Game On ~ Harry Styles

"Du er sådan en flirt," siger jeg smilende, mens jeg ruller mine øjne, "men jeg er en større en." - "Er det en udfordring?" - "Det tror jeg." - "Nå da," siger han og bringer hans læber tæt på mine. "Game on".

12Likes
7Kommentarer
1031Visninger
AA

2. Kapitel ~ 1

Jeg står i kø ved en cafe og vente på min kaffe. Jeg har brug for det ... Jeg er ikke vant til at stå op så tidligt. Den er seks om morgenen, og køen er så lang? Seriøst. Jeg scanner caféen og forsøger at se, hvilke typer af mennesker her er. Der er en træt udseendet  forretningsmand, der læser en avis med en pen i hånden. En kvinde klædt i en camouflage jakke og holder en mands hånd hen over bordet.

Mine øjne flimrer tilbage til tælleren, da jeg begynder at tappe mine fingre på mine knæ. Det går frygtelig langsomt for en mandag.

"Sort kaffe med mælk og dobbelt sukker?" kalder en stemme, og jeg retter mig op med et spjæt.

"Min! Det er min," siger jeg, tager imod koppen, og smiler til den midaldrende kvinde med gråt hår bag disken.

Hun giver mig et varmt smil tilbage, og jeg vender mig om, varme begynder at vende tilbage til mine hænder da jeg åbner døren. Mere varme spredes gennem min krop, som jeg tager en lille tår, ikke engang opmærksom på, når jeg går. Jeg løber næsten ind i en person, men snapper ud af det i sidste sekund, og jeg er face-to-face med et velkendt ansigt.

"Undskyld," siger jeg, træder tilbage og ser dem over. Jeg kan ikke lægge min finger på, hvem det er.

"Intet problem. Det er tidligt på en mandag, hvem er ikke i en trance? Desuden er det enhver fyrs drøm at løbe ind i en smuk pige som dig," siger han med et blink, og jeg smiler. Den indlysende flirten genere mig ikke det mindste. Faktisk gør det det nemmere at snakke.

"Tja, kunne jeg ikke have sagt bedre selv. Hvad laver du oppe så tidligt? Jeg mener, det må tage tid til at se så godt ud," siger jeg, og begynder at gå, og han gik ved siden af mig. "Ville du noget?"

"Ud over dig, nej," siger han, og jeg griner. Netop dér, bemærker jeg det krøllede hår, som kommer ud fra under hans hue, og jeg tænker igen. Jeg kender ham. Det gør jeg. Han er velkendt. Han er-

"Hey! Du er-" begynder jeg, men han lægger sin hånd over min mund før jeg kan få sagt hans navn.

Flirten, det krøllede hår, de fantastiske grønne øjne, selv den velkendte tone af hans stemme, jeg kan ikke tro, jeg ikke så det før. Det er så klart som et slag i ansigtet! Jeg mener, hvem ville ikke genkende ham? Han er Harry Styles fra One Direction. Jeg indrømmer, jeg rent faktisk elsker deres musik, jeg har hver enkelt sang på min iPod og kender teksterne udenad. Jeg kan ikke tro, at jeg ikke genkendte ham med det samme.

Jeg slikker hurtigt indersiden a hans hånd, og han hiver den væk, hvilket får mig til at bryde ud i latter.

"Ew!"  

"Tja, du dækkede min mund."

"Du var lige ved at råbe mit navn," siger han. "Jeg magter ikke at blive efterfulgt af fans."

"Jeg var ikke ved at råbe det. Jeg genkendte dig bare."

"Så du er ikke en fan?"

"Selvfølgelig er jeg en fan, men det betyder ikke, jeg vil voldtage dig og låse dig inde på mit værelse!" griner jeg, og begyndte at gå igen. Han indhenter mig, og jeg sætter tempoet lidt ned. Jeg var altid fortalt jeg er en hurtig gående person.

"Så, nu da du kender mit navn, må jeg få dit? Og muligvis et nummer?" smiler han, og jeg griner.  

"Navnet er Layla Blakewood. Hvad angår nummeret, i dine drømme."

"Selvfølgelig vil du være det," svarer han uden tøven, og jeg hæver mine øjenbryn. Damn, den knægt har erfaring. "I øvrigt, så jeg kan lide dine jeans. Men de ser virkelig stramme ud. Hvordan kommer du ned i dem?"

"Tja, du kan starte med at fortælle mig om dig selv," griner jeg, og sidder ned som han følger efter, og han har et smørret grin svarende til mit på hans ansigt. Jeg placerer mine ben på hans skød, nipper til min kaffe og ser på ham forventningsfuldt.

"Mit navn er Harry og jeg er i et band," siger han ganske enkelt og jeg hæver mine øjenbryn, opfordrede ham til at gå videre. "Hvad?"

"Jeg ved allerede det. Mere, mere."

"Det er, hvad hun sagde," siger han og jeg sparker hans mave let. "Av! Det gjorde ondt," klynker han og gned hans mave dramatisk.

"Aw. Vil et kys gøre det bedre?"

"Ja tak". Jeg læner mig frem og kysser hans kind.

"Ikke helt, hvad jeg sigtede efter, men jeg vil tage det for nu." Jeg smiler, og svinger benene af ham. Jeg begynder at rejse mig op, men han griber min talje, før jeg kan gå.

"Og hvor skal du hen?"

"Arbejde," siger jeg blot og vendte mig om så jeg står ansigt til ansigt med ham. "Plus, bør du ikke gå hen og se dine bandmedlemmer, så du kan ride ud i solnedgangen ... Eller solopgangen i denne situation, og gøre, hvad det er du er her for at gøre?" spørger jeg, og som på kommando, summer hans telefon med en tekstmeddelelse.

"Ja, jeg må hellere komme af sted. Jeg har brug for at møde drengene til noget," siger han, og jeg nikker. Han begynder at gå, men jeg stopper ham.

"Vent et øjeblik," siger jeg og graver i min taske, før jeg finder en pen. "Værsgo," siger jeg og får fat i hans hånd, forsigtigt skriver noget på den.

"Hvad er dette?" spørger han og løftede sine øjenbryn.

"Det er mit nummer. Du er en heldig dreng, Styles," siger jeg, og før han kan svare, vender jeg mig om og går væk med et spring i mine skridt.

A/N: Kan i lide den? Kommentar, like, follow og favorit!

-Stay beautiful!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...