha.

Eller selvføleligt stod han ikke lige udenfor vinduet. Nej, det ville være underligt. Han stod på den anden side af gaden, i vores kvarter.

''Hva, Sarah? Ku godt?''

Driller jeg hende. Hun rødmer, og sender mig et strengt blik. Jeg sender et 'sad'-face tilbage, og klapper i hænderne, så det giver et højt 'klask!' for at symbolisere at vi skal droppe fjollerierne, og komme igang.

Jeg havde allerede ventet med at starte til hun kom. Ellers ville jeg være godt igang nu.

Not.

Jeg bruger da bare hende som undskyldning.

Vores lille hemmelighed!

Jeg går ind i stuen, og går målbevidst hen mod en flyttekasse. Jeg åbner den, og begynder at tage tingene ud, for at se, cirka hvor de hører til. Sarah kommer hurtigt hen til mig, og hjælper.

Sikke hjælpsom hun er.

*  *  *

Da vi har været igang i godt og vel en time, hører jeg min mave rumle. Jeg kigger indtrængene på Sarah, sætter hundeøjne op, og spørger, om hun ikke vil med ned til den der café, 3 minutter herfra, og have noget mad.

For jeg ved nemligt, at hun sikkert ikke ville.

Men jeg ved tilfældigvis også at hun ikke kan modstå mine hundeøjne. Hehe.

Hun sukker, og nikker.

Jeg smiler, stort og triumferende til hende, og styrter ud i gangen, som jeg fik pakket ud i går. Jeg river min jakke til mig, og åbner døren.

Så mangler jeg bare Sarah.

''Sarah! Du er langsom!?'' Råber jeg utålmodigt.

Hun kommer traskende ind til mig, tager sin jakke ned, og går ud af døren. -Alt sammen i slowmotion!

Eller sådan føles det i hvert fald! Hun gør det kun for at provokere mig..

Nogle sekunder efter har jeg lukket døren, og er begyndt at gå mod caféen. Den er så tæt på at man kan se den fra hvor jeg bor. Man skal bare lige gå i 1 minuts tid, så over en lille vej, og så gå i 1 minuts tid igen.

Eller det gætter jeg i hvert fald på, det med tiden. Jeg er ikke helt sikker..

Vi går i stilhed, og før jeg ved af det er vi nået til fodgængerovergangen til den anden side af vejen. Jeg stopper og kigger til venstre.

For hvis i kender den der underlige remse, hvor den siger noget i stil med, først kig til venstre, så til højre, og så til venstre igen, så er det nemligt det man skal!

Eller var det først til højre, så venstre og så højre igen?

Jeg bliver revet ud af min awsome tankegang, af et skrig.

Faktisk ikke bare et skrig, nej Sarah's skrig.

Jeg kigger panisk ud mod vejen, hvor min søster ligger, i en underligt akavet stilling. Nogle meter til venstre for hende, er en bil stoppet.

Den har fronten mod venstre, så det må betyde at den kom fra højre ikke?

Og det betyder at.. Oh fuck! Sarah er lige blevet kørt over!

Jeg spærrer øjnene op og løber over mod hende. Det virker som om at hun er bevidstløs. Jeg hiver panisk min mobil frem, og trykker 112. Jeg trykker kald, og lige da jeg skal til at føre mobilen op til øret for at tale i den, bliver den revet ud af min hånd.

En tyv? Great!

Lige hvad vi har brug for. Mærk sarkasmen!

Jeg vender mig hurtigt om, som den ninja jeg er, samme tid som jeg tager Sarah's hånd. Jeg ser ham den lækre dreng fra tidligere stå med min mobil. Han mimer noget med 'Bare tag dig af hende, jeg klarer det her', og jeg adlyder hurtigt. Jeg trykker hendes hånd, og mærker nogle tårer bane sig vej, ned af mine kinder.

Sådan sidder jeg lidt med Sarah's hånd i min, indtil jeg ser hendes øjnlåg bevæge sig.

Glad udbryder jeg:'' Sarah!''

Hun slår øjnene op, og kigger sig om. Hun sætter sig op, men ligger sig hurtigt ned igen. Hun ser helt fortabt ud, og begynder at hulke. Jeg trykker hendes hånd, og hun kigger på mig. Hun krammer sig ind til mig, og begynder at græde. Jeg sidder bare, og kører min hånd ned af hendes ryg og messer:''Bare rolig'' om og om igen.

Drengen som var så sød at hjælpe os, kommer og prikker mig på skuldrene, og siger:'' Ambulancen er her lige om lidt.'' Jeg smiler taknemligt til ham, og han nikker bare. Han sætter sig ved siden af os, og kører også sin hånd op og ned af hendes ryg.

Ganske som han sagde svinger der en ambulance ind på vejen, længere nede, og er her hurtigt.

Før jeg får set mig om, ligger Sarah på en båre, og snakker med en læge. De trækker hende med ind i ambulancen, og de forklarer, at hun virker helt udskadt, andet end at hun har brækket sin ene arm, og er forskrækket, men at de for en sikkerheds skyld lige skal tage nogle prøver.

Jeg ånder lettet op, og lidt efter kører de væk.

Jeg vender mig om mod drengen og smiler et 'Tak' til ham. Igen nikker ham bare, men nu tilføjer ham dog:'' var det din veninde? Og er du okay?''

''Nej, det er min søster. Lillesøster hvis du skulle være i tvivel. Og jeg overlever, tak.''

For første gang for jeg rigtigt mulighed for at studere ham. Så det gør jeg. Han har krøllet brunt hår, nogle flotte grønlige øjne, et charmerende smil, og er generelt en flot en. Igen nikker han. Wow, det gør han tit, hva?

''Vil du med hen hos mig? Jeg bor kun 2 minutter herfra. Bare, det var ret unomalt, og jah. Jeg er selv lidt i chok, og ked af det over det, og når det nu var din søster så må du jo..''

Mere når han ikke før jeg afbryder ham: ''Jo tak, det vil jeg gerne. Forstår godt hvad du mener.''

Han begynder at gå, og jeg følger efter.

''Hvad hedder du egentligt?'' Spørger jeg.

Det havde jeg ikke tænkt over at spørge om, det fløj bare lige ud! Jeg sværger! Men nu jeg tænker over det var det faktisk ret smart at spørge om. ''Harry, hvad med dig?'' Svarer han.

''Athena.''

Svarer jeg enkelt. Han nikker og det virker som om at han smager lidt på navnet.

''Pænt navn.''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...